7. november 2024 19:00
2670 Greve, Greveager 9
Greve Borgerhus
Biblomst, en af Sjællands nye orkideer. Vokser overraskende steder Foto: Lars Bjarne Nielsen
Orkideernes liv er det mest fascinerende planteliv, man kan forestille sig. Fra det lillebitte frø spirer, til det befrugtes overraskes vi igen og igen. Og så er blomsterne et eventyr i sig selv.

Botanikeren og orkidespcialisten Henrik Ærenlund indvier i os i deres forunderlige liv.

7. november 2024 19:00 - 21:00

Orkidéerne – verdens største plantefamilie – rummer talrige truede arter, en formidabel formrigdom og en vidunderlig vifte af økologiske tilpasninger. På Sjælland med omgivende småøer er der i tidens løb fundet 37 vildtvoksende orkidéarter. Fire af dem har endda to eller flere underarter eller varieteter og mindst 30 forekommer stadig i området.

Aftenens foredrag vil introducere dig til orkidéernes blomsterbygning og frøformering samt give eksempler på deres fascinerende bestøvningsbiologi og deres til tider forvirrende variation.

Det vil desuden give dig indsigt i arternes individuelle krav til levestedet, og hvordan udviklingstendenser i den sjællandske natur har påvirket deres hyppighed.

Endelig vil der blive givet et bud på, hvorvidt de populære initiativer omkring ”selvforvaltende natur” – med dynamik skabt gennem helårsgræsning – vil kunne sikre en artsrig, sjællandsk orkidéflora på længere sigt.

Efter foredraget er der kl ca 20 årsmøde i henhold til vedtægterne.

DN Greve
  • Tilmelding ikke nødvendig