Biomasse - vi blev lovet en grøn løsning, men fik endnu endnu en hovedpine

Sådan har historien om biomasse til energiformål – også kaldet bioenergi – lydt de sidste 20-30 år, siden vores politikere besluttede at udfase fossile brændsler og i flere omgange har forbedret rammerne for brug af biomasse i el- og især varmeforsyningen.

- Biomassen har været redskabet til at fortrænge først kul og sidenhen naturgas. Og det har været temmelig effektivt. For vi har stort set ikke noget kul tilbage i energiforsyningen i Danmark, siger lektor Niclas Scott Bentsen, der forsker i biomasseressourcer samt bioenergis bæredygtighed og effekter på klimaet ved Københavns Universitet.

Når Nordjyllandsværket lukker deres kulkedel i 2028, er det da også helt slut med kulfyrede værker i Danmark. I stedet får mange af os varme i radiatorerne ved hjælp af afbrænding af biomasse, og det betyder, at vores brug af træbiomasse i form af især skovflis og træpiller er steget og steget. Især siden Energiaftalen, der blev indgået i 2012, og som skabte endnu bedre vilkår for bioenergi.

Men i takt med at alternative teknologier som f.eks. sol, vind og varmepumper er dukket op, sætter stadig flere spørgsmålstegn ved, om særligt træbiomasse nu også er CO₂-neutral og bæredygtig, og kritikken af biomasse til energiformål stiger.

I sin seneste statusrapport skriver Klimarådet, at ”mangel på prissætning af CO₂-udledninger og -optag betyder, at brug af biomasse fra europæiske skove i dag reelt er for billig set i forhold til klimapåvirkningen. Konsekvensen er, at træbiomasse fra EU’s skove afbrændes i større omfang, end hvad der er mest hensigtsmæssigt for at nå EU’s klimamål. Brug af biomasse til energi påvirker koncentrationen af CO₂ i atmosfæren og bidrager til global opvarmning. Dette gælder også for træbiomasse, selvom bæredygtighedskravene er opfyldt.”

Der skal komme en slutdato

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) ser man også med alvor på situationen.

- Vi har i alt for mange år lukket øjnene og gemt os bag parolen om, at biomasse ’bare’ var en overgangsteknologi, uden at sætte en slutdato eller et mål om udfasning. Både politisk og økonomisk har det ledt til, at andre og bedre alternativer har haft svære vilkår, og nu har vi låst os fast til biomasse på rigtig mange værker, siger Lasse Jesper Bering Pedersen, der er klima- og energipolitisk seniorrådgiver i DN.

Han understreger, at både forskere og NGO’er har kritiseret den praksis gennem mange år, og i oktober sidste år vedtog EU et revideret energidirektiv for vedvarende energi, og selvom det ikke fjerner biomasse fra listen over vedvarende energikilder, så stiller det strengere krav til bæredygtighed, og landene skal vurdere, om brug af biomasse nu også er forenelig med klima- og biodiversitetsmål:

- Så nu rammer virkeligheden, og politikerne er tvunget til at se mere kritisk på, hvad og hvor meget vi brænder af, og hvor biomassen kommer fra, siger Lasse Jesper Bering Pedersen.

Stor import fra de baltiske lande smadrer skoven

En meget stor del af de træpiller og den træflis, vi brænder af her i Danmark, importerer vi nemlig fra f.eks. Estland og Letland.

I december 2020 udgav Den Estiske Naturfond en bekymrende rapport, der dokumenterede, at fordi efterspørgslen på træpiller er steget markant – blandt andet på grund af Danmarks store forbrug – så er skovindustrien begyndt at fælde træer i beskyttede Natura 2000-områder. En stor gruppe estiske forskere og fagfolk skrev dengang et åbent brev til de danske politikere, hvori der blandt andet stod:

”Estland fælder træer i en målestok, som vil halvere skovenes evne til at opsuge og lagre CO₂”.

Tal fra Danmarks Statistik dokumenterer dog, at Danmark fortsat importerer meget store mængder biomasse hvert år – også fra Baltikum.

- Det er ikke CO₂-neutralt at brænde træ af. Blandt andet fordi der er en meget lang tilbagebetalingstid ved genplantning. Det kan tage mange årtier og i nogle tilfælde over hundrede år, alt efter hvilken træart der er tale om, for et nyt træ at opsuge den CO₂, som et afbrændt træ har udledt. Den regning har vi ikke tid til at betale, siger Lasse Jesper Bering Pedersen.

Skovene i sig selv spiller også en central rolle for både klima og biodiversitet. I maj måned offentliggjorde det videnskabelige magasin ’Nature’ et spritnyt studie fra mere end 30 europæiske forskere.

Studiet dokumenterer, at gamle skove spiller en stor rolle i klimakampen. Det viser sig nemlig, at der er mere end dobbelt så meget kulstof i gamle skove som i skove generelt, og forskerne konkluderer, at beskyttelsen og genskabelsen af Europas gamle skove kan bringe os tæt på målene i EU’s Green Deal. Og det er en væsentlig pointe, mener Jens Dahlstrøm Iversen, der er seniorrådgiver i energi hos miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.

