DN kræver større sikkerhed for klimamål

Ifølge regeringen selv, så har den lagt sporene til at opfylde klimalovens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Det viser det nye klimaprogram, som regeringen netop har præsenteret.

Men det er vel og mærke under forudsætning af, at de nuværende politiske aftaler og planer bliver til virkelighed. I foråret slog klimafremskrivningen fast, at Danmark mangler 1,5 mio tons reduktioner i 2030, og hvis der bliver indført en CO2-afgift på landbrug, som aftalt med den grønne trepart, så vil der ifølge aftalen være reduktioner på mellem 1,8 og 2,6 millioner tons.

Men regeringens tiltro til de politiske planer er alt for stor, understreger klimarådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Daniel Hauberg. Han hæfter sig fx ved, at regeringen regner med at kunne hente 2,8 mio tons CO2-reduktioner i 2030 gennem fangst og lagring af CO2, selvom teknologien endnu ikke er særlig stor i Danmark.

- Regeringens anskueliggørelse af 2030-målet bygger på middelrette skøn. Dvs. at der er fifty-fifty sandsynlighed for, at vi når målet. Der kunne vi godt tænke os, at regeringen stillede med en lidt større sikkerhed. Der er simpelthen for meget, der kan gå galt. Store dele af reduktionerne er bundet op på teknologiske løsninger som CO2-fangst og pyrolyse, og udtagningen af lavbundsjorder går ikke så hurtigt, som vi kunne håbe på, siger Daniel Hauberg.

Usikre fremskrivninger

Han understreger, at der både er store usikkerheder ved nye teknologier, som regeringen måske overvurderer. Samtidig er der store usikkerheder ved fremskrivningerne af udledningerne.

En væsentlig del af forklaringen hvorfor regeringen nu er tættere på at opfylde 70 procents målet er, handler om, at forskerne har nedjusteret forventninger til udledning af CO2- fra lavbundsjorde, og for det andet opjusteret forventningerne til CO2-optag i skovene.

Sidste år var forventningen, at der på baggrund af de eksisterende politiske tiltag og aftaler, ville mangle reduktioner på 5,4 millioner tons CO2 i 2030. Med den nye fremskrivning fra foråret er det tal sænket til 1,5 mio. tons.

Læs mere: DN: Nye klimatal ændrer ikke på behovet for CO2-afgift på landbruget

- Klimafremskrivningerne varierer fra år til år og sidste gang fik regeringen en skrivebordssejr, som bragte os tættere på målet. Det kan hurtigt gå den anden vej og derfor skal der være større marken end den, regeringen lægger frem her på 0,3 mio. tons. CO2. Der er nødt til at være en plan b og et større mulighedsrum for reduktioner, hvis det viser sig, at regeringen har været for optimistisk, siger Daniel Hauberg.

Savner strategi for biomasse

Han understreger samtidig, at en stor del af det danske energiforbrug kommer fra afbrænding af biomasse som træpiller, halm og flis, som ikke tæller med i CO2-regnskabet.

Klimarådet anbefalede i deres statusrapport for 2024 at Danmark udarbejder en strategi for forbruget af biomasse. Men det er ikke noget, som regeringen pt har planer om at følge op på, ifølge det nye klimaprogram. ”Yderligere udfasning af træbiomasse uden afbødende tiltag forventes at have negative konsekvenser for elforsyningssikkerheden,” lyder begrundelsen blandt andet fra regeringen i klimaprogrammet.

- Vi kan se, at regeringens klimaprogram fortsat bygger på en massiv brug af biomasse, hvilket ikke er holdbart. Vi er nødt til at få et opgør med vores overforbrug af naturressourcer, hvis vi ønsker at vise vejen for andre. Det har regeringen fortsat ingen tilstrækkelig plan for, siger Daniel Hauberg.

Du kan læse mere om biomasse på dn.dk: Biomasse - vi blev lovet en grøn løsning, men fik endnu en hovedpine.