I Danmarks Naturfredning arbejder vi for en rig natur, et sundt miljø og en bæredygtig fremtid. Vi ønsker at have et stærkt brand, at være dagsordensættende og øve markant politisk indflydelse.

Som ansat i kommunikationsafdelingen bliver du et væsentligt led i den indsats. Vi servicerer og kommunikerer med et væld af mennesker på alle platforme. Vi ønsker at kommunikere klart, troværdigt og dialogorienteret.

Vi leder efter en dygtig praktikant med en skarp pen, et lyst hoved og en journalistisk værktøjskasse.

Naturfamilier er et nyt projekt, som skal gøre det lettere for børnefamilier at vælge naturen til. Projektet skal skabe nye fællesskaber for familier, der gerne vil ud i naturen og dele naturoplevelser og friluftsliv med andre familier.

Fællesskaber, som dannes og vokser på digitale platforme, og hvor man inviterer hinanden på ture og oplevelser i naturen.

Projektet er støttet af Nordea-fonden og et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Steno Diabetes Center Copenhagen, som har ansvar for indsamling af ny viden, monitorering og evaluering i projektet.

Vi mangler dig, der har lyst, ambitioner, engagement og kompetencer til at være med til at brede projektet ud i hele landet.

Vi har brug for, at du er dygtig til digitale og sociale medier, web og til kommunikation til mange målgrupper. Du må naturligvis også meget gerne have viden om naturen og lyst og erfaringer med gode naturoplevelser. Men det er ikke et krav.

Arbejdsopgaver:

  • Konceptudvikling – til fx inspirationskampagner, nye aktiviteter mm
  • Mobilisering og support af frivillige i lokale grupper
  • Udarbejdelse af tekster til hjemmeside, facebook, nyhedsbreve og presse
  • Communityopbygning og –support
  • Loyalitetsprogram tilpasset naturfamilierne
  • Udarbejdelse af bidrag til afrapportering og fondsansøgninger

Om dig:

  • Du er i gang med en relevant kommunikationsfaglig, PR eller journalistisk uddannelse
  • Du har et godt kendskab til brug og udviklingen af digitale og sociale medier generelt. Gerne et særligt kendskab til Facebook.
  • Du er god til at samarbejde
  • Du er en dygtig formidler og kan kommunikere klart, tydeligt og medrivende.
  • Du brænder for vores sag og er en positiv og hjælpsom kollega.

Om os

Du bliver en del af en kommunikationsafdeling med 20 engagerede og dygtige kollegaer.

Information og ansøgning

Arbejdspladsen er Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Du kan læse mere om os på www.dn.dk og www.naturfamilier.dk.

Start gerne omkring 01. august 2019 og indtil årets udgang. Stillingen er på 35 timer/ugen og ulønnet. Vi har frokostordning og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af vores arbejdsdag.

Har du spørgsmål til stillingen så tag fat i projektleder på Naturfamilier Lene Gryning på lene@dn.dk eller tlf. 3119 3237. Du er også velkommen til at kontakte vores nuværende praktikant Amalie Leinum på mail: amalie@dn.dk.

Ansøgning sendes til lene@dn.dk og modtages senest den 3. juni.

alt
Lene Gryning
Projektleder Naturfamilier