Storslåede oplevelser venter danskerne i de kommende 15 naturnationalparker, hvor den smukke natur og de truede arter får absolut førsteprioritet.

At få store, sammenhængende naturarealer med store planteædere er en nødvendig tilgang til naturen, som giver anledning til mange spørgsmål. Nogle af dem svarer vi på her.

Hvorfor er naturnationalparker nødvendige?

I Danmark har vi under én procent natur, der reelt er beskyttet og fungerer fuldstændig på egne præmisser. På EU-plan er Danmark også det land med mindst EU-beskyttet Natura2000-natur på land.

Det er en af grundene til, at vi står i en biodiversitetskrise, hvor 1844 danske arter er på listen over arter, der er i fare for at uddø nu eller på lang sigt. Gang på gang viser opgørelser over status på Danmarks biodiversitet, at biodiversiteten er fortsat faldende, og at tilstanden for naturtyper og arter overordnet er i forværring.

I naturnationalparkerne har naturen og arterne førsteprioritet, og områderne skal forvaltes ud fra, hvad der er bedst for naturen og hvad der skaber levesteder for Danmarks pressede arter. Det betyder, at vi genskaber rammerne for en dynamisk og selvforvaltende natur, fordi vi ved, at det er det, der skaber levesteder.

Selvom der findes smuk og artsrig natur i dag, ligger områderne typisk som små frimærker mellem landbrugsarealer. Det gør, at vores vilde og hjemmehørende arter mangler plads og levesteder, og sammenhæng mellem deres levesteder. Det er alvorligt, for i Danmark uddør dyr og planter i en alarmerende hast.

Med store, sammenhængende naturarealer kan den skræmmende udvikling vendes. For genopretningen af naturen kræver plads: Forskerne vurderer mindst 1000 hektar som minimum for at et område kan udlægges som ”selvforvaltende” vild natur.

Hvilke arter vil få gavn af naturnationalparkerne?

Naturnationalparker friholdes fra skov- og landbrug og al anden produktion. For økonomiske interesser må her ikke gå forud for naturinteresser. Naturen skal så vidt muligt udvikle sig på egne præmisser i store, sammenhængende arealer. Den naturlige vandstand genoprettes, og græssende dyr som heste og kvæg sættes ud for at skabe dynamik og højere biodiversitet.

De græssende dyr vil på hver deres måde lave ”rod” i naturen, gnubbe sig op af træer, æde af buskads, grave i jorden, gøde jorden og en masse andet. På den måde vil de skabe langt mere variation på et givent areal, end vi kan lave med maskiner eller ved traditionel naturpleje.

Det vil give flere levesteder til en masse forskellige insektarter, svampearter, fugle og pattedyr.

Hvordan sikrer man, at dyrene har det godt?

De græssende dyr som heste eller kvæg får et liv fuld af frihed i de nye naturnationalparker. Områderne vil være så store, at flokkene vil kunne færdes frit i flere forskellige naturtyper. Til gengæld vil dyrene blive skånet for store veje, jernbaner og jagt, som truer dyrene uden for indhegningerne.

I naturnationalparkerne skal dyrene grundlæggende ikke fodres. De vil netop kunne græsse på urtevegetationen og derved holde den naturligt nede. Men det betyder på ingen måde, at de vil blive udsultet og vanrøgtet. Vanrøgtede og udsultede dyr er strengt ulovligt, og brud på dyrevelfærdsloven er også strafbart, hvis det sker i en naturnationalpark. Derfor er antallet af dyr i en naturnationalpark altid tilpasset størrelsen på området og den tilgængelige føde.

Hvis dyrene mod forventning vil kunne komme i risiko for at mangle føde, og deres helbred bringes i fare, skal der gribes ind, f.eks. ved at fodre. Men den situation bør ikke opstå, fordi de ansvarlige har pligt til at kun at sætte så mange dyr ud, at området har rigeligt med føde. Så det er ”livrem og seler” i lovgivningen.

Ingen dyr må sulte. Derfor er det fastlagt i loven om naturnationalparker, at der bliver pligt til et jævnligt tilsyn der fastsættes af fødevareministeriet med udgangspunkt i den enkelte arts behov.

Reglerne for tilsyn vil således blive tilpasset de enkelte arter og områder, når beskrivelserne for hver naturnationalpark skal udarbejdes. De beskrivelser vil vi i Danmarks Naturfredningsforening nærlæse og kommentere, sammen med andre organisationer som f.eks. Dyrenes Beskyttelse. Dermed sikrer vi, at reglerne for tilsyn er gode nok i det specifikke naturområde og for de pågældende arter.

Får de vilde heste og køer lov at sulte og dø?

