7. september 2019 10:00
4330 Hvalsø, Skovvej 51
Kildeengen - følg skiltene fra p-pladsen i starten af skoven lige efter Mortenstrupvej 37, 4174 Jystrup.
Le- Festival og høslæt på Kildeengen i Bidstrup Skovene.

7. september 2019 10:00 - 20:00

Vi afholder igen i år Le-Festival i Bidstrup Skovene og vi glæder os utrolig meget til at se jer på Kildeengen til en skøn dag i skoven.
Gi’ naturen en hånd ved at svinge leen; det er godt for krop og sjæl – og ikke mindst naturen!
Hvis du er nybegynder eller skal du have finpudset din teknik med leen, kan du tilmelde dig på et af holdene med vores dygtige instruktører.
Alle kan være med i vores samarbejdende fællesskab – alder er ingen hindring og der er også aktiviteter for børnene.
Det er gratis at deltage og vi sørger for frokost, kaffe/te og aftensmad som afslutning på en aktiv, hyggelig og god dags indsats på engen – derfor er tilmelding nødvendig.
Man skal huske at tilmelde sig til aftensmad separat, da vi gerne vil undgå madspild.
Le-Festivalen arrangeres af Nationalpark Skjoldungernes Land, DN Lejre, Kildeengens Høslætlaug og Naturstyrelsen.