Jorden syner næsten sort i de bunker, som muldvarpen har gravet op. Det må den gerne, siger kvægbonde Henrik Bertelsen, som har lært at værdsætte ujævnheder og variation på den jord, der tidligere blev dyrket som flad kornmark. Han tager en håndfuld af mulden op og smuldrer gennem fingrene. Den er dybbrun og porøs.

- Du kan se, hvorfor det her er kulstofrig jord. Det er jo ren spagnum, siger han.

Henrik Bertelsen har 135 hektar jord. 90 af dem indgår i et projekt om udtagning af lavbundsjord i Vejen Mose. Ud over Henrik Bertelsen involverer projektet Vejen Kommune, Landbrugsstyrelsen og de syv andre lodsejere, som ejer markerne i projektområdet. Når drænene lige om lidt bliver sløjfet, bliver i alt 144 hektar gennemvædet.

Henrik Bertelsen fortæller og peger, mens vi langsomt skrumpler ud over arealerne i firehjulstrækkeren. Oprindeligt var her højmose. Siden er der drænet, gravet tørv og dyrket afgrøder. Han udpeger niveauet af højmosen, da vi passerer en forhøjning på et par meter overgroet med birketræer. De springer frem på en formiddag de steder, hvor der ikke går kvæg om sommeren, siger han med en mild overdrivelse.

Det er en bunden opgave

Vi ser også, hvordan drænbrøndene står på markerne med cirka 200 meters mellemrum som vidnesbyrd om den tætte afledning af vand i rørene under jorden. Brøndringene stikker op af jorden i næsten knæhøjde.

- Jeg havde gennem årene lagt mærke til, hvordan brøndringene kravlede op af jorden, siger Henrik Bertelsen og tilføjer:

- Men det var jo jorden, der kravlede ned.

Han har fået vendt en del iagttagelser og tanker på hovedet i løbet af de seneste år. Som her, hvor det er tydeligt, at kulstofrig jord synker mere og mere sammen med årene, når den afvandes og pløjes. Samtidig afgiver den kulstof, når ilten kommer til. En slags afbrænding, der afgiver CO2.

- Jeg siger til mine kollegaer, at det her er en bunden opgave. Der er en kæmpe klimagevinst ved at tage de her jorder ud af drift. Samtidig bliver en stor del af dem mindre og mindre værd til dyrkning, så det er med at slå til, nu hvor vi kan tage arealerne ud og få omfordelt jorden eller få kompensation for dem, siger han.

Brug naturen som klimaløsning

Danmark skal reducere vores CO2-udslip med 70 procent. Regeringen forhandler i øjeblikket, om hvordan landbruget skal bidrage.

En af de billigste og mest effektive måder er at bruge naturen som klimaløsning.

Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer anbefaler, at 100.000 ha jord tages ud af drift som et centralt led i landbrugets klimaindsats. Udtagningen skal foregå på frivillig basis og mod kompensation - enten kontant eller i form af bedre jord i bytte til lodsejeren.

Endnu er drænene ikke sløjfet. Processen siden Henrik Bertelsen fandt ud af, at det meste af hans jord er kulstofrig - at han gerne ville tage det ud, og sammen med Vejen Kommune tog fat på ansøgninger og mange snakke med de andre lodsejere - har taget tid. Mildt sagt. Men nu er der sat flueben ved det meste: forundersøgelser, beregning af CO2- og kvælstofreduktion, potentiel fosforudledning, lodsejerudvalg, værdisætning af jord og omfordeling.

Det gror i dig

Henrik Bertelsen gik sådan set i gang på sin egen måde allerede i 2004. Han havde dengang 50 malkekøer i en traditionel drift på familiegården Stavnsbjerg og interesserede sig ikke synderligt for naturværdien af sin jord, selvom halvdelen er beskyttet natur i form af Natura 2000 og §3-arealer.

Men han så muligheden for at søge om tilskud til ekstensiv afgræsning med stude i stedet for den mere travle malkeproduktion. Derfor er markerne i dag fyldt med muldvarpeskud, kokasser, græstuer, lyng, nedgnavet blåtop, hvidblomstret lyngsnerre, gul tormentil og skrigorange pomeranshøgeurt.

- 10 år efter at der havde været dyrket korn her, kom der en orkide. En majgøgeurt, helt af sig selv. Det er noget, der gror i dig, siger han om glæden ved at se naturen vende tilbage.

