Se kortet: Her kan Danmarks nye natur ligge
Nye digitale kort viser hvor, der med fordel kan skabes 20 pct ny beskyttet natur i Danmark frem mod 2030. Målet er en del af aftalen i grøn trepart.Nu kan kommuner og lodsejere ved selvsyn se, hvor Danmarks nye natur bør ligge. Det er resultatet af en omfattende kortlægning, Aarhus Universitet har foretaget for Danmarks Naturfredningsforening og som nu ligger tilgængelig på Miljøportalen. Også Københavns Universitet går i luften med nye digitale kort og der er stor sammenhæng mellem eksperternes udpegninger, viser det sig.
- Vi har fået et fantastisk redskab, der helt konkret skal sikre, at vi får udpeget og beskyttet de arealer med størst potentiale for biodiversiteten. Det er ekstremt tiltrængt i et land, hvor blot 1,6 procent af landarealet er reelt beskyttet, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Vi kan nå 20 procent i 2030
På Aarhus Universitet har også biodiversitetsforsker professor Rasmus Ejrnæs fra Ecoscience store forventninger til de nye digitale naturkort:
- Det er visionært og ambitiøst at sætte et mål om 20 procent beskyttet natur allerede i 2030, men vi kan nå det. Vi har udarbejdet et helt håndgribeligt værktøj, der kan anvendes af kommuner og stat, der viser, hvor man bør prioritere at udtage arealer til ny beskyttet natur, så nu er det handling, der skal til, siger professoren.
Helt konkret har Aarhus Universitet i en rapport fra oktober 2022 peget på, hvor vi kan udlægge 30 pct beskyttet natur på land, hvoraf 10 procent er strengt beskyttet natur. Arealerne er prioriteret på baggrund af deres nuværende biodiversitetsværdi, potentiale for at udvikles til værdifuld natur og potentiale for at sammenbinde naturområder. Altså der hvor der er størst potentiale for at udvikle en rig biodiversitet med nye levesteder for alverdens arter.
Se kortet
På Københavns Universitet har forskerne været i gang med samme opgave omend med en lidt anden tilgang. Her er der taget afsæt i store naturområder, og også de resultater ligger nu på Miljøportalen.
Danmarks Naturfredningsforening har sammenlignet de to rapporter, og over 70 pct af Københavns Universitets udpegning overlapper med udpegningen fra Aarhus Universitet.
Du kan se sammenligningen af de kort her:
Her finder du kortet
- Klik her for at komme ind på Danmarks Arealinformations hjemmeside.
- I lagvælgeren i øverste højre side af skærmen vælges ”Tilføj lag”.
- I feltet ”Søg efter datasæt” skrives hele eller del af navnet på datasættet, der hedder ”Forslag til 30% beskyttede naturområder”.
- Tryk derefter på ”tilføj” for at få kortet vist."
Eksperterne er enige - stort set
Både FN og EU har mål om at 30 procent af verdens areal skal være beskyttet natur. Den grønne treparts mål om, at mindst 20 pct af Danmarks skal være beskyttet natur i 2030 er derfor et afgørende skridt og professor Rasmus Ejrnæs understreger, at det er helt centralt, at vores eksisterende natur også beskyttes bedre og ikke bruges til andre formål:
- En stor del af vores forslag til 30 pct beskyttet natur består af arealer, der allerede i dag på papiret er udlagt til natur. Men vi er ikke gode nok til at friholde naturarealerne for andre interesser, og det går ud over biodiversiteten. Derfor skal vi blive bedre til at afsætte arealerne alene til naturen, siger Ejrnæs, der bakkes op af Maria Reumert Gjerding:
- Det er afgørende, at naturen får helhjertet plads og denne gang skal vi gøre det ordentligt. Det er aftalen i forhandlingslokalet i den grønne trepart og det vil være en fejl at svigte det løfte efterfølgende. Nu skal politikerne hurtigt få lavet en biodiversitetslov med bindende mål for naturen. Vi ved hvor indsatsen bør ligge, nu mangler handlingen, slutter Reumert Gjerding.
Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus har også varslet et nyt Danmarkskort, der skal vise, hvor bl.a. ny natur og skove skal brede sig.
- Vi kommer til at lave grundlæggende om i vores arealer. Det er cirka 10 procent af vores samlede areal og over 15 procent af vores nuværende landbrugsareal, som skal se anderledes ud frem mod 2030 og i årene efter, fordi det at plante skov tager noget længere tid, siger Jeppe Bruus til Altinget.
Læs også: Hvad er den grønne trepart, og hvordan vil den gavne klima, natur og vandmiljø?
