På ganske få år er der ryddet kilometervis af gamle jorddiger i Danmark. Træerne på jorddigerne kan være over 200 år gamle, og de udgør vigtige levesteder for fugle, flagermus og insekter i de dele af Danmark, hvor der er landbrug og mange marker - og meget lidt natur.

Som Danmarks længste insekthotel på omkring 35.000 kilometer markerer de gamle jorddiger med deres vilde bevoksning af træer, krat og græsser sig i det ellers monotone landskab af dyrkede jorde.

Mange steder i landbrugslandet er jorddigernes blandede vegetation og gamle træer det eneste natur, der er tilbage. Derfor er der god grund til at kæmpe for at bevare det.

I dag er det let at fjerne træerne

Tidligere kunne det ikke betale sig at fjerne vegetationen på jorddigerne, men med grøn omstilling til flis-fyrede kraftvarmeværker er det blevet lettere at komme af med flisen.

Det udgør en trussel mod de jorddiger og læhegn, der er tilbage i landskabet. En anden motivation til at fjerne træerne er også ønsket om større, sammenhængende marker. Hvis naturen på digerne først er væk, er det også lettere senere hen at fjerne diget helt.

200 år gamle træer forvandles til flis på en formiddag

Træerne på jorddigerne er ofte utroligt gamle. Det har taget naturen 150 år, 200 år eller mere at danne hule træer, dødt ved, træsmuld og dybe furer i barken. Men det tager kun en enkelt maskine en formiddag at jævne ud og hakke de gamle træer til små tændstikker.

Det kan gøre uoprettelig skade på fugle, der tidligere var helt almindelige såsom agerhøne, gulspurv, bomlærke og mange flere.

Dyrenes hjem og deres fødegrundlag forsvinder fra den ene dag til den anden. For insekter i tilbagegang er fjernelse af vegetationen på jorddigerne også endnu et søm i deres ligkiste.

Læs mere om insekter, og hvad du kan gør for dem her

De gamle træer på digerne bør beskyttes!

Både jorddiger og stendiger var beskyttet under Naturbeskyttelsesloven fra 1992. Naturbeskyttelsesloven skulle sætte en prop i det hul som masser af naturarealer og diger var faldet igennem siden Naturfredningsloven fra 1983, som havde samme intention, men ikke helt havde virket.

Fra 1992 blev alle naturarealer beskyttet som lovens § 3. Lovens § 4 beskyttede konkret jorddiger og stendiger. Begge slags natur var beskyttet mod ”væsentlige tilstandsændringer”. Træer og buske var altså beskyttet mod flis-maskinerne.

Men desværre for vores jord- og stendiger blev de i 2004 flyttet til Museumsloven. I praksis betød det, at de nu ikke længere blev beskyttet ud fra en naturfaglig viden, men udelukkende ud fra kulturfaglig viden.

I de kulturfaglige kredse tæller træer, buske og øvrig gammel vegetation ikke med. Her tæller kun jordvolden, stensætningen eller hele den kulturhistoriske fortælling.

Det er den sammenhæng, og den fejl i regnskabet, som Danmarks Naturfredningsforening vil rette op på ved at få digernes vegetation (gamle træer, buske, krat, græsser etc.) beskyttet.

Danmarks Naturfredningsforening har valgt at kæmpe for de åbne landskabers væsentligste landskabelige, kulturhistoriske og biologiske element – digerne.

Jorddiger og stendiger er beskyttede som strukturer i landskabet af museumsloven. Men jorddigernes trævegetation, buske og planter er IKKE beskyttet.

Det er synd, for det rummer store kvaliteter og derfor kæmper DN for at forhindre flere diger i at blive ryddet for alt deres biomasse som flis til kraftvarmeværkerne.

DN mener også, at levende hegn og læhegn skal beskyttes bedre. I dag giver staten f.eks. støtte til plantning af læhegn, men allerede fem år efter plantning, er det op til ejerne selv, om de skal lade træerne stå eller fjerne dem.