Hver fjerde smågris overlever ikke vilkårene i stalden: 5 vilde fakta om den danske produktion af dyr
Dansk svineproduktion er den mest intensive i EU, og der er brug for meget strammere regler for dyrevelfærd i landbruget. Læs 5 eksempler på de vilkår, husdyrene lever under.Rutinemæssig halekupering, timelange transporter og tusindvis af smågrise, der mister livet dagligt. Det er bare få eksempler på vilkår, som dyr, som lever i produktionsstaldene herhjemme, lever under.
For nylig viste en DR-dokumentar om analyser af dyrenes skrig og andre lyde, at grisene lider enorm overlast både på staldene og i transporterne. Der dør millioner af grise hvert år som del i den intensive kødproduktion, og dokumentaren har sat gang i en debat om, hvordan fremtiden skal se ud for den bugnende svineproduktion.
Læs her om fem stykker fakta om dansk kødproduktion, der ifølge Danmarks Naturfredningsforening understreger behovet for en totalomlægning af husdyrproduktionen.
Læs også: Her lever grisene et langt og naturligt liv, inden de slagtes.
5 grise pr. indbygger
Danmark er fyldt med grise. Faktisk så fyldt, at der for hver eneste dansker er 5,05 grise. Nye tal fra EU's statistikbank viser, at der bliver produceret 29 millioner svin om året, og det gør Danmark til det absolut mest svineintensive land i EU. Tallet er højere end nogensinde.
Faktisk har vi fire gange så mange grise som det næstmest svineintensive land Holland.
Langt hovedparten af svinene bliver transporteret til udlandet. Og næsten alle er levende smågrise, der sendes til opfedning i andre lande. De fleste er i lastbilerne i over 10 timer, viser tal fra Fødevarestyrelsen.
Hver fjerde smågris dør
I 2023 døde 27.565 smågrise unaturligt hver eneste dag, ifølge Seges. Cirka 10 millioner årligt. Det skyldes, at der fødes alt for mange smågrise i et kuld. Grisene dør, fordi de ikke kan få adgang til mad, fordi der ikke er patter nok på soen, fordi de klemmes ihjel af soen, eller fordi de bliver klemt og ikke kan få ilt.
I økologisk svineproduktion er det forbudt at fiksere soen. Samtidig må man heller ikke tage pattegrisene fra soen efter tre-fire uger, som man gør i den konventionelle svineproduktion. Økologiske grise bliver tidligst taget fra ved syv-ugers alderen.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for:
- Husdyrproduktionen i Danmark skal reduceres markant gennem målrettet udtag af landbrugsarealer til natur og skov, omlægning til økologi og udfasning af pesticider samt styrket dyrevelfærd.
- En omstilling af hele landbrugsproduktionen til økologi.
- Alle kvæg og grise i landbruget skal have adgang til udearealer.
Læs mere nederst i artiklen.
Ikke adgang til græs
Størstedelen af både de konventionelle svin og køer kommer aldrig på græs. Antallet af danske malkekøer på græs er faldet fra 75 procent i 2003 til knap 30 procent i 2020, viser tal fra Videncentret for Landbrug og Danmarks Statistik.
Økologiske kvæg skal på græs i sommermånederne, ligesom økologiske grise har krav på uderum, løbegård, strøelse og materiale, som de kan rode i. Om sommeren har grise adgang til sølebad og overbrusning, og deres haler bliver ikke kuperet. De krav er ikke til konventionelle grise.
Ulovlig halekupering og kastrering
Selvom systematisk halekupering er forbudt ved lov både herhjemme og på EU-plan, sker der for stort set alle svin i den konventionelle svineproduktion i Danmark, ifølge Fødevarestyrelsen. Halen klippes af få dage efter fødsel for at undgå, at grisene bider i hinandens haler og forårsager skader. Grisene bider ifølge forskning som en stressreaktion, fordi de mangler plads og noget at rode i – f.eks. halm eller jord, og fordi de lever så tæt.
Et andet indgreb, der foretages for hangrise kort efter fødsel, er kastration. Det er et smertefuldt indgreb, som Landbrug & Fødevarer i 2018 meddelte fremover skulle udføres med bedøvelse. Men I virkeligheden er det langt fra alle danske grise, der bedøves før kastration. I værste fald fik halvdelen af 17.5 millioner hangrise fjernet testiklerne uden bedøvelse i 2021, viser et folketingssvar.
Soen fikseres
I den konventionelle svineproduktion, hvor der lever cirka en million søer, er det fuldt lovligt at fiksere soen i store dele af dens liv. Det betyder ifølge Dyrenes Beskyttelses beregninger, at lige knap en million søer om året ligger fastspændt i lange perioder uden adgang til frisk luft eller græs. Soen er avlet til at føde i snit 20 unger per kuld. Soen er fastspændt i flere perioder fra den føder sit første kuld, til ungerne bliver taget væk fra hende. En gennemsnitlig so får 2,4 kuld om året, og hun holdes i live i typisk tre år.
Det barske liv kommer dog ikke uden konsekvenser. I 2023 døde 16,5 procent af søerne, viser opgørelser fra Seges, hvilket er rekordmange. De blev fundet selvdøde eller så syge eller skadede, at de måtte aflives. De fleste af søerne dør i sommermånederne, hvilket tyder på, at mange dør på grund af for høj varme.
Det mener Danmarks Naturfredningsforening
DN arbejder for en grøn omstilling af landbruget. Det vil sige langt færre husdyr og fodermarker, og mere produktion af mad direkte til mennesker.
Landbrugets miljø- og klimabelastning knytter sig nemlig direkte an til husdyrproduktionen, som står for en stor andel af Danmarks drivhusgasudledning og hovedparten af kvælstofbelastningen til vandmiljøet. Samtidig lægger foderproduktionen til husdyrene beslag på store dele af Danmarks areal og bidrager globalt til tab af biodiversitet og skovrydning.
Men landbruget står også i en dyrevelfærdskrise, hvor landbrugets mere end 200 millioner dyr i den konventionelle produktion lever dårlige liv, som dyrevelfærdsmæssigt er uacceptabel. Det arbejder DN på at ændre.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for:
- Husdyrproduktionen i Danmark skal reduceres markant gennem målrettet udtag af landbrugsarealer til natur og skov, omlægning til økologi og udfasning af pesticider samt styrket dyrevelfærd.
- En omstilling af hele landbrugsproduktionen til økologi.
- Alle kvæg og grise i landbruget skal have adgang til udearealer.
- Myndighedernes dyrevelfærdsindsats styrkes, ligesom der oprettes et specialiseret fauna- og dyrevelfærdspoliti, som kan styrke efterforskningen af overtrædelser af dyrevelfærdsloven og faunakriminalitet.
- Dyr i husdyrproduktionen har ret til gode dyreliv, og fx klimateknologi må ikke bringes i anvendelse i produktionen, hvis det kompromitterer dyrevelfærden.
- Producenterne af grise, køer og høns skal overholde dyrevelfærdslovens bestemmelser om, at alle dyr skal ”behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe”.