Nej. Under ingen omstændigheder skal de græssende dyr lide eller dø som følge af sult. Ifølge dyreværnsloven er det dybt ulovligt at lade dyr bag hegn sulte og misrøgte. Det gælder selvsagt også i naturnationalparker. Det er derfor væsentligt at vide, at det under ingen omstændigheder er acceptabelt, at de græssende dyr dør af sult. Det er helt essentielt i loven om naturnationalparker, at dyrene skal trives, og at dyrevelfærden skal sikres til enhver pris. Man kan læse mere i ”Bemærkningerne” til loven, der er Folketingets vejledning til, hvordan de juridiske bestemmelser skal læses.

I Danmark fastsætter naturnationalpark-loven, at der skal fastsættes vilkår om omfanget af tilsyn med dyrene, så de ikke lider, og det skal sikres, at bestanden kan klare sig selv: Man dropper altså ikke tilsyn – men fastsætter vilkår specifikt rettet mod den enkelte arts behov

Ser dyrene ikke unaturligt tynde ud om vinteren?

Nej, tværtimod. I naturen er det helt almindeligt, at alle dyr bliver tyndere om vinteren, simpelthen fordi der er mindre at spise. Dyrene kan være sultne og blive tyndere i kortere perioder, hvilket er helt naturligt for dem. Dog er det et ufravigeligt krav i dyreværnsloven, at hvis der er for lidt mad på arealet, så de bliver udsultede eller deres helbred er truet, så skal de omgående fodres. Enten på arealet eller ved at blive fjerne fra arealet.

Hvor sommerhalvåret for dyrene er et slaraffenland med alt det lækre i buffeten, giver vinteren færre muligheder. Men der skal altid være mad nok.

I områderne skal dyrene tilses. Og de ansvarlige skal løbende vurdere, om der er føde nok frem til foråret. Er der ikke det, skal der i god tid tages dyr ud, så ingen dyr vil sulte ihjel eller lide. DN's udgangspunkt er, at dyrene inden for områderne skal have det mindst ligeså godt, som dyrene uden for. For man har ansvar for dyr under hegn.

Er naturnationalparker vild natur?

I områderne sættes rammerne for at naturen kan passe sig selv, frem for en detailplanlægning af naturpleje. Derfor kommer det an på øjnene der ser, om der er tale om vild natur eller ej. Dyrene gør hvad de vil og sikrer dermed vild natur og fri dynamik. Men forpligtelserne til at sikre dyrenes tarv gør selvfølgelig, at man kan sige at det ikke er helt vild natur: for vi griber jo ind, hvis der er risiko for sult.

Stort set ingen steder i Danmark ligger naturen urørt, hvor store pattedyr får lov at fremme de naturlige økologiske processer. Naturnationalparkerne er et forsøg på at genoprette noget af den naturlige vildskab, Danmark engang var gjort af.

Hvad sker der, hvis dyrene bliver syge?

Loven om naturnationalparkerne indeholder strenge krav og vilkår om tilsyn, der skal sikre, at dyrene har det godt og bliver opdaget, hvis noget en sjælden gang er galt.

Med hegn følger ansvar. Man vil både skulle holde løbende øje med flokkens størrelse og lave en bedømmelse af balancen mellem antal dyr og mængden af mad. Syge dyr vil blive taget ud og hjulpet af en dyrlæge. Det vil, ligesom i dag, være strafbart at lade dyr gå og være syge.

Hvad hvis tørke eller isvinter gør, at der ikke er noget rindende vand til dyrene?

Dyrene vil gå på områder med rigelige mængder af vand. Hvis det højst usandsynlige skulle ske, at søer og vandløb tørrer ind eller fryser til is, må den ansvarlige sørge for ekstra vand til dyrene. Det danske klima er dog så mildt, at så ekstreme forhold sjældent vil vise sig, og det vil i så fald være i kort tid ad gangen.

Hvorfor skal der hegn rundt om vores smukke natur?

Bestanden af hjortevildt i Danmark er meget lav. Derfor gror naturen til. Det er et helt centralt problem for naturen, som man hidtil har håndteret ved at indhegne relativt små arealer og så have kvæg eller får gående om sommeren.

Hegnene om de store områder har dermed grundlæggende til formål at genskabe en mere naturlig tæthed af de græssende dyr inden for hegnene, så de kan sørge for at naturen ikke vokser til.

De græssende dyr har således en vigtig opgave, og for at de kan udføre den, er det nødvendigt med en form for hegn. Der vil typisk være tale om helt almindelige elhegn med et par stolper og to-tre tråde. De bliver anvendt i hele landet i dag, og de udgør ikke et problem for mennesker eller for vilde arter som hjortevildt, ræve og grævlinge.

Tværtimod vil naturnationalparkerne samle de mange små husdyrhegn, der lige nu typisk fylder i landskabet, til ét større.

Hegnene er vigtige, for at de græssende dyr ikke pludseligt står på landmandens mark og æder hans afgrøder eller midt på vejen og udgør en fare for sig selv og trafikken.

