Når Lasse Olsen går rundt på sin gård og fløjter som en kirkeugle, sker det ikke så sjældent, at en af de to kirkeugler, der bor på hans gård på ottende år, svarer ham.

Kirkeuglen, der er Danmarks mindste ugleart og derfor kun på størrelse med en solsort, tuder ikke som andre ugler. Den fløjter. Et langt, lige fløjt, der kan høres på lang afstand.

- Der er flere kirkeuglepar på gårdene omkring os, siger Lasse Olsen og peger mod naboejendommene.

- Men det er ikke alle, der synes, at de er gode bofæller. Udover at deres fløjt er pænt høje, så skider de også ret meget der, hvor de sidder. Og det er altså tit og ofte på bygninger og inde i maskinrum og lader.

Lasse Olsen har boet på gården siden 2004. For otte år siden flyttede de første kirkeugler ind, og i dag er der faktisk set en fremgang i antallet af kirkeugler for første gang i 39 år.

- Kirkeuglen er et af de absolut mest truede dyr, vi har herhjemme. Det anslås, at der kun er 13 ynglende par tilbage i Danmark, og de fleste af dem, har brug for menneskers hjælp for at yngle og dermed overleve på sigt, siger Bo Håkansson, der er seniorrådgiver i artsforvaltning hos Danmarks Naturfredningsforening.

Giv dyrene et hjem i julen

Støt truede dyr som kirkeuglen i julen. Vi samler ind til fordel for nogle af Danmarks mest udsatte arter.

Føde i yngletiden er nøglen til kirkeugle-succes

Lasse Olsen er en af de mennesker, der velvilligt hjælper kirkeuglen.

- De kan godt selv fange mus og insekter på marken, men jeg fodrer dem med op til otte kyllinger om dagen i foråret, når de har unger og har brug for masser af nærring, siger Lasse Olsen.

At Lasse Olsen fodrer kirkeuglerne rigeligt især i yngletiden er en af årsagerne til, at det uglepar, der bor på hans gård, har ynglet så flot og holdt mange af deres unger i live. Det er de unger, der senere hen har kunnet flyve fra redkasserne og finde mager på de omkringliggende gårde.

- Det siger sig selv, at det er utroligt vigtigt for kirkeuglens overlevelse i Danmark, at ungerne kan vokse sig til og finde en mage og formere sig. Derfor har mit fokus altid været at hjælpe dem til de bedste redeforhold og rigeligt føde.

Lasse tilser en af sine mange redekasser. Fra år til år flytter kirkeugleparret nemlig rundt på gården.

Kirkeuglen er måske Danmarks sjoveste ugle

Og lige det med rederne er også en smule specielt. For kirkeuglen samler nemlig ikke selv materiale ind til sin rede, men flytter ind i kasser med gammelt materiale, som den temmelig ukritisk genbruger:

- Det er ikke altid specielt lækkert. På et tidpunkt boede uglerne bogstaveligt talt i deres eget møg og stort set intet andet, fordi den smule redemateriale, der havde været i kassen ved indflytning, stort set var rådnet væk. Jeg tog dem ud af kassen og gjorde den rent og fyldte nyt materiale i, og det accepterede de heldigvis, fortæller Lasse Olsen, der har flere sjove anekdoter om den lille ugle i ærmet:

- En af de charmerende ting ved kirkeuglen er, at den ikke er specielt skarp. Den kan f.eks. sidde og spise en mus og tabe hele kroppen på jorden et par meter under den. Når den så har spist hovedet, så henter den aldrig den tabte krop på jorden, men virker ærlig talt mest som om, at den har glemt, hvad den var i gang med, fortæller han.

Kirkeuglen fløj meget længere end forventet

De mange erfaringer, som Lasse får ud af at have et kirkeuglepar boende på sin gård, er han glad for at kunne dele med forskere fra Aarhus universitet, der studerer kirkeuglerne.

Nogle gange finder de ud af ting omkring uglen, som de ikke havde regnet med. F.eks. er det efterhånden alment kendt og accepteret, at kirkeugler ikke flyver langt fra rederne, hvilket er blandt hovedårsagerne til, at de er truet – de har nemlig svært ved at sprede sig og finde mager og formere sig på nye lokaliteter.

Men under et forsøg med GPS på en ung ugle, viste det sig, at den regel måske ikke gælder for alle kirkeugler.

- Overraskende nok så vi en ung ugle, der fløj meget længere, end man kunne forvente. Den fløj omkring Mariager, Hobro og Gravlev i sin søgen efter en mage, hvilket svarer til en tur på knap 60 kilometer - hvis den altså har fløjet i fugleflugt. Uglen kom til sidst retur, da der jo ikke er så mange mager at finde derude, fortæller Lasse Olsen.

Lasse vil omdanne sin mark til kirkeuglen

Ved at sætte små GPS’er på kirkeuglerne studerer forskerne også, hvorhenne uglerne finder føde.

Lasse Olsen peger ud over et stort stykke mark bag hovedhuset. Marken drømmer han om at indrette til fordel for kirkeuglen.

Han ved nemlig, at uglerne i forvejen finder meget af deres føde på marken, der er på størrelse med otte fodboldbaner.

- Jeg vil tage en lille håndfuld af mit Angus-kvæg ud af en større flok, der går langt herfra, og lade dem gå og græsse her. Deres kokasser tiltrækker fluer og andre insekter, som kirkeuglerne kan spise. Derudover skal der plantes en masse honningurt og boghvede, der også tiltrækker en masse krible-krable, biller og natsommerfugle, som de kan leve af.

Støt truede dyr som kirkeuglen i julen

Hent et fint støttebevis, når du har doneret et valgfrit beløb til truede dyr i Danmark.

På forhånd tak for din omtanke for naturen.