Ting I kan lave derhjemme

Naturligt hjemmelavet modellervoks

Det er let at lave jeres helt egen modellervoks. I opskriften her får I en stor portion modellervoks, som I med fordel kan dele op og farve i forskellige farver.

Find opskriften her

Tryllerier med trylledej

Ligesom modellervoks findes alle ingredienser til trylledej i jeres køkken. Trylledej kan formes, bages og males på, så det holder længe f.eks. som pynt.

Find opskriften her

Ting I kan lave i haven

Lav en bi-børnehave

En hyggelig familieaktivitet, som bierne vil elske jer for!

Lav en flyvende have

Glem alt om urtepotter, der kan hænges op i reb. I behøves nemlig slet ikke potter, men kan bruge naturens og havens egne ingredienser til at få planter til at svæve.

Lav kunst med spind

Lav smukke kunstværker ud af spindelvæv med mel og sort papir.

Lav kartoffel-fælder

Børn elsker kriblekrable, og kriblekrable elsker kartofler. Se her, hvordan i laver lækre kartoffelfælder til altid sultne insekter.

Lav en foderautomat

Hvis I kan lide at kigge på fugle, så kan I lokke dem på nært hold med fuglefrø. I kan sagtens fodre fugle hele året - både i haven eller på altanen i byen. Peter viser, hvordan I laver en foderautomat af en gammel plastflaske.

Find dyrespor i haven

Når de små dyr har været på spil i haven, efterlader de sig spor. Majken viser, hvordan I finder dem, og også hvordan I ved, om det er en mus, et egern eller måske en spætte, der har spist af grankoglen.

Aktiviteter ude i naturen

Spil natur-bingo

Du kender bingo. Men har du prøvet naturbingo? Alle deltagere skal lave deres egne spilleplader ved at finde fine ting i naturen. Og så skal modspillerne med ud og finde de samme ting. En nem, men udfordrende aktivitet, der gør skovturen 100 gange sjovere!

Bingo: Forberedes hjemme

Her viser Peter en variant af naturbingo, som kan forberedes hjemmefra. Alle skal tegne en spilleplade med genstande og ting, som findes i skoven. En sjov aktivitet for hele familien.

Bestem arter med app

Hvis du synes det er kedeligt at gå i skoven, så prøv at hente iNaturalist. Som en anden videnskabsmand bliver du med app'en i stand til at artsbestemme alt levende du møder på din tur ud i naturen. Hvem i familien kan finde flest forskellige arter?

Find iNaturalist der hvor du henter app's.

Sjov med forstørrelsesglas

Med et forstørrelsesglas i hånden bliver skovturen til en eventyrlig ekspedition. Under lup ser den mikroskopiske verden pludselig vild og fantastisk ud. Tissemyren bliver til et gigantisk monster og mosset ligner en urskov fra fortiden.

Thomas viser hvor nemt det er at få øje på det usynlige drama, der gemmer sig under barken på en rådden stub.

Find en hugorm

Har du nogensinde set en rigtig, levende slange i Danmark? Vi har faktisk to slangearter herhjemme og her om foråret kan den ene - nemlig hugormen - findes på sydvendte skråninger i den danske natur. Men man skal have øjnene med sig, for den gemmer sig godt. Thomas fortæller hvordan man bærer sig ad og så giver han et huskeråd til, hvordan man kender hugormen fra den anden slange vi har; snogen.

Kast en fiskestang

I Danmark er man aldrig langt fra den nærmeste strand, mole, sø, å eller bæk. Vi har vand over alt omkring os og i vand kan man fiske. Alt det kræver er en simpel fiskestang og så lidt tålmodighed. Men det er altid spændende at fiske, for man ved aldrig hvornår der pludseligt er en fisk, der bider på!
Thomas viser hvordan man kaster med en fiskestang.

Lav en ormegård

Hvis du vil se hvordan ormene arbejder nede i jorden, så kan du lave din egen ormegård. Det er nemt, sjovt og lærerigt og kræver ikke andre materialer end dem du allerede har derhjemme.

Pluk og spis syvkål

Hvis man spiser syvkål til påske, så har man godt helbred et helt år. Sådan lyder et gammelt huskeråd. Marianne har opskriften på den gamle danske påskeklassikker. Den indeholder bl.a. brændenælder, skvalderkål og løgkarse, som kan plukkes i naturen.

Skyd med bue og pil

At bygge en flitsbue og snitte en pil er en skøn aktivitet for legebørn i alle aldre. Ikke mindst når buen er klar, og det er tid til at skyde til måls efter en rådden træstub. Hvem kan skyde længst?

Thomas viser hvordan man gør. Men hav en voksen med og pas på fingrene, når i snitter med kniv.

Sten på stranden

En tur på stranden er altid sjov. Man kan bl.a. finde sten, som kan bruges til mange forskellige ting. Marinanne viser hvordan man kan lave sit eget lysshow med kvarts, male på sten og slå smut.

Kimsleg

Kimsleg er en klassiker fra da far var dreng. Men den gamle huskeleg er stadig sjov - især når man selv skal finde genstande og ting i naturen. Peter viser hvordan.

Mød en sno

Thomas har fanget en snog i en kvasbunke. Men hvordan er det nu, man kender snogen fra den anden danske slange; hugormen? Det kan du høre her.

Fisk efter krabber

En klassisk naturoplevelse, der aldrig stopper med at være både spændende og sjov. Se her, hvad I kan byde krabberne på. Så er der sikker gevinst.

Byg et bål

Hvad skal der til for at bygge det perfekte bål? Få svaret her. Husk, at bål i naturen kun skal tændes på etablerede bålsteder. Se samtlige regler for bål i naturen her.

Lav mad over bål

Lav lækre, søde æbler og nemme snobrød uden at få fedtede fingre.

Spis naturen


Vi arbejder for at få flere børn ud i naturen