Fremtidens energikilde strømmer i undergrunden
I Island nyder man godt af de enorme mængder energi fra undergrunden. Herhjemme kan vi også udnytte det varme vand fra undergrunden til vores varmeforsyning med geotermi. Og der er stort potentiale.Skejby ved Aarhus ligger en stor byggeplads omgivet af buske, træer, et vandløb og med boliger til flere sider. Indtil 2023 blev den 5.000 kvadratmeter store plads brugt til hundetræningsbane. I stedet lyder der nu i perioder en konstant summen fra et gigantisk bor, der bevæger sig dybt ned i undergrunden for at finde rindende, varmt vand.
I Aarhus Kommune er man nemlig ved at etablere den første større geotermiske varmeforsyning i Danmark. Det er ikke en let opgave, men når de 17 planlagte brønde først er etableret, forventer det kommunalt ejede forsyningsselskab Kredsløb, at geotermi vil dække omkring 20 pct. af varmebehovet i Aarhus.
Det svarer til, at 36.000 husstande kan få deres varme fra en 100 pct. grøn energikilde. Og den første brønd i Skejby er klar til at levere varme allerede fra 2025. Det er virksomheden Innargi, der står for etableringen af brøndene i Aarhus.
- Geotermi handler jo grundlæggende om at komme ned og finde noget varmt vand i undergrunden. Men et er temperaturen, noget andet er vandets flow. Det er vi ret afhængige af, fortæller Sune Birk Kerndrup, der er projektdirektør i Innargi. Han peger på en planche med en simpel tegning af, hvordan en geotermisk brønd ser ud nede i jorden. Planchen hænger i en container med panoramaudsigt over byggepladsen i Skejby, hvor den store, summende borerig tårner sig op midt på pladsen.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Borer 2-3 kilometer i undergrunden til 70 graders varmt vand
Inden det enorme borearbejde gik i gang, har virksomheden lavet en masse forstudier, analyseret tidligere boringer og gennemført en række seismiske undersøgelser ved at køre rundt i Aarhus med nogle store månekøretøjer. Alt sammen for at være sikker på, at man rammer det helt rigtige sted.
Heldigvis viste en testbrønd ikke blot en vandtemperatur på omkring 70 grader, men også et godt flow.
- Vi borer cirka 2.200 meter ned. Så det er virkelig dybt. Vi borer ikke lige ned, boringen slår et lille S, og så lander vi i den såkaldte gassumformation, som er noget porøst sand, noget kystlinje, der fandtes her på stedet for 200 millioner år siden, forklarer Sune Birk Kerndrup.
Fra gassumformationen og lignende jordlag, der består af sandsten, er det muligt at pumpe det varme vand op, da vandet her let kan bevæge sig. Vandet bliver ophedet af varme, der stiger op fra Jordens kerne, som er omkring 5.500 grader celsius.
Vi skal gøre Island kunsten efter
I Island har man gennem mange år nydt godt af det varme vand fra Jordens kerne. Som følge af oliekrisen i 1972 skulle landet ligesom Danmark finde alternative energikilder, og her kom det varme vand i den grad i spil. I dag kommer hovedparten af energien i Island fra geotermi, som er lettere tilgængelig der end i Danmark på grund af Islands beliggenhed oven på skellet mellem to kontinentalplader. Men vi kan også bruge det varme vand, der strømmer i den danske undergrund.
Anlægget i Skejby består af to boringer. En producerende brønd, hvor man henter det 70 grader varme vand op. Så høster man varmen med varmevekslere og varmepumper, inden det pumpes ned i undergrunden igen via den anden brønd.
- Det er lidt samme princip, som rigtig mange har derhjemme, hvor man får noget fjernvarme ind, og så har man sit eget system på den anden side, hvor man varmer sine radiatorer og brugsvand op, siger Sune Birk Kerndrup.
Det geotermiske vand bliver altså ikke blandet med andet vand, men befinder sig i et lukket kredsløb. Det er kun varmen, der bliver overført.
Sammenlignet med vindmøller og solcelleparker fylder et geotermianlæg ikke ret meget, når det først er etableret.
