Vi har mistet mange lokale arter men får flere haveplanter i landskabet
Vi har fået langt færre lokale, sjældne og hjemmehørende plantearter siden 1800-tallet, mens flere og flere nye arter har fundet vej fra vores haver og ud i landskabet. Det viser ny forskning.Selvom der generelt er kommet flere arter til i Danmark siden 1800-tallet, er langt de fleste nye arter, som har forvildet sig fra vores haver og ud i naturen. Vores sjældne, hjemmehørende arter har vi langt færre af.
Det viser en ny rapport fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, der er blevet udgivet i det internationale tidsskrift Ecology Letters. Forskere har opgjort forandringen i floraen i forskellige dele af Danmark fra 1800-tallet til i dag.
Og det samlede billede er, at vegetationen er blevet mere ensformig. Der er kommet flere nye planter, som er almindelige overalt og færre sjældne lokale ”specialiteter”.
I en pressemeddelelse beskriver lektor Hans Henrik Bruun det sådan:
”Det er lidt som med egnsretter og burgerrestauranter. Hver egn havde sin korte liste med særlige egnsretter; nu kan man få en noget længere menu med fastfood at vælge fra, men den er bare ens overalt i landet og i verden”.
Flere canadisk bakkestjerne og færre kattefod
Forskerne har sammenlignet 14 egnsfloraer, altså regionale florafortegnelser, der udkom i perioden 1857-1883, med den nyeste kortlægning af floraen i Danmark. Hver egnsflora dækker en egn af Danmark, f.eks. Sydvestsjælland, Als eller Læsø.
Det er især planter på enge, overdrev, heder og moser, der er forsvundet og gået tilbage, mens de ”nye” plantearter nu vokser og trives i vejrabatter, industrigrunde og bynære naturarealer.
Forskningsresultaterne overrasker ikke Henrik Jørgensen, der er biolog og fredningsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.
- Vi mennesker har i løbet af de mange år inddraget så meget værdifuld natur på engene, i moserne og på overdrev til skov, by og landbrug, at mange arter er gået til. Vores hjemmehørende arter får simpelthen færre og færre steder at leve.
Henrik Jørgensen mener ikke entydigt, det er positivt, at der generelt er kommet flere plantearter til Danmark, fordi størstedelen af dem kommer fra udlandet og er bragt til naturen af os mennesker.
- Hvis vi skal stoppe tilbagegangen af danske insekter og sikre, at vi også i fremtiden har en blåhatjordbi eller en okkergul pletvinge, så skal vi gøre plads til de hjemmehørende arter, som de dyr har brug for. Og det indebærer mere rigtig værdifuld især lysåben natur, der bliver plejet klogt.
Red Insekterne: Lad Danmark vokse vildt
Næsten halvdelen af oprindelige arter er gået tilbage
Det er ikke første gang, at floraen og faunaen i Danmark kortlægges. I de seneste årtier er der gennemført adskillige såkaldte atlasundersøgelser af Danmarks dyre- og planteliv.
Det har givet forskere, myndigheder og naturinteresserede langt bedre overblik over, hvor i landet vi finder de vildtlevende arter samt hvilke ændringer der er sket.
Eksempelvis Atlas Flora Danica-undersøgelsen af Dansk Botanisk forening, der estimerer at:
- 44 procent af de oprindeligt hjemmehørende arter er gået tilbage
- 26 procent af de oprindeligt hjemmehørende arter er gået frem
- 30 procent af de oprindeligt hjemmehørende arter er uændrede
Kysterne er en værdifuld naturtype
På kysterne er floraen til gengæld meget tæt på, hvordan det var – også i 1800-tallet.
Henrik Jørgensen opfordrer derfor til fortsat at have stærke beskyttelser af kysterne:
- Kysterne er på mange områder nu den vigtigste landskabstype for bevaring af mangfoldigheden af hjemmehørende arter i Danmark. De fungerer som refugier for arter, som er i tilbagegang i naturen inde i landet. Vi bør derfor fortsat have en meget restriktiv beskyttelse af vore kyster, siger Henrik Jørgensen.
Forskningsresultaterne
- Resultaterne er fundet ved at sammenligne fjorten egnsfloraer, altså regionale florafortegnelser, der udkom i perioden 1857-1883, med den nyeste kortlægning af floraen i Danmark.
- Forskningsresultaterne viser, at de fjorten områder i dag er langt mere ens, end de var for 140 år siden.
- Lokale specialiteter er der blevet færre af. Til gengæld kan vi finde den samme buket af almindelige hjemmehørende arter og forvildede haveplanter overalt på tværs af regioner. Vi har altså fået større overflod lokalt, men samtidig mere ensformighed på tværs af landet.
- De egne, der er forandret mest, er Læsø, Anholt og Tønder-egnen, som i dag ligner Lolland eller Sjælland betydeligt mere, end de gjorde i 1800-tallet.
- Kilde: Biologisk Institut på Københavns Universitet
Object reference not set to an instance of an object.
