2. november 2019 13:00
P-pladsen ved vestenden af Vesterlundvej i Virklund
Midt i Silkeborg Vesterskov ligger Knagerne, et stykke gammelskov, der forvaltes som urørt skov. På turen vil vi opleve en skovtype, der nærmest har passet sig selv i ca 250 år. Den vigtige del af økosystemet, der er nedbrydere, bliver meget tydelige. Se mere på dn.dk . Egnet for børn uden klapvogn.

2. november 2019 13:00 - 16:00

Urørt skov, biodiversitetsskov, klimaskov og naturnær skovdrift er begreber, der er aktuelle i disse år. Der lægges planer om udvidelse af og omlægning til skovtyper, der er mindre præget af træproduktion og giver mere plads til alle de naturlige processer, der hører til i skovøkosystemet. På turen til Knagerne vil man kunne set en del af de tegn på ”mere natur” i skoven, der engang vil blive mere almindelige i danske skove. Ikke alle vil synes forandringerne vil være positive. Selvfølgelig vil der – som sædvanlig – på turen blive fortalt om den konkrete plantevækst og de dyr og dyrespor man får øje på – og kan lytte sig til. Turen gennemføres uanset vejret, så det anbefales at tilpasse påklædning og forsyninger til kaffepausen efter vejrudsigten.
Turledere Lars Søgaard-Jensen (tel.3072 2582) og Otto Andersen (tel. 6150 1380)

DN Skanderborg
  • Tilmelding ikke nødvendig