10. august 2019 08:00
Bustur til den skønne fredede skånske ø, Hallands Väderö, kendt for sit rige plante-, insekt- og fugleliv, Sveriges ældste bøgeskov og en stor koloni af spættet sæl langs nordkysten.

10. august 2019 08:00 - 18:00

Vi tager til den skønne fredede Hallands Väderö. Øen er kendt for sit rige plante-, insekt- og fugleliv, bl.a. alk, tejst, rosenfinke, tornskade, huldue, karmindompap og området huser Sveriges største koloni af spættet sæl, som ofte ses ved kysten.

Øen har ca. 600 arter vilde blomster og bregner, og det indre af øen er domineret af en gammel bøgeskov, den ældste i Sverige. Døde træer får lov at ligge og rådne til gavn for dyr og planter. Kysterne er domineret af både strandenge og klipper, og ved Sandhamn er et par fine badestrande.

Bussen starter: kl. 8.00 fra Helsinge Station, opsamling 8.20 ved Fredensborg station og 8:50 i Helsingør ved stationens østlige udgang. Hjemkomst ca. kl. 18.

Praktiske oplysninger: Medbring gyldig legitimation, godt fodtøj og tøj til flere vejrlig, mad og drikkelse. Ved færgehavnen findes et lille cafeteria og toiletter.
Nærmere oplysninger: ring til Dorte Rørbeck på 41582270

Pris: Voksne 300 kr. Børn under 12 år 165 kr.

DN Gribskov