21. februar 2019 19:00
4760 Vordingborg, Sydhavnsvej 6
Den store sal
Flemming Kruse var i mere end 30 år Stadsgartner i Vordingborg Kommune. Det blev nogle travle årtier hvor det grønne for alvor kom på kommunens dagsorden.

21. februar 2019 19:00 - 21. februar 2019 21:00

Med stor politisk og økonomisk opbakning fra Byrådet, lykkedes det at sætte Vordingborg på det grønne Danmarkskort. Efter et langt sejt træk med planlægning, nyanlæg, omlægninger og forbedringer af kommunens grønne områder fik Vordingborg Kommune en lang række priser og anerkendelser. I 2001 blev Vordingborg udnævnt til Danmarks Grønneste Købstad. Blandt det mest omtalte fra årene skal nævnes Historisk Botanisk Have, Blomsterprogrammet, køer på Kirkeengen, byens træer og skovplantninger. Ved kommunalreformen i 2007 blev Flemming Kruse udset til at blive storkommunens chef for hele det grønne område med parker, idrætsanlæg, natur og vandløb. Flemming Kruse gik på pension fra Vordingborg Kommune i 2015. Siden har han været aktiv i naturbevarelsen i Sydsjælland, både som debattør, næstformand i Danmarks Naturfredningsforening og som konsulent ved en række naturprojekter.
Flemming Kruse vil fortælle om sit arbejde med de grønne områder og naturen i og omkring Vordingborg.

Sydhavnsvej 6, Vordingborg 4760

Tilbage til søgningen
DN Vordingborg
  • Tilmelding ikke nødvendig