Vi søger en dygtig praktikant til projektet Naturfamilier, som er et projekt Danmarks Naturfredningsforening har søsat, for at gøre det lettere for børnefamilier at vælge naturen til.

Projektet skal skabe nye fællesskaber for familier, der gerne vil ud i naturen og dele naturoplevelser og friluftsliv med andre familier. Fællesskaber, som dannes og vokser på digitale platforme og hvor man inviterer hinanden på ture og oplevelser i naturen.

Projektet er støttet af Nordea-fonden og Steno Diabetes Center Copenhagen er partner og har ansvaret for indsamling af ny viden, monitorering og evaluering i projektet.

Vi mangler dig, der har lyst, ambitioner, engagement og kompetencer til at være med til at brede projektet ud i hele landet.

Vi har brug for, at du er dygtig til at kunne planlægge og afvikle events samt mobilisere frivillige. Derudover forventer vi, at du er en dygtig kommunikator. Du må naturligvis også meget gerne have viden om naturen. Men det er ikke et krav.

Arbejdsopgaver

  • Du skal være med til at mobilisere og engagere familier og andre interessenter i Naturfamilier.
  • Du skal være med til at planlægge og afvikle events for Naturfamilier i hele Danmark.
  • Du skal være med til at producere indhold til digitale platforme, herunder Facebook, Nyhedsbreve og presse.
  • Du skal være med til at planlægge events for Naturfamilier på Naturmødet og Folkemødet.

Om dig

  • Du er i gang med en relevant uddannelse inden for leisure management, kommunikation eller lign.
  • Du har et godt kendskab til at arbejde med frivillige og mobiliseringen af frivillige.
  • Du er god til at samarbejde
  • Du er en dygtig formidler og kan kommunikere klart, tydeligt og medrivende.
  • Du brænder for vores sag og er en positiv og hjælpsom kollega.

Om os

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation med 130.000 medlemmer og over 1.500 frivillige. I sekretariatet på Østerbro arbejder vi ca. 70 engagerede medarbejdere med at gøre Danmark grønnere. Du bliver en del af en afdeling, der arbejder med organisation, mobilisering og frivillighed.

Information og ansøgning

Arbejdspladsen er Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Du kan læse mere om os på www.dn.dk

Start gerne omkring 01.02.2019 eller tidligere og indtil sommer. Stillingen er på 35 ti-mer/ugen og ulønnet. Vi har frokostordning og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af vores arbejdsdag.

Har du spørgsmål til stillingen så tag fat i projektleder på Naturfamilier Lene Gryning på lene@dn.dk eller tlf. 3119 3237.

Du er også velkommen til at kontakte vores nuværende praktikant Liva Maria Pedersen på mail: liva@dn.dk.

Ansøgningsfrist: 9. december 2019. Ansøgningen sendes til lene@dn.dk.

alt
Lene Gryning
Projektleder Naturfamilier