Bliv medlem i 15 måneder for 12 måneders pris

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for rent vand nu og i fremtiden. Vi undersøger, vi giver viden til danskerne, vi mødes med politikere og med landbruget, og vi samarbejder bredt. Alt sammen for at sikre, at vores natur, vores drikkevand og vores fødevarer er fri for sprøjtegift. Vi kæmper for Et Sprøjtefrit Danmark.

Som led i Øktober får du resten af 2018 gratis og dit medlemskab dækker derfor hele 2019.

Den mest økologiske måned nogensinde

Over halvdelen af Danmarks areal sprøjtes flere gange hvert år med sprøjtegift for ukrudt, svampe og skadedyr. Det er helt lovligt, men betyder at rester af sprøjtegifte ender i vores drikkevand, fødevarer og kroppe.

Derfor går Danmarks Naturfredningsforening igen i år sammen med Coop i oktober måned for at sætte ekstra skub på oplysning om økologi, som det sprøjtefrie alternativ til traditionelle fødevarer.

Kampagnen hedder Øktober, og sidste år satte den sprøjtegift på dagsordenen og sikrede et historisk højt salg af økologi.

Når danskerne fyldte indkøbskurvene i oktober måned sidste år, var mere end hver ottende fødevare økologisk. Der blev solgt 22 procent flere øko-varer i forhold til samme måned året før.

Det øgede øko-salg i oktober 2017 svarer til at spare grundvandet for ti ton sprøjtegift.

Sig JA til drikkevand uden gift

Vi skal passe meget bedre på vores grundvand og drikkevand, end vi gør i dag. Vi arbejder for et forbud mod at bruge sprøjtegift der, hvor grundvandet dannes og pumpes op.

Lige nu samler vi underskrifter ind for at vise politikerne, at befolkningen værner om den unikke danske ressource, som vores grundvand er.

Der er rester af sprøjtegift i din urin

Som led i Øktober kampagnen 2017 lod fem helt almindelige danske familier sig teste for sprøjtegift i urinen før og efter en periode på 14 dage, hvor de skulle spise og drikke 100 procent økologisk.

Resultaterne af undersøgelsen viste en tydelig forskel på før og efter forsøget. Efter 14 dage med ren økologi var flere sprøjtegifte i urinen kraftigt reduceret eller helt forsvundet.

Se resultaterne fra undersøgelsen

Mest læste historier om økologi

alt
Signe Poppenbøll Hansen
Kampagneansvarlig