Derfor skal du strikke karklude

De findes i samtlige danske køkkener. De er gule, blå og lyserøde og så bliver de brugt til at tørre fedtede, krummede eller våde overflader af. Engangsklude.

Desværre består de farverige klude af cirka 20 procent ren plast, som ved brug føres ud i den danske natur.

Vær med på strikketrend

Der er heldigvis hjælp at hente. Du kan nemlig strikke dine egne karklude og på den måde være med til at reducere udledningen af mikroplast i naturen.

Sofie Graarup, bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening studenterafdeling i Aalborg, er en af mange, som er begyndt at strikke sine egne karklude.

- Det er desværre først for nylig, vi rigtig har fået øjnene op for mikroplast og de problemer, det skaber i naturen. Jeg strikker karklude, da det bare er én af mange måder, vi kan mindske udledningen på. Sandsynligvis vil en strikket karklud fra eller til ikke frelse verden for mikroplast, men det er en god og konkret måde at gøre noget på. Og så er det jo hyggeligt at strikke, siger hun.

Det kræver ikke det store

Det kræver garn, strikkepinde og en opskrift, når du skal strikke dine egne karklude. Da karklude for det meste er firkantede, så er det let for nybegyndere. Til de mere garvede strikkere er der flere forskellige mønstre at give sig i kast med, både perlestrik, rudemønster og falsk rib.

Er man for doven til strikning, så er det også muligt at købe sig til plastfrie klude i diverse supermarkeder.

Mikroplast havner i naturen

Når de multifarvede klude bliver brugt i køkkenet og vasket i vaskemaskinen, så slides kludene, og mikroplasten bliver skyllet ud i afløbet.

Det samme sker, når der bruges produkter med mikroplast i, såsom visse skrubbecremer, eller når du vasker tøj.

Forsøg har vist, at en fleecetrøje via spildevandet udleder næsten 1 million mikroplastfibre pr. vask, og at et par nylonstræmper udleder 136.000 fibre.

- Når mikroplasten ryger ned i vores afløb, så ryger det videre til rensningsanlæggene. Her bliver en stor del af det fanget i spildevandsslammet. Godt 80 procent af slammet bliver brugt til at gøde vores marker med, og dermed bliver mikroplasten frigivet ud i miljøet. Der er desværre ikke så meget viden om påvirkningen af mikroplast på jordlevende organismer, men der er tegn på, at mikroplast kan påvirke fx regnorme negativt, forklarer Therese Nissen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Hvis du vil undgå mikroplast, kan du begynde med at strikke dine egne karklude, og på nejtilmikroplast.dk kan du skriver under på, at du siger nej til mirkoplast i naturen.