Store planteædere som heste, kvæg, bison eller elge kommer til at gå frit bag hegn i de 15 naturnationalparker, der er på vej 15 steder i landet.

Dyrene skal selv finde deres mad og skabe den dynamik, der gør naturen rigere. De kan genskabe de naturlige processer i naturen på en helt anden og bedre måde, end maskiner kan. Konceptet kaldes genforvilding - eller rewilding.

Læs også: Naturen får frirum i naturnationalparkerne

Sagen om udmagrede dyr på Naturstyrelsens areal i Mols Bjerge sat gang i debatten om dyrenes trivsel og skabt bekymring for, om det vilde dyreliv er skadeligt for dyrene. Men for Bengt Holst, formand i Dyreetisk Råd, bør de dårlige sager ikke overskygge de mange gode eksempler:

-I langt de fleste naturprojekter med store planteædere har dyrene det fortrinligt og trives. Der er så mange fordele ved at være dyr i naturen, og det er rigtig ærgerligt, hvis få dårlige sager skal tage fokus fra det positive, siger Bengt Holst.

Det kan stadig være hårdt at være dyr

I naturen kan dyrene selv vælge deres mad, og hvilket terræn de ønsker at gå på. De kan selv finde en mage og finde deres plads i sociale strukturer. Dyrene har et fantastisk liv og en anden frihed end husdyr og tamheste, påpeger Bengt Holst.

Læs: Abby og Bubblegum ville ikke være rideheste: Nu skal de gøre naturen vildere på Langeland

Selvom dyrelivet i naturen kan være fantastisk, er det ikke altid en dans på roser. Om sommeren er der masser af lækker mad, og naturen vil byde på masser af valgmuligheder – ligesom en buffet.

Men om vinteren bliver buffeten indskrænket, og dyrene bliver presset til at æde de mindre attraktive planter og buske. Men det er netop her, at dyrenes rolle bliver vigtig. Jo mere af det pladskrævende buskads og krat, dyrene æder, jo mere plads bliver der i foråret og sommeren til den blomstrende natur, der kan gøre en forskel for de truede arter.

Dyrene kan sagtens leve af det ”kedelige”, også selvom de bliver slankere om vinteren.

-Vinterlivet er selvfølgelig hårdere for dyrene, fordi maden er mindre nærende, og dyrene bruger mere energi på at holde varmen. Men så længe, man sørger for, at bestandsstørrelsen er tilpasset den tilgængelige føde, og man er parat til at gribe ind, hvis enkeltdyr får svært ved at klare sig, er det fuldt forsvarligt. Man skal ikke føle, at de lider, bare fordi de ikke har adgang til sommerens slikbutik længere, siger Bengt Holst.

Dyr i naturen

  • En kortlægning fra Aarhus Universitet i 2021 talte 85 rewilding-projekter i Danmark. Det vil sige naturområder, hvor store planteædere går frit bag indhegning året rundt og som udgangspunkt uden tilskudsfodring.
  • Det er den tilgang til naturen, der vil gælde i de 15 naturnationalparker, der er på vej.
  • Dyrene bliver ikke fodret, men skal tilses hyppigt. Antallet af dyr skal løbende tilpasses områdets størrelse og mængden af mad.
  • Naturnationalparkloven, der er ved at blive udarbejdet, vil gøre det ulovligt og strafbart at føre for lidt tilsyn med dyrene eller undlade at tage dyr ud, hvis bestanden bliver for stor til området.

Med hegn følger ansvar

I rewildingprojekterne er antallet af dyr som udgangspunkt tilpasset områdets størrelse og dermed mængden af mad. Dyrene bliver nemlig ikke fodret. Men helt naturligt vil flokkens størrelse vokse, og her er det projektejerens ansvar at tælle dyrene og tage nogle af dem ud, hvis føden på området ikke rækker.

-Så snart vi mennesker sætter det hegn op, har vi et ansvar for at sikre dyrenes ve og vel. Det er lovpligtigt. Derfor tilser man dyrene ofte i de nuværende projekter og tager dyr ud inden vinteren, hvis man vurderer, at fødegrundlaget er for småt.

Til forskel fra almindelig naturpleje med græssende dyr, er rewilding et forsøg på at nå en selvkørende balance mellem antal dyr og mængden af mad. I almindelige naturplejeprojekter bliver dyrene fodret, så her er der typisk flere dyr, end området naturligt har føde til. Den slags projekter arbejder med større menneskelig indgriben, end rewilding-projekterne gør. Og det er også ved denne salgs projekter, der er opstået eksempler med dårlige forhold for dyrene.

Glæder sig til at opleve dyrene i naturnationalparkerne

Biologen og den tidligere zoo-direktør lægger vægt på, at et dyreliv i naturen er en blanding af op- og nedture. Og det skal der være plads til. Men man skal selvfølgelig undgå ekstreme forhold, hvor dyrene på grund af hegnene risikerer at lide:

-Derfor kan det også være nødvendigt med et mere intenst tilsyn i svære perioder, mens man i mildere perioder godt kan acceptere et mere ekstensivt tilsyn med de udsatte dyr. Og med den fleksibilitet i overvågningen er jeg ikke bekymret for dyrene i de kommende naturnationalparker, og jeg vil glæde mig til at opleve dem, siger Bengt Holst.