Du vil komme helt tæt på arbejdet i en grøn organisation og få indblik i arbejdet på tværs af DN’s afdelinger, idet du skal bidrage til de forskellige processer af et projektforløb. Vi ønsker, du har viden om og/eller interesse for både natur, klima, miljø og den politiske dagsorden. Hos os er der plads til både faglig og personlig udvikling. Vi er en organisation, hvor mange fagligheder arbejder sammen, og du vil få indblik i alsidige fagligheder. I Danmarks Naturfredningsforening har vi en strategi, der blandt andet handler om at skabe mere plads til naturen og finde løsninger på biodiversitets- og klimakrisen. Vi mangler dig til at hjælpe med at omsætte vores strategi til konkrete projekter samt til udarbejdelse af fondsansøgninger, så projekterne kan finansieres.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Projektstyring- og udvikling (fx udarbejdelse af projektoplæg og pitch til fondene)
  • At bidrage til lokalafdelingernes projekter
  • Markedsføring af DN gennem arrangementer og events
  • Udarbejdelse af projektbudgetter
  • Udarbejdelse af forretnings- og finansieringsplaner for projekter før og efter projekternes afslutning/ved forankring af projekterne i DN
  • Varierende research- og analyseopgaver
  • Udarbejdelse af afrapporteringer og referater
  • Diverse ad hoc-opgaver

Om dig

  • Du er i gang med en relevant uddannelse inden for eksempelvis samfundsvidenskab eller kommunikation
  • Du er en dygtig formidler og kan kommunikere klart og tydeligt på skrift
  • Du er analytisk tænkende og har erfaring med researchopgaver
  • Du arbejder systematisk, har gode samarbejdsevner og er tryg ved selvstændige arbejdsopgaver
  • Du brænder for vores sag og er en positiv og hjælpsom kollega

Om os

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation med 130.000 medlemmer og over 1.500 frivillige. I sekretariatet på Østerbro arbejder vi ca. 75 engagerede medarbejdere med at gøre Danmark grønnere. Du bliver en del af en afdeling, der arbejder med medlemmer, projektudvikling, fundraising og økonomi.

Information og ansøgning

Opstart snarest muligt. Stillingen er på ca. 15 timer/uge, vi er naturligvis fleksible i eksamensperioder. Løn med udgangspunkt i statens overenskomst for studenter. Vi har frokostordning og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af vores arbejdsdag.

Arbejdsstedet er Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Du kan læse mere om os på www.dn.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, så tag fat i chefkonsulent for partnerskaber | udvikling | funding, Tove Preisler Christiansen på tove@dn.dk / tlf.: 23 74 44 72.

Ansøgningsfrist: 8. december 2022.

alt
Tove Preisler Christiansen
Chefkonsulent partnerskaber | udvikling | funding