Trods EU-forbud: Danske kartoffelavlere må igen bruge farlig sprøjtegift
Landbruget har for tredje år i træk fået dispensation til at bruge en sprøjtegift, som EU har forbudt, fordi det kan give hjerneskader. Helt ubegribeligt, mener Danmarks Naturfredningsforening.I 2020 blev sprøjtegiften Reglone forbudt i EU, fordi giften indeholder aktivstoffet diquat, der kan give skader på hjernen. Men alligevel kan danske landmænd fortsat sprøjte deres marker med giften, skriver Politiken.
Miljøstyrelsen har nemlig for tredje år i træk givet dispensation til, at danske landmænd må benytte sprøjtegiften Reglone. Her i 2022 gælder dispensationen til marker med spisekartofler, læggekartofler, stivelseskartofler, spinatfrø og purløgsfrø.
At Miljøstyrelsen vælger at dispensere fra EU-kommissionens forbud for tredje år i træk, vækker ærgrelse hos Danmarks Naturfredningsforening, der i mange år har arbejdet for et sprøjtefrit Danmark.
– Det er skuffende og helt ubegribeligt, at man nu gør det muligt at benytte Reglone igen. Det er jo ikke uden grund, at giften blev forbudt i EU. Politikerne har lige lavet en ganske udmærket sprøjtemiddelstrategi med nogle gode ambitioner for den samlede reduktion af brugen af pesticider. Og så gør de det her med de her giftige midler! Det er helt gakkelak, siger Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver.
Læs også: Sådan arbejder Danmarks Naturfredningsforening mod sprøjtegift
Støt vores kamp mod sprøjtegift!
Giftigt for alle organismer
Det er bestemt heller ikke et ufarligt stof, som de danske landmænd fortsat kan benytte sig af. Faktisk er Reglone vurderet så farlig, at den er markeret med et dødningehoved - symbolet for akut giftig.
- Ellers var det ikke blevet forbudt. EU-Kommissionen er meget karrig med at forbyde stoffer, som har været tilladt, siger Rikke Lundsgaard.
Ud over at Reglone er giftig for mennesker og derfor skal omgås med yderste forsigtighed, så udgør den også en reel trussel mod naturen.
– Reglone er yderst giftig for alle organismer, der kommer i kontakt med den. Og der er jo rigtig mange arter – blandt andet mange fugle og insekter – der enten lever eller finder føde på markerne, og som derfor risikerer at betale prisen for dispensationen, siger Rikke Lundsgaard.
Der findes alternativer til sprøjtegiften
Sprøjtegiften Reglone er populært i landbruget, da stoffet diquat får kartoflerne under jorden til at forsegle sig, og det gør dem modstandsdygtige over for blandt andet svampeangreb, når de efterfølgende skal opbevares. I 2021 blev sprøjtegiften brugt på 140 kvadratkilometer danske marker ifølge landbrugets videncenter Seges.
Miljøstyrelsen begrunder dispensationen til sprøjtegiften med, at der ikke er realistiske alternativer til diquat, som landmændene sprøjter på kartoffelmarkerne - i hvert fald ikke alternativer, som ikke er mere besværlige og dyre at bruge.
Men det argument giver Danmarks Naturfredningsforening ikke meget for.
- Det tror pokker, at der ikke bliver udviklet meget på alternativer, når man bare bliver ved at give dispensationer. Man kunne også slå toppen af kartoffelplanterne og brænde dem. Ja, det er mere besværligt, og det er dyrere, men du får samme resultat, siger Rikke Lundsgaard.
Økologiske kartoffelavlere bruger naturligvis heller ikke sprøjtegift på deres marker.
Læs også: Farlig gift må stadig sprøjtes på danske marker
Uforeneligt med grønne ambitioner
Det er ikke første gang, at Danmark giver dispensation til brug af sprøjtegifte, der ellers ikke er tilladte i EU. Under den tidligere regering fik de danske sukkerroeavlere dispensation til at bejdse sukkerroefrø med neonikotinoider – også kendt som neoniks eller bidræber – selvom EU havde gjort dem forbudt.
I efteråret 2019 valgte miljøminister Lea Wermelin at sætte en stopper for brugen af neonikotinoider for at komme de danske bier til undsætning. Men nu godkender Miljøstyrelsen altså brugen af en anden sprøjtegift, der blandt andet er farlig for bier, og som samtidig er forbudt i EU.
– Man kan virkelig undre sig over, at Miljøstyrelsen vælger at give dispensation til denne farlige sprøjtegift. Det rimer i hvert fald ikke på regeringens grønne ambitioner. Hvis man vil naturen og miljøet det bedste, er der brug for færre sprøjtegifte – ikke flere, siger Rikke Lundsgaard.
