Arbejdsopgaverne vil være at:

  • Bidrage til politisk interessevaretagelse særligt ift. klima og cirkulær økonomi
  • Dokumentations- og analysearbejde på miljø og klimaområdet
  • Forberedelse af DN’s folkemødeindsats
  • Diverse administrative opgaver, fx vedligeholdelse af hjemmeside etc.
  • Hjælpe med at besvare henvendelser fra medlemmer, studerende og andre interesserede i den grønne dagsorden

Jobbet er særligt relevant for dig, hvis du:

  • Har viden om politisk-administrative systemer – såvel stat som kommuner
  • Har en generel interesse for miljø- og klimaindsatsen - men ikke nødvendigvis er faglig ekspert i de tekniske og videnskabelige aspekter
  • Læser på en samfundsvidenskabelig eller anden videregående uddannelse og er på, eller skal til at begynde på, overbygningen på studiet

Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og er omhyggelig, er struktureret og hurtig til at omstille dig
  • Har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner og er god til at kommunikere klart
  • Har erfaring med at lægge op på hjemmesider, at bruge Excel og Adobe-pakken
  • Har erfaring med at arbejde med frivillige eller selv er frivillig
  • Har gå-på mod og godt humør

Vi kan tilbyde dig:

  • En engageret og spændende arbejdsplads, hvor dagene sjældent ligner hinanden
  • Indflydelse på planlægningen og udførelsen af opgaver i samarbejde med områdets medarbejdere
  • Et job med mange udfordringer og indblik i den miljø- og klimapolitiske virkelighed
  • Mulighed for at få et bredt netværk blandt folk, der arbejder professionelt med den grønne dagsorden

Dine opgaver vil primært ligge inden for miljø, energi og klima, herunder cirkulær økonomi, hvor vi er 4 engagerede kolleger med forskellig akademisk baggrund. Vi arbejder på nationalt niveau og med at støtte vores lokale frivilliges arbejde for bedre natur og miljø i kommunerne. Herudover arbejder vi også internationalt med EU.

Arbejdstid og løn

Arbejdstid: ca. 15 timer ugentligt, der placeres to til tre dage om ugen. Løn med udgangspunkt i statens overenskomst for studenter. Tiltrædelse er august 2021.

Ansøgning:

Ansøgningen med CV og eksamenspapirer sendes senest d. 23. juni 2021. Der forventes afholdt samtaler i uge 25 og 26.

Du kan kontakte EU- og miljøpolitisk seniorrådgiver Jens la Cour, tlf.: 311932545 for yderligere oplysninger om stillingen.

Danmarks Naturfredningsforening er med 130.000 medlemmer Danmarks største grønne medlemsorganisation. Vi arbejder for, at Danmark bliver et samfund med en rig og mangfoldig natur, et rent og sundt miljø og en aktiv klimaindsats. Der er 75 medarbejdere i sekretariatet, og vi bor på Østerbro tæt på metrostationen ved Poul Henningsens Plads.