"Det er sgu sørgeligt at se på," lyder det fra en pensioneret fisker, Gert Nielsen, til TV2 Nord over synet af tusindvis af døde ål, fisk og krabber, der disse dage skyller op på en strand ved Limfjorden nord for Nibe.

Iltsvind må ikke blive ny normal

Og det syn, kan mange flere danskere møde den kommende tid. Nye målinger fra Miljøstyrelsen viser, at Flensborg Fjord og Mariager Fjord nu er i rød alarm, når det gælder iltsvind, mens flere andre områder er gået i gul.
Dermed fortsætter den kedelige statistik over iltsvind i Danmark.
- Det er uacceptabelt, at omfattende iltsvind er blevet normalt i Danmark og der gøres politisk ikke nok for at bremse dem, siger Henning Mørk Jørgensen, marinbiolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
For selvom iltsvind nogle år vil være naturlige, så er de senere mange års hændelser ikke normalt. Iltsvindene kommer nu lige så sikkert som dag følger nat og de har stadigt sværere ved at slippe selv langt hen på efteråret.
Iltsvind er en katastrofe for bunddyr og planter. Fiskene flygter til andre områder, planterne og bunddyrene risikerer at dø af iltmangel. Lige nu er der i Valsted nord for Nibe målt næsten total iltsvind, mens der længere ude i fjorden er observeret områder med totalt iltsvind og deraf følgende udvikling af svovl.

Politisk handling efterlyses

Netop nu foregår der forhandlinger om en klima- og kvælstof-tilpasning af landbruget. Danmarks Naturfredningsforening efterlyser, at politikerne får nedbragt de voldsomme udledninger af særligt kvælstof, der kommer fra landbruget og som er hovedårsagen til, at iltsvindene opstår.
- For udover at havet er et rigt spisekammer, så er vi også fuldstændigt afhængige af et sundt og levende hav i kampen mod klimaforandringer. Tang og ålegræsenge kan optage enorme mængder CO2, men i dag er havnaturen desværre voldsomt belastet af forurening, lyder det fra Henning Mørk Jørgensen.
Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer har i et fælles forslag peget på at tage 100.000 ha jorder ud af landbrugsdriften fordi, det vil nedbringe mængden af næringsstoffer til havet og samtidig give plads til naturen.

Et rigt hav er en generationskontrakt

Det er en bunden opgave at nedbringe mængden af kvælstof og fosfor, som Danmark gennem mange år har skubbet foran sig.
Nu skal den foreløbigt sidste omgang af EU's vandplaner sættes i gang og her er målet, at alt vand skal være i god økologisk tilstand senest i 2027.
- Vi skal tage opgaven på os nu. For vi kan med al tydelighed se, at desto længere vi venter, desto større, dyrere og vanskeligere bliver det, siger Henning Mørk Jørgensen.
I Valsted ved Limfjorden siger den 74-årige Gert Nielsen til TV2 Nord:
"Jeg har aldrig før i mit liv set noget i nærheden af det her før. Hundestejler, krabber, skrubber, ål, ørreder, rejer, alt kæmpede for at overleve." Og den pensionerede fisker konkluderer:
"Jeg har ufatteligt svært ved at acceptere det her."

Læs AU Bioscience ny tal her

Læs mere om havet og havets tilstand her

Sådan står det til i havet

  • Havet belastes med næringsstoffer fra det intensive landbrug og spildevand fra byer og huse på landet, imens menneskeskabte klimaforandringer er med til at øge algevæksten.
  • En eksplosivt voksende algevækst hæmmer leveforholdene for både fisk, bunddyr og planter.
  • Iltsvind slår hvert år bunddyr ihjel – i de værste år svarer ødelæggelserne til et område på 14.000 km2.
  • Områder med iltmangel i Østersøen er ti-doblet de sidste 100 år.
  • Temperaturen i Østersøen er steget 1,5 grader de sidste 30 år. Intet tyder på, at stigningen vil stoppe.