Stor tornskade er på vinterbesøg
Tag på gåtur og prøv om du kan få øje på en af vinterens usædvanlige fugle: Den majestætiske stor tornskadeStor tornskade er beslægtet med rødrygget tornskade, der yngler udbredt, om end fåtalligt her til lands. Den store tornskade er dog en gæst nordfra, som bliver her indtil marts og april.
Imens troner den højest i de levende hegn, i toppen af busken på gravhøjen eller fra en hvilken som helst tornet busk i det åbne, ubebyggede landskab.
Et af de vigtigste krav til området er, at der skal være masser af mus, som den kan spidde på tornene, og på den måde skaffe et forråd i tilfælde af dage med dårlig jagt.
- Stor tornskade er en spøjs fugl. Det er en spurvefugl, der opfører sig som en rovfugl. Den kan både svirre i luften som tårnfalk og slå småfugle og mus ihjel med solide hak med næbbet, siger biolog og ornitolog hos Danmarks Naturfredningsforening, Jan Pedersen.
Faktisk er dens bid om ikke frygtet så i hvert fald meget omtalt af ringmærkede på fuglestationer rundt om i Skandinavien.
Object reference not set to an instance of an object.
- Selv om det kan virke makabert at spidde aftensmaden rundt omkring på tornede buske, så er princippet med et lille forråd nu ret snedigt, idet fuglen på den måde tager højde for vinterdage med heldagsregn eller bare dage, hvor musene putter sig i deres huller.
Samme territorium fra år til år
Stor tornskade bruger ofte nøjagtigt de samme territorier fra år til år, viser et kik i DOF-basen - Dansk Ornitologisk Forenings database over daglige iagttagelser af fugle.
Har tornskaden først nikket til et område, hvor den har tilbragt det meste af en vinter, så er der ret stor sandsynlighed for at se den eller en fælle igen året efter.
Typiske territorier ude i det åbne land er landskaber med lange diger med grøfter og stynede gamle træer og buske. Her kan tornskaden altid finde læ, masser af mus og i tilfælde af udbredt sne også forblæste partier uden sne.
- Men tornskader holder generelt også til i skovrydninger, helt nyplantede skovpartier og andre mere lukkede miljøer – bare der er udkiksposter og mus, fastslår Jan Pedersen.
Hvis tornskaden glimrer ved sit fravær – kik efter fjerbolde
Hvis nu gåturen mest går gennem fugtigt krat, smattede moser og anden mere fugtig natur med indslag af pilekrat og lidt rørskov, så er det nærliggende at kikke efter en anden lysende, langhalet fyr – halemejsen.
- Halemejser er et festligt indslag i enhver skovtur eller tur gennem mosen, bedyrer Jan Pedersen.
Om vinteren tøffer mejser i blandet flok omkring ad umarkerede spor i såkaldte ”mejsetog”. De prøver efter bedste evne at holde fælles øje med spurvehøge, men det er ikke altid det lykkes helt.
Halemejser er i hvert fald ret synlige med deres lange haler og generelt hvidlige fjerdragt.
Hvis man er usandsynlig heldig, så kan det være, at man ser en stor tornskade nakke en halemejse - Jan Pedersen
Ikke to mejser er ens
Der findes hos os to racer af halemejse – den nordlige med helt hvidt hoved og den sydlige med en bredt mørkt øjenbryn. Grænsen for de to racer løber midt gennem Danmark, og begge slags er nogenlunde lige sandsynlige at støde på, ofte i blandede flokke.
- Halemejser er små vimse størrelser, som man skal give en sig selv en chance for at opleve, hvis man bliver opmærksom på deres karakteristiske lyse, dirrende kald”, siger Jan Pedersen.
Han bedste råd er at stå rimelig stille og lade mejsetoget buldre forbi. Er man meget heldig, og bor nær en mose, en skov eller lignende og man fodrer med mejsekugler eller lignende i løbet af vinteren, så kan man være heldig at få halemejser på besøg helt til vinduet. Omvendt kommer man så til at savne gåturen.
- Hvis man er usandsynlig heldig, så kan det jo være at man får set en stor tornskade nakke en halemejse, slutter Jan Pedersen frejdigt af, og ønsker alle en god travetur.
