19. juni 2019 17:00
8700 Horsens, Vorsøvej 28
Parkeringspladsen ved Brigsted Strand, lige ved vadestedet - et par kilometer syd for Søvind
På Vorsø i Horsens Fjord får naturen lov at passe sig selv - og det har gjort øen til en hel speciel oplevelse. Tag med på aftentur - begrænset deltagerantal

19. juni 2019 17:00 - 21:00

Om aftenen onsdag 19. juni har du chancen for en tur til Vorsø, den helt specielle ø i Horsens Fjord, hvor det meste af naturen har været urørt i 90 år. Øen er kendt for sine skarv-kolonier, de er her stadig, men der er langt færre end tidligere. Til gengæld har havørnen slået sig ned på Vorsø, og vi kommer tæt på dens enorme rede, hvor der i år er en enkelt unge.
Man vader de 700 meter ud til øen fra Brigsted Strand, det kan gøres i waders eller i badetøj. Tag skiftetøj og håndklæde med. En kikkert og noget myggebalsam er også en god idé.
Jørgen Pedersen, næstformand i DN-Odder, er turleder. På Vorsø vil Jens Gregersens kone Sus Krause-Jensen vise rundt. Tag også gerne en madpakke med, der er bord og bænke ved øens eneste bebyggelse.
Turen starter kl. 17 på Brigsted Strand syd for Søvind, og vi regner med at være tilbage på fastlandet kl. 21. Der er plads til max. 20 deltagere, og turen koster 100 kr., hvis du er medlem af DN - ellers 150 kr.

Vorsøvej 28, Horsens 8700

DN Odder
  • Tilmelding

    Max. 20 deltagere. Tilmelding på sms til Jørgen Pedersen 20 56 96 27 eller på mail jope@kandidatforum.net