Natur og klima står højt på danskernes dagsorden, og i Danmarks Naturfredningsforening oplever vi en stigende interesse for vores arbejde med at sikre en rig natur, et rent miljø og et klima i naturlig balance. Vi har allerede et stærkt kommunikationshold og stor gennemslagskraft på vores kanaler. Nu søger vi en dygtig digital redaktør, som kan udvikle og drive DNs kommunikation på tværs af indsatser og kanaler, og som trives i rollen som redaktør for et dygtigt hold af kommunikationsfolk fra hele huset.

Som digital redaktør får du en nøglerolle i at sikre, at vi giver vores troværdige og engagerende indhold maksimal gennemslagskraft på tværs af kanaler. Du skal samtidig være tryg i rollen som redaktør og være god til at fastholde retning og prioritering i den løbende indholdsproduktion. Du vil være central i udviklingen af nuværende og nye digitale kanaler, så DNs kanalportefølje er opdateret og relevant. Endelig vil du som digital redaktør også selv lave indhold, poste og styre kommentarspor samt tage aktivt del i udviklingen af indhold til den digitale fundraising.

Din profil

  • Du har erfaring som redaktør fra eksempelvis et større dansk medie eller fra en større interesseorganisation.
  • Du har et godt kendskab til digital kommunikation og forstår at udvikle og producere indhold til forskellige kanaler og modtagere.
  • Du har erfaring med at drive et digitalt indholdssite med nyheder og baggrundsindhold.
  • Du har forretningsforståelse og ved hvordan det gode indhold kan bruges til at generere leads og salg som en del af den digitale markedsføring og fundraising eller du er nysgerrig på at lære det.
  • Du har lederevner og kan bevare overblikket og prioritere, også når der er travlt.
  • Du forstår at arbejde og tænke strategisk og kan udvikle kommunikationen med afsæt i en strategisk tilgang.
  • Du er empatisk og tager ansvar for at skabe et tillidsfuldt samarbejde i afdelingen og i huset.
  • Kendskab til den grønne sag er en fordel – interesse for den grønne sag er et must.

Opgaver i stillingen

  • Planlægning og prioritering af indhold til de digitale kanaler herunder skabe sammenhæng mellem husets presseindsatser og indholdet på de digitale kanaler.
  • Koordinering og udvikling af kommunikationstryk i forbindelse med kampagner.
  • Løbende digital indholdsproduktion – herunder til SoMe og digitale guides samt nyheder og indhold til dn.dk.
  • Kommunikationsansvarlig for konkrete projekter og indsatser.
  • Tæt dagligt samarbejde med Digital fundraising om den digitale medlemshvervning.
  • Ansvarlig for at fastholde en strategisk tilgang i den daglige produktion med afsæt i konkrete værktøjer.
  • Udvikling af de digitale kanaler og løbende evaluering.

Om os

Som digital redaktør i Danmarks Naturfredningsforening bliver du en del af en arbejdsplads præget af faglig dygtighed og stærkt fællesskab. Du bliver en del af Kommunikationsafdelingens digitale team, som har ansvaret for udvikling og produktion af indhold til DN’s kanaler på dn.dk, Facebook, Instagram, LinkedIn og e-mail samt til annoncer. Vores digitale team har også ansvaret for den digitale fundraising i DN, og en stor del af teamets fokus er på samspillet mellem indhold og forretning. Kommunikationsafdelingen arbejder sammen med kolleger fra hele huset om at sikre bredt kendskab og opbakning til Danmarks Naturfredningsforenings mærkesager og aktiviteter - hvad enten det drejer sig om en aktuel politisk sag eller et ønske om at formidle gode naturoplevelser eller engagere medlemmer. Kommunikationsafdelingen har også ansvaret for kampagner, erhvervssamarbejde og medlemsbladet Natur og Miljø.

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne NGO med flere end 130.000 medlemmer og flere end 160.000 følgere på sociale medier. Vi arbejder for en rig natur, et klima i naturlig balance, rent drikkevand og en bæredygtig omstilling af Danmark. I sekretariatet arbejder vi ca. 75 engagerede medarbejdere med at gøre Danmark grønnere. Vi bor på Østerbro tæt på metrostationen ved Poul Henningsens Plads.

Du kan læse mere om os på www.dn.dk.

Information og ansøgning

Ansøgningsfrist: 22. august 2022

Du kan kontakte kommunikationschef Louise Puck for yderligere oplysninger, tlf. 31193267.

Arbejdspladsen er Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Stillingen er på 37 timer/ugen med løn og vilkår i henhold til overenskomst.

alt
Louise Puck Hansen
Kommunikationschef