De små mårdyr er ofre for en trist udvikling. Ifølge den seneste rødliste-vurdering fra december 2019 er de nemlig alle sammen enten sårbare eller truede og dermed i fare for at forsvinde fra den danske natur på kort eller længere sigt.

Det er en bred kombination af årsager, der presser de små mårdyr i Danmark. De mangler de levesteder i naturen, eksempelvis i form af store, gamle træer, krat og stendynger, som de kan bo i eller under. Derudover er de udsat for gift:

- Mårdyrene eksponeres for giften, når de æder forgiftede rotter og mus. Små gnavere og spidsmus går ind i giftkasser med rottegift og æder giften. Over tid ophobes der mere og mere gift i rovdyrene, selv hvis de får små mængder hver gang, forklarer Morten Elmeros, seniorrådgiver ved faunaøkologi ved Aarhus Universitet, og fortsætter:

- Jeg kan ikke sige, at rottegift er årsagen til nedgangen hos mårdyrene i Danmark, men det er bestemt en rygende pistol.

Mårdyrene brud, lækat, husmår og ilder er alle blevet undersøgt af Aarhus Universitet i henholdsvis 2010 og 2015. I begge undersøgelser havde de døde dyr rester af rottegift i kroppen.

Støt truede dyr i julen

  • Giv et valgfrit bidrag til truede og sårbare dyr i julen.
  • Du kan støtte vores arbejde og gøre en forskel for naturen - du får et flot bevis for din donation!

Høje mængder af gift i de undersøgte mårdyr

Undersøgelsen fra 2015 viser, at 100 procent af husmårene og 97 procent af ilderne havde rottegift i kroppen.

- Flere af de undersøgte dyr havde så store mængder gift i kroppen, at det er fatalt. Størstedelen af de dyr, som vi har undersøgt, er dog dræbt i trafikken, og rottegift virker først seks til ti dage efter indtagelse, derfor er dødsårsagen i de undersøgte dyr ikke rottegift. Men mængderne ville på sigt havde dræbt dyrene, forklarer Morten Elmeros.

Læs også: Landmand vil bygge stendiger til mårdyrene

Undersøgelsen fra 2010 har stort set de samme resultater. Her var det bare mårdyrene brud og lækat, der blev undersøgt. 97,7 procent af lækattene og 91,1 procent af brudene havde gift i kroppen.

- Jeg er helt sikker på, at så længe der bliver brugt gift til at dræbe rotter herhjemme, så kan giften findes i rovdyr i naturen, fastslår seniorrådgiveren.

Rottegift

  • Når et dyr spiser rottegift, så dør det af indre blødninger efter seks til ti døgn.
  • Rottegift ophober sig over tid i leveren, så længere tids eksponering kan skabe dødelige doser.
  • Små mårdyr er formentlig mere udsat for rottegift, når de spiser inficerede gnavere end større rovdyr. Det er de på grund af deres små størrelser.
  • Siden juli 2016 har det været forbudt at udlægge rottegift permanent - dvs. at giften kun må anvendes akut ved bekæmpelse af et opstået rotteproblem.
  • I 2017 blev det dog muligt at placere gift mere end ti meter fra en bygning.

Giftreglerne blev lempet i 2017

Tilbage i 2017 blev giftreglerne lempet, og lempelserne er stadig gældende i dag. Det blev bl.a. tilladt for landmænd selv at lægge gift ud for at bekæmpe skadedyr. Så længe de har taget et et-dags-kursus.

Derudover blev det muligt at placere giften mere end ti meter fra en bygning:

- Jeg har svært ved at vurdere, hvor ofte der bliver lagt gift mere end ti meter fra en bygning. Siden 2017 har det nemlig været muligt at gøre uden at skulle søge om dispensation eller betale et ekstra gebyr først, forklarer Jens Lodal, biolog hos Skadedyrsbiolog.dk.

Der er risiko for, at de helt små mårdyr som lækat og brud går i giftkasserne. Særligt hvis giftkasserne er placeret langt fra bygningerne og naturnært.

Af hensyn til faren for sekundær forgiftning af rovfugle og rovdyr som små mårdy skal døde mus og rotter indsamles to gange ugentligt eller efter behov og bortskaffes. Men på baggrund af de mange forgiftede mårdyr i statistikken tyder meget på, at mårdyrene alligevel kommer i kontakt med forgiftede mus og rotter.

Hjælp os med at skabe bedre vilkår for truede og sårbare dyr i Danmark

Giftfri rottebekæmpelse er vejen frem

Jens Lodal, der er biolog hos Skadedyrsbiologi.dk, forklarer, at det mest hensigtsmæssige for naturen er, hvis rottebekæmpelse bliver giftfri:

- Giftfri rottebekæmpelse vinder mere og mere frem. Der laves fælder, som er specialdesignet, så der er en meget lille risiko for, at andre dyr end skadedyrene går i dem, siger Jens Lodal og fortsætter:

- Samtidig bliver der udviklet high-tech-fælder, der kan tjekkes hjemmefra og bruges igen og igen. På den måde kan det økonomisk svare sig på sigt, i modsætning til giftkasser, der skal tjekkes manuelt og fyldes op med ny gift.

Den udvikling ser Danmarks Naturfredningsforening som et skridt i den rigtige retning:

- Det er dybt problematisk, når rottegift dræber rovdyrene, som lever af gnavere. Derfor er det enormt positivt, at der bliver større og større fokus på giftfri metoder til at fange skadedyrene, siger Bo Håkansson, seniorrådgiver i naturpolitik og artsforvaltning i Danmarks Naturfredningsforening.

Har du fundet et død mårdyr?

Aarhus Universitet er meget interesseret i at modtage dødfundne mårdyr til deres forskning.

Alt fra brud, lækat, ilder, husmår og skovmår til odder og grævling har interesse

Frys dyret ned, vedlæg en seddel med dato og fundsted og kontakt Morten Elmeros, elm@bios.au.dk, tlf. +45 20731575.