- I 2030 har man i EU et mål om, at skovene skal trække 310 millioner ton CO₂ ud af atmosfæren. Lige nu ligger det på omkring 230 millioner ton, og det er i gennemsnit siden 2005 faldet med 6 millioner ton om året. Så det mål kommer vi simpelthen ikke til at nå med den afbrænding, der i dag.

Klimapolitisk hovedpine

Problemet med brug af biomasse er ifølge Lasse Jesper Bering Pedersen i den grad også politisk. For hvis træbiomassen ikke længere bliver betragtet som CO₂-neutral, så skal de førnævnte 68 pct. vedvarende energi fra biomasse dækkes af andre vedvarende energikilder.

- Det danske klimaregnskab ville se helt anderledes ud, hvis vi medregnede udledningerne fra den biomasse, der brændes af, og man vil pludselig skulle finde væsentlige reduktioner andre steder. Men når de danske politikere i 2025 skal genbesøge klimaloven, bør man som minimum sætte en ambitiøs slutdato for den omfattende afbrænding af biomasse i Danmark, siger han og fortsætter:

Den udvikling ser man allerede i brancheforeningen Dansk Fjernvarme. På nuværende tidspunkt har de fleste fjernvarmeselskaber bioenergi i deres produktion, som er den teknologi, der producerer mest varme hen over året. Det man på fagsprog også kalder grundlast, fortæller chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Maria Dahl Hedegaard.

- Vi har siden 2019, hvor elvarmeafgiften blev sænket, set, at der er blevet og bliver investeret mere og mere i varmepumper og elkedler hos fjernvarmeselskaberne. Hos de fjernvarmeselskaber, der investerer i varmepumper, er der cirka en 50-50-fordeling mellem varmepumper og biomasse, og her bliver biomasse rykket fra grundlast til mellemlast. Når elprisen er lav, eller man har brug for at stabilisere elnettet, kan man også bruge elkedlerne og lagre varmen, der bliver produceret, til når der er en efterspørgsel på den, siger hun.

Samme tendens ser man hos Green Power Denmark, der blandt andet repræsenterer energiindustrien, dem, der opstiller energiteknologier, samt de selskaber, der driver vores elnet.

Han peger på, at Klimaministeriet i år kom med en klimafremskrivning, der spår en reduktion i biomasse på 35 pct. i 2035 i forhold til 2020-forbruget, hvilket falder meget godt i tråd med Green Power Danmarks egne analyser.

- Men der vil stadig være et behov for biomasse-kraft-varmeværker langt ud i fremtiden, simpelthen for at sikre elsystemet, så vi altid har strøm i kontakten, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, siger Akseli Stech Carlander.

Men i stedet for at bruge træbiomasse til at sikre energiforsyningen i spidsbelastningsperioder bør man ifølge Lasse Jesper Bering Pedersen fokusere på energieffektivitet, energilagring og fleksibelt elforbrug. Biogas produceret på restprodukter fra fødevareproduktionen eller madaffald kan også komme til at spille en rolle. Og det er Jens Dahlstrøm Iversen enig i.

- Biogas skal selvfølgelig bruges de rigtige steder. Der er ingen grund til at bruge det i opvarmning af individuelle huse. Til det findes der meget bedre løsninger. Men der er nogle industrielle processer, som ikke kan elektrificeres, hvor biogas er det bedste alternativ. Desuden kan man i et vist omfang bruge et restprodukt som halm til afbrænding, siger han.

Hvad er alternativet til biomasse?

Men selvom branchen selv mener, at de er i gang med en udfasning, så bliver der stadig investeret i kraftværker til afbrænding af træbiomasse. Og det bekymrer Jens Dahlstrøm Iversen.

- Jeg tror, det var ’Ingeniøren’s branchemedie ’GridTech’, der lavede en opgørelse for et års tid siden, hvor der i perioden 2017-2021 er bygget 89 nye værker. Og de har jo en levetid på mindst 25-30 år, siger han, og eftersom der er tale om milliardinvesteringer med lang afskrivning, vurderer Jens Dahlstrøm Iversen, at der skal rigtig meget til, for at selskaberne udfaser dem før tid.

Det vil Akseli Stech Carlander dog ikke afvise, at selskaberne alligevel gør. For hvis vi får udbygget med tilstrækkelig meget sol og vind i kombination med varmepumper og elkedler i fjernvarmesektoren, så vil sol og vind ifølge ham blive en billigere kilde til at producere el.

- Nogle værker vil derfor blive urentable, når sol og vind trækker elprisen ned, vurderer han.

Lasse Jesper Bering Pedersen og Jens Dahlstrøm Iversen mener til gengæld, at der skal klarere incitamenter såsom afgifter til at stoppe afbrænding af biomasse, hvis udfasningen skal gå hurtigt nok.

Men hvis vi ikke længere skal brænde flis og træpiller af – hvordan skal vi så få varme i radiatorerne? Ja, der er i dag flere forskellige alternativer, og et af dem strømmer i undergrunden. Det hedder geotermi, og det første store anlæg er snart klar til drift.

Læs også: Fremtidens energikilde strømmer i undergrunden

Artiklen er skrevet af Julie Søgaard og bragt som en del af et tema om biomasse i Natur og Miljø, september 2024. Illustrationer er udført af Bernado Franca.