- Det eneste, der vil være tilbage, når anlægsarbejdet er slut, er vores brøndkælder, der er cirka 4 meter dyb. Herfra løber nogle rør over til en bygning med varmevekslere og varmepumper, hvorfra der løber en ledning videre over til Kredsløbs bygning, som sender varmen ud til forbrugerne, siger Sune Birk Kerndrup.
Borearbejdet står til gengæld på døgnet rundt i omkring 45 dage per brønd – altså samlet set i cirka tre måneder i Skejby, hvor man laver to brønde. For når boreriggen først borer, er den nødt til at køre hele tiden, så borehullet ikke kollapser under det enorme tryk fra de omkringliggende jordlag.
Borearbejdet larmer meget, og mens vi går rundt på pladsen, lyder der en konstant, høj summen. Der er derfor også gjort et stort arbejde ud af at informere naboerne grundigt og skærme støjen mest muligt. Men når først anlægget er etableret, så er der ingen støjgener, og hundene får deres træningsbane tilbage.
Geotermi er et godt alternativ til biomasse
Geotermianlægget i Skejby bliver som nævnt et af de første af sin slags i Danmark. Dog findes der allerede mindre anlæg i henholdsvis Thisted, Sønderborg og på Amager. Men planerne i Aarhus er i en helt anden skala.
- Kredsløb var de visionære. Det var her, man først besluttede sig for, at man ville af med biomassen. Og her er geotermi helt oplagt, da det kan levere den mængde varme, som kan erstatte biomassen i kraftvarme-værkerne, fortæller Samir Abboud, der er adm. direktør i Innargi.
Foto: Samir Abboud er adm. direktør i Innargi. Han mener, at geotermi har et stort potentiale i Danmark - også andre steder end i Aarhus. Men det kræver politisk vilje, siger han.
Planen er som tidligere nævnt, at geotermi skal dække 20 pct. af fjernvarmeforbruget i Aarhus i 2030. Men ifølge Samir Abboud kunne anlægget sagtens levere endnu mere grøn energi og altså udfase endnu mere af det aarhusianske forbrug af biomasse, men det er i sidste ende Kredsløb, der vurderer, hvordan geotermi bedst og billigst passer ind i et miks af forskellige varmekilder.
- Halvdelen af vores varme kommer i dag fra Studstrupværket, der fyrer på træpiller. Den aftale udløber i 2030 og skal erstattes af noget andet. Og geotermi er det første skridt i den retning, siger Lasse Sørensen, der er forretningsudviklingschef i Kredsløb. Virksomheden har lavet et større analysearbejde og opstillet forskellige scenarier, som de præsenterede for Aarhus Byråd.
Og her pegede byrådet på, at Kredsløb skulle satse på et scenarium helt uden nye biomasseanlæg.
Ud over geotermi indgår der ifølge Lasse Sørensen også luft-til-vand-varmepumper, varme fra spildevand og måske varmepumper, der udnytter varmen fra havvand, i det scenarium. Desuden vil strøm fra især vind kunne lagres som varme i store elkedler. Og i det miks er 20 pct. geotermi lige nu det bedste bud. Lasse Sørensen udelukker dog ikke, at det varme vand fra Jordens kerne kan komme til at fylde mere i fremtiden.
Læs også: Brandgod biomasse?
Potentialet er stort - også andre steder i landet
Hos Innargi ser man også et potentiale for geotermi hos kunder i andre dele af Danmark. Især i København og Nordsjælland.
- Vi ved, at der ligger et meget velegnet reservoir under København. Det er faktisk endnu bedre end i Aarhus. Så der er et kæmpe potentiale til at omstille fjernvarmen i København og Nordsjælland, siger Samir Abboud og fortæller, at Innargi er i dialog med en række forsyningsvirksomheder i København og Nordsjælland.
- Men det er klart, det er svært at konkurrere med biomasse, som får tilskud. Vi får jo ingen tilskud, så der er brug for et politisk skub, ligesom man har gjort i Aarhus.
Så potentialet for geotermi i Danmark er der. Det handler dybest set om politisk vilje og mod til at satse på noget andet end biomasse. Imens fortsætter den summende borerig arbejdet ned gennem jordlagene i Skejby, på Aarhus Havn og andre steder i kommunen.
Artiklen er skrevet af Julie Søgaard og første gang bragt i Natur og Miljø, september 2024 som en del af et tema om biomasse.
