I februar 2020 blev sprøjtegiften Reglone, som bruges på kartofler og spinatfrø, forbudt i hele EU. Giften er meget farlig for insekter, planter og mindre dyr, når det sprøjtes på markerne.

Men på trods af både EU-forbud og dødningehovedsymbolet på midlet, valgte Miljøstyrelsen alligevel at give danske kartoffelavlere lov til at bruge giften. Først fik styrelsen dog ekstern rådgivning fra forskere for at være på den sikre side.

Men nu viser det sig, at Miljøstyrelsen slet ikke lyttede til den rådgivning, de selv havde bedt om. Det skriver Politiken, der har fået agtindsigt i kommunikationen mellem Miljøstyrelsen og den uafhængige forskningsvirksomhed DHI.

-EU forbyder ikke en sprøjtegift for sjov. Jeg forstår ikke, at Miljøstyrelsen kan få sig selv til at give lov til at bruge sådan en gift, og især når en dispensation direkte er blevet frarådet af uafhængige forskere, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Hun forventer, at regeringen hurtigst muligt vil trække dispensationen tilbage og ændre praksis fremover.

Trods EU-forbud: Danske kartoffelavlere må alligevel bruge farlig sprøjtegift

Bad selv om ekspertvurdering

Den uafhængige forskervirksomhed DHI var blevet hyret ind af Miljøstyrelsen for at sørge for, at dispensationer fra EU-forbud kun gives, når det faglige grundlag er i orden.

Kravet om den eksterne faglige vurdering kommer fra Miljøminister Lea Wermelin, der i december 2019 iværksatte en kulegravning af netop Miljøstyrelsens praksis med at give dispensationer til sprøjtegift.

Men da forskerne som aftalt afleverede deres rådgivning, der konkluderede, at Reglone ikke bør benyttes i Danmark, lyttede Miljøstyrelsen ikke.

De seneste otte år har Miljøstyrelsen 131 gange sagt ja til, at landmænd og gartnere kan bruge sprøjtegifte, der enten er forbudte eller endnu ikke er godkendt.

Læs mere om Rigsrevisionens kritik af Miljøstyrelsens mange dispensationer

Hjælp os med at bekæmpe brugen af sprøjtegift

Bør være politisk opgave

Den uheldige praksis med at give dispensationer fra forbud mod sprøjtegifte, får Danmarks Naturfredningsforening til at opfordre til, at man overdrager ansvaret for at give dispensationer fra Miljøstyrelsen til Folketinget.

- Vi bør slet ikke anvende stoffer i Danmark, som allerede er blevet gjort ulovlige. Der skal være meget tungtvejende samfundsmæssige eller folkesundhedsmæssige hensyn på bordet, hvis der skal gives en dispensation. Derfor er det – og bør det være - en politisk beslutning, siger Maria Reumert Gjerding.

Der findes alternativer

Reglone, der har det giftige aktivstof Diquat, bruges til kartofler og spinatfrø. Stoffet får kartoffelplanterne til at visne, når kartoflerne har nået den ønskede størrelse. Og når kartoffelplanten visner, forsegler kartoflen sig, hvilket beskytter den mod bl.a. svampesygdomme.

Men det kan altså lade sig gøre at dyrke kartofler uden Reglone, siger forskervirksomheden DHI. Og netop muligheden for at bruge alternativer er en af grundene til, at Miljøstyrelsen ikke burde have givet dispensation til bruge stoffet, dets farlighed taget i betragtning.

En tidligere opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at kartofler er en af de ti fødevarer, som bidrager mest til den sprøjtegift, som vi får ind gennem maden. En kartoffel kan risikere at blive sprøjtet op til 13 gange om året.

Læs også: Kartofler bliver sprøjtet 13 gange om året

Fakta om dispensationer

  • Når et sprøjtemiddel bliver forbudt i EU, kan det enkelte medlemsland vælge at give sig selv dispensation fra forbuddet.
  • Miljøstyrelsen har fra 2011 til 2019 givet 131 dispensationer til anvendelse af sprøjtegifte, der ellers ikke er godkendt.
  • I den konkrete sag med Reglone blev Miljøstyrelsen rådgivet af den eksterne forskervirksomhed DHI, der udtrykkeligt frarådede at give dispensaionen.
  • Den rådgivning var blandt andet baseret på, at det er muligt at finde alternative måder at bekæmpe trusler mod kartoffelplanterne end lige netop Reglone.