Natur, miljø og klima står højt på danskernes dagsorden, og i Danmarks Naturfredningsforening oplever vi en stærkt stigende interesse for vores arbejde med at sikre en rig natur, et rent miljø og et klima i naturlig balance. Derfor søger vi nu en studentermedhjælper, som kan give vores digitale indhold endnu mere gennemslagskraft.

Som digital studentermedhjælper skal du være med til at lave engagerende digitalt indhold, som kan skabe opmærksomhed omkring vores mærkesager på dn.dk. Du skal have god kanal- og indholdsforståelse og brænde for at skabe interesse og engagere til handling med den helt rigtige vinkel eller underrubrik.

Dine primære opgaver som digital studentermedhjælper:

  • SEO-optimering af indhold
  • Løbende opdatering af dn.dk (vi arbejder i Umbraco)
  • Artikelindhold til nyhedsbreve og DN’s websites
  • Løbende ad hoc-opgaver

Du er den helt rigtige til opgaven, hvis du:

  • Kan skrive fængende og korrekt om den vilde natur, drikkevandet, klimakrisen og fremtidens bæredygtige løsninger
  • Har interesse for SEO – du har meget gerne arbejdet med det før og ved, hvordan webindhold lander øverst i Google-søgningen
  • Er iderig og kreativ
  • Er dygtig til at samarbejde og trives med at bruge dine kompetencer på tværs af teams
  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse

Vi tilbyder

  • Gode læring- og udviklingsmuligheder
  • Et team af engagerede og dygtige kolleger, som du kan lære af og udvikle dig med
  • En fleksibel arbejdsplads, der giver plads til studiet og eksamenslæsning
  • Et meningsfuldt arbejde i en organisation i en spændende udvikling

Om os

Du bliver en del af et stærkt hold af digitale kommunikatører der brænder for den grønne sag. Vi udkommer til flere end 150.000 brugere på Instagram, FB og LinkedIn og desuden via nyhedsbreve og på dn.dk. Derudover har DNs kommunikationsafdeling ansvaret for kampagner, digital fundraising og DNs medlemsblad Natur & Miljø samt for vores virksomhedssamarbejder. Du bliver en del af et hus med høj faglighed og stærkt fællesskab, hvor resultater og arbejdsglæde går hånd i hånd. Du kan forvente positiv sparring fra dine kolleger i Kommunikation og resten af DN.

Ansøgning

Arbejdstiden er på 10-15 timer om ugen med løn og vilkår i henhold til husaftale.

Arbejdspladsen er Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte digital redaktør Emilie Palm Olesen på tlf. 31 46 00 80.

Send din ansøgning, CV og seneste karakterudskrift senest den 29. november.