- Jeg kan alligevel ikke tjene særligt mange penge på at dyrke denne her jordtype med kornafgrøder. Jeg vil hellere kigge på kreaturer nede i mosen end at høste korn med en mejetærsker.

Henrik Bertelsen ser meget frem til at følge udviklingen, når vandet vender tilbage i mosen. Også på de marker, som har været dyrket.

Han viser et kort med vandstand i jorden, som den er nu med dræning, og som den bliver ved vådlægningen. Ifølge simuleringen bliver både mose og marker i hele projektområdet godt gennemvædet.

Mange landmænd er klar nu

Ifølge Henrik Bertelsen kan mange af de drænede kulstofrige jorder sagtens dyrkes mange år ud i fremtiden, men han mener, at andre bør følge hans eksempel og udtage jordene nu.

- Det er besværligt. Det er bureaukratisk. Men det bliver af sig selv sværere og sværere at dyrke jorden med tiden. Det varer måske 10, 20 eller 30 år endnu, men det er den vej, det går, og nu kan vi tage dem ud som en del af klimaindsatsen, samtidig med at vi enten kan få en kompensation eller noget god dyrkningsjord i stedet, siger Henrik Bertelsen.

Han har allerede fået en forsmag på, hvad der venter. Viben er ankommet på Henrik Bertelsen mark, og tårnfalken og sløruglen, og de traner, som letter med skrig og store vingebevægelser, da vi stopper bilen på stykket med alle tuerne, lyngen og blomsterne, der kommer frem lige om lidt. Næsten samtidig med, at Henrik Bertelsens stude kommer derud og vandet, der vender tilbage.

- Vi kan reducere halvdelen af udledningen af klimagasser fra dyrkningen af jorden. Så lad os nu komme i gang. Jeg tror, at mange landmænd er klar nu. Det var de ikke tidligere. Men det kommer nu.

Udtagning af lavbundsjord i Vejen Mose

  • Projektområdet er i alt 144 hektar, heraf ejer Henrik Bertelsen 90 hektar
  • CO2-reduktionen er beregnet til 2.000 tons CO2 årligt
  • Kvælstof-reduktionen er beregnet til knap 2,3 tons årligt
  • Oprindeligt satte risikoen for udsivning af fosfor en stopper for projektet. Men det viste sig, at der var en fejl i beregningsmodellen, som fordoblede risikoen.
  • Projektet involverer i alt 8 lodsejere, som har arealer, der ligger i naturlig sammenhæng i det område, der vil blive vådlagt, når drænene sløjfes
  • Et lodsejerudvalg har vurderet jordene med en procentsats, hvor den mest dyrkbare jord er sat til 100, mens mosejorden f.eks. forholdsmæssigt er vurderet til 35. På den baggrund kan jordene byttes eller handles til alles tilfredshed. Noget jord har Landbrugsstyrelsen købt på en nærliggende ejendom, så jorden her kunne gives i bytte for jord, der bliver udtaget i projektområdet.
  • Vejen Kommune har spillet en stor rolle som dem, der har taget téten i ansøgningerne og i jordfordelingen.
  • Det nuværende projekt er søgt af Vejen Kommune via Landbrugsstyrelsen og løber fra 28. januar 2020 til den 27. januar 2024, hvor jordfordelingen og selve anlægsarbejdet skal gennemføres.

Studevending på Stavnsbjerg

  • I alt 135 hektar, heraf er 40 hektar mose, skov og anden natur, som ikke er støtteberettiget, og 95 hektar, som modtager hektarstøtte, dvs. at det er dyrkbar jord efter de kriterier, som EU stiller. Det betyder i praksis, at der f.eks. ikke må være variation, vand og bevoksninger på arealerne.
  • Henrik Bertelsen overtog gården fra sine forældre i 1994 og havde 50 malkekøer i konventionel mælkeproduktion
  • I 2004 lagde han om til ekstensiv afgræsning med 80-90 stude (tyrekalve, der kastreres) af Simmentalerblanding
  • Gården har primært sandjord og dertil kulstofrig jord med højt indhold af organisk materiale fra den oprindelige højmose.
  • Henrik Bertelsen er formand for Familielandbruget Sydvest, næstformand for Familielandbrug i hele landet og sidder i bestyrelsen i Landbrug & Fødevarer.