Svampetur i Kolskoven
22. september 2024 13:00 - 16:00
DN-Skanderborgs traditionelle svampetur i Kolskoven, bliver også i år kyndigt ledet af Peter Lange. Kolskoven er en varieret løv- og nåleskov, hvor svampefloraen er rig. Hvis efteråret har en god kombination af varme og fugtighed, vil deltagerne se mange forskellige spisesvampe og andre spændende svampe.
Benyt lejligheden til at få udpeget de vigtige kendetegn, der skal forhindre forveksling mellem de giftige og de spiselige. Medbring gerne kurv og svampekniv – og en kop kaffe. Fornuftigt, vandtæt fodtøj tilrådes. Børn er velkomne; men turen er ikke egnet for barnevogn ell. lign.
For at alle deltagere skal få en god oplevelse, og der vil være mulighed for at svare på alle spørgsmål, er der deltagerantallet begrænset . Tilmelding er således nødvendig.