Danskerne: Vigtigt at Danmarks Naturfredningsforening kan foreslå fredninger

I mere end 80 år har Danmarks Naturfredningsforening haft mulighed for at beskytte naturen ved at foreslå fredninger, men står det til Dansk Folkeparti, skal det være slut. I stedet skal staten eller en kommune være med til at rejse en fredningssag. Da Danmarks Naturfredningsforening tager initiativ til syv ud af ti fredningssager, vil forslaget de facto sætte en stopper for langt størstedelen af de nye fredninger i Danmark.

Ifølge en ny måling fra Kantar Gallup, bakker et stort flertal af danskerne op om Danmarks Naturfredningsforenings ret til at foreslå en fredning. Hele 73 procent erklærer sig enige eller overvejende enige i, at "det er vigtigt for beskyttelsen af vores natur, at en organisation som Danmarks Naturfredningsforening kan foreslå fredninger af natur- og kulturhistoriske værdier”.

- Det er utrolig glædeligt, at så mange bakker op. Fra tid til anden er der pres fra politisk side omkring fredningsinstrumentet, selvom en fredning faktisk er til gavn for hele samfundet. Vi kan takke fortidens politikere for, at de prioriterede at lave en ekstraordinær beskyttelse af Danmarks særligt smukke og rige natur på grund af et voksende pres fra byggeri og landbrug. Meget af vores storslåede natur er i dag ubebygget, netop fordi den er fredet, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

Skriv under og sig nej til at svække naturbeskyttelsen i Danmark

70 procent af DF’s egne vælgere bakker op

Maria Reumert Gjerding understreger, at det kun er efter nøje vurdering og dialog med berørte parter, at Danmarks Naturfredningsforening i dag vælger at foreslå en fredning. I 2017 foreslog foreningen fem fredninger.

Ifølge den nye Gallup-måling, er der et flertal for foreningens ret til at foreslå en fredning blandt vælgere fra samtlige af folketingets partier. Blandt Dansk Folkepartis vælgere er tallet 70 procent.

- Det er utrolig positivt, at opbakningen er så bred over hele det politiske spektrum. Og heldigvis ser også langt de fleste politikere - uanset partifarve - naturfredninger som en gevinst for hele samfundet og for eftertiden. Fredningerne er en generationskontrakt, der har fungeret siden 1937, og de fredede områder er nationale klenodier. De er en del af vores fælles arvegods, siger Maria Reumert Gjerding.

Der er fortsat behov for fredninger

Danmarks Naturfredningsforening har også fået stillet spørgsmål til behovet for fredninger, og her er opbakningen i befolkningen ligeledes overvældende. 82 procent erklærer sig enige eller overvejende enige i, at "der fortsat er behov for at frede områder i Danmark”.

- Det er dejligt, at der er en utrolig stor bevidsthed i befolkningen om, at prioritere en ekstraordinær beskyttelse af Danmarks særligt smukke og rige natur på grund af pres fra byggeri og landbrug. Det var det, der lå til grund for fortidens fremadsynede politikeres beslutningen om at indføre fredningsinstrumentet, og det er der stadig stor opbakning til, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Meget af vores storslåede natur er i dag ubebygget netop fordi, at den er fredet. For eksempel skulle Fyns største strandeng Monnet efter den oprindelige plan være blevet en losseplads, men den er nu sikret for nutidige og fremtidige generationer, ligesom den fantastiske Skagens Gren er ubebygget. Det vil være et tab for både Danmarks natur og danskerne selv, hvis vi ændrer fredningssystemet så drastisk, som Dansk Folkeparti lægger op til.

Skriv under og sig nej til at svække naturbeskyttelsen i Danmark

Frygter naturen vil tabe til kommercielle interesser

Endelig viser tallene fra Kantar Gallup, at et betydeligt flertal af danskerne mener, at hensynet til natur vil tabe til kommercielle interesser, hvis Danmarks Naturfredningsforening mister retten til at foreslå fredninger på eget initiativ.

67 procent erklærer sig enige eller overvejende enige i at "der er en risiko for, at staten og kommunerne ville prioritere kommercielle argumenter højere end hensynet til naturen, hvis Danmarks Naturfredningsforening ikke længere har ret til at indstille til fredning”.

- Jeg kan godt forstå, at folk er bekymrede for naturen, hvis beskyttelsen forringes. Det vil være en konsekvens af forslaget fra Dansk Folkeparti. Stat og kommune er relativt passive, når det gælder om at rejse en fredningssag, så derfor bliver det os, som privat organisation, der står på mål for en fredning, indtil den er faldet på plads. Derefter er alle parter som hovedregel glade for fredningen. Mange danskere vil gerne værne om naturen, og derfor skal vi passe på den – både til gavn for de nuværende, men også for de kommende generationer, siger Maria Reumert Gjerding.

Også et flertal af vælgerene fra Dansk Folkeparti frygter for naturen, som en konsekvens af forslaget. 63 procent af DF-vælgerne er enige i, at naturhensynet risikerer at tabe til kommercielle interesser. For blå blok som helhed er tallet 55 procent.

Kommunerne, staten og Danmarks Naturfredningsforening kan rejse en fredningssag, men som organisation har Danmarks Naturfredningsforening ingen indflydelse på, om en fredningssag gennemføres. Det beslutter de lokale fredningsnævn, hvor både kommune og stat direkte er repræsenteret, og hvor der sidder en uvildig dommer for bordenden.

- Jeg er overbevist om, at også langt de fleste politikere - uanset partifarve – ser naturfredninger som en gevinst for hele samfundet og for eftertiden. Men det betyder ikke, at det ikke bør være en diskussion, om man kan gøre det anderledes eller bedre, men det er bare vigtigt for os som forening at understrege de gevinster, som der har været ved det nuværende system, siger Maria Reumert Gjerding.

Skriv under og sig nej til at svække naturbeskyttelsen