Forskere kritiserer regeringens nye kvælstofregnestykker

Finansministeriet har netop fremlagt tre nye bud på, hvordan der sikres godt vandmiljø i danske farvande. I dag er blot fem ud af 109 kystvande i god økologisk tilstand.

Rapporten er en del af den såkaldte ”second opinion” af den danske kvælstofindsats, som blev aftalt med landbrugsaftalen i 2021.

Men de tre bud modtager nu massiv kritik fra en række forskere, skriver Information.

Ifølge forskerne bør Danmark holde fast i de nuværende miljømål, som er regeringens første scenarie. Men regeringen fremlægger endnu to scenarier, hvor man ved at bruge forældede data kan opnå et lavere indsatsbehov, og dermed give landbruget lov til potentielt at bruge mere gylle og gødning.

- Vi har lavet nogle beregninger for, hvad der skal til for at skabe god økologisk tilstand i kystvandene. Det er det, vi kalder scenarie 1. Det er det videnskabeligt mest korrekte scenarie og også det, hvor man fjerner mest kvælstof, og som derfor er bedst for fjordene, siger Anders Erichsen fra forskningsvirksomheden DHI, til Information.

Sammen med forskere fra DTU og Aarhus Universitet har han deltaget i arbejdet med at udforme nye mål for, hvor meget landbruget skal skrue ned for udledningen af kvælstof, altså den gylle og gødning, der spredes på markerne. Det er primært kvælstof fra landbruget, som skaber store problemer med iltsvind, fiskedød og fedtemøg i de danske fjorde og farvande.

I det første scenarie vil landbruget skulle reducere 14.100 ton kvælstof om året. I det andet scenarie vil reduktionen være på 13.600 ton kvælstof om året, og i det tredje på 12.900 ton mindre kvælstof om året.

Skrup forkert

Ifølge Karen Timmermann, der er professor i kystøkologi ved DTU Aqua og har leveret input til rapporten, er de sidste to scenarier ikke retvisende.

- Det svarer lidt til at skulle måle temperaturen på en syg, hvor én person vælger at bruge sin hånd til at gøre det, mens en anden bruger et meget fancy og moderne termometer. Så vil hende med termometeret komme tættest på at ramme den rigtige temperatur, forklarer Karen Timmermann til Information.

Mens forskernes foretrukne scenarie 1 er lavet på det nyeste vidensgrundlag, bygger scenarie 2 på næsten ti år gamle data, mens grundlaget fra scenarie 3 er helt tilbage fra 2008. At den gamle data er taget med, skyldes blandt andet, at vores nabolande stadig bruger den gamle data, og man kunne derfor argumentere for, at det også er okay, at Danmark gør det.

- De (scenarie 2 og 3, red.) er dermed ikke baseret på det bedst tilgængelige vidensgrundlag. Vores viden i dag gør, at vi ser anderledes på økosystemerne, end vi gjorde tilbage i tiden,« siger hun og tilføjer, at målene i scenarie 3 fagligt set er »skrupforkerte«.

- Målene i scenarie 3 er fra nogle gamle rapporter, man har fundet, som simpelthen ikke er videnskabeligt dokumenterede.

Direkte snyd

Professor Stig Markager beskriver overfor netmediet Altinget regeringens beregninger som direkte snyd.

- Man har brugt tre år på at lave en masse finurlige regnestykker og vælge de argumenter, der taler for at skrue ned for kvælstofindsatsen, mens man har frasorteret argumenter, der taler for et større reduktionsbehov. Det er jo snyd,” siger professoren til Altinget.

Han kritiserer også, at Finansministeriet ikke har taget 2022 og 2023 med i beregningerne for den gennemsnitlige kvælstofudledning, som danner grundlag for at komme frem til de tre bud på indsatsbehovet.

I stedet har man taget udgangspunkt i såkaldte normaliserede tal fra 1990 og frem til 2021 og brugt dette til at lave en fremskrivning frem mod 2027.

- Men det er slet ikke retvisende eller redeligt. Vi har haft en konstant kvælstofudledning de seneste 20 år, og i 2023 var udledningen rekordhøj. Derfor bør det også regnes med, hvis man reelt vil finde det nødvendige indsatsbehov, siger Stiig Markager til Altinget.

Også DR Nyheder har talt med flere forskere, som mener, at det reelt set kun er det scenarie med en reduktion på 14.100 ton mindre kvælstof om året, som er en farbar vej at gå, hvis havmiljøet skal have en chance for at blive bedre i de kommende år.