Er det farligt at færdes i natur med store planteædere?

Nej. Dyrene vil som regel være sky eller uinteresserede i mennesker. Dyr, som måtte miste deres skyhed og være pågående, vil blive fjernet. Almindelig omtanke og afstand, som når man færdes i Dyrehaven nord for København hvor der er masser af krondyr, eller når man i dag går i et naturpleje-område med kvæg eller heste, er selvfølgelig oplagt.

Hvorfor skal dyrene ikke have ekstra fodring?

I selvforvaltende natur er det vigtigt, at dyrene spiser så meget som muligt af vegetationen på naturarealet om vinteren. En stor udfordring ved traditionel naturpleje er, at naturen typisk overgræsses om sommeren, men slet ikke græsses om vinteren. Det er katastrofalt for mange dyr og planter. Det er katastrofalt for mange dyr og planter, fordi sommerens blomstrende planter ”bremses” og dermed også fødegrundlaget for alle de insekter, som lever af blomsterne.

Til gengæld vil den manglende græsning om vinteren give alt for meget plads til buske og træer, der udkonkurrerer det naturlige planteliv.

Hvis vegetationen græsses ned om vinteren, kommer der hurtigere lys og varme ned til jordbunden om foråret, hvilket har positiv betydning for både plante- og dyrelivet i et område. Derfor er helårsgræsningen i naturnationalparker så fantastisk til at hjælpe naturen.

Derudover viser undersøgelser, at dyr, der bliver fodret, bliver dårligere til at finde mad og har en mindre påvirkning på naturen i form af for eksempel at spise de buske, der udkonkurrerer de blomstrende planter. Fodring kan dermed mindske den dynamik, dyrene ellers naturligt vil lave.

For det tredje er stort set hele Danmark overgødet med næringsstoffer. Næringsstofferne kommer både kort og langt fra og stammer fra fabrikker, biler og landbruget. Den tilførsel af næringsstoffer betyder, at naturen ændrer sig, herunder sammensætningen af plantesamfundene og dermed også dyrelivet. Derfor er det helt afgørende, at der ikke tilføres yderligere næring via foder.

Hører husdyr til i den danske natur?

Alle de planteædere, eller deres nære slægtninge, der bliver sat ud og allerede går mange steder i Danmark, har for tusinder af år siden levet vildt i den danske natur. Dengang var der store sammenhængende naturområder at boltre sig på.

Heste og køer kender vi normalt som husdyr. De racer, der vælges til naturprojekter, er meget hårdføre og kan sagtens tåle den danske vinter. Det skotske højlandskvæg kender vi fra det barske skotske bakkelandslab, og exmoor-ponyerne stammer fra sydengelske skove. Om vinteren sætter exmoor-ponyen en tyk underuld og en vandtæt overpels, der gør den i stand til at klare sig uden læ i alt slags vejr.

Det er mennesker, der oprindeligt udryddede mange af de store planteædere i Danmark. Det er også mennesker, der har bestemt, at visse dyr skulle blive husdyr og tamdyr. Så dyrene ”mangler” ganske enkelt i naturen, og dermed mangler deres funktioner i økosystemet.

Det er en del af loven om naturnationalparker, at der for hvert område skal laves en faglig vurdering af netop hvilke arter og hvor mange dyr, der er relevante. Målet er at søge at genskabe rammerne for et oprindeligt økosystem.

Hindrer hegnene færdsel hos andre vilde dyr, f.eks. råvildt?

Man taler om to slags hegn: Kreatur-hegn, som blot er to-tre eltråde, som vi kender det fra kvæg-, heste- og fårehold. Kreaturhegn vil som udgangspunkt være tilstrækkeligt om de naturnationalparker, hvor de store planteædere vil være bison, heste og kvæg. Dette hegn vil alle andre arter – hjortevildt, ræve, grævling, ulv med flere uden videre kunne passere.

Derudover taler man om ”vildthegn”, som er ca. 2,5 meter højt. Vildthegn vil være nødvendigt, hvor elge vil blive udsat. Her vil man imidlertid kunne lave passager i form af f.eks. rør med en diameter på 60 – 80 cm igennem hegnet, hvor grævling, ræv, ulv og andre små og mellemstore dyr vil kunne passere. Men hjortevildt vil ikke kunne passere. Derfor skal sådanne overvejelser indgå i eksperternes vurderinger af, hvilke arter der bør udsættes i et konkret område. Det vil være utroligt få steder, hvor elge vil blive udsat, som vi kender det fra det smukke Lille Vildmose.

Kan man frit færdes i naturnationalparkerne?

Ja. Man vil som almindelig naturgæst fortsat kan færdes i naturnationalparkerne, som man kan i andre offentlige skove. Der vil være både låger og færiste rundt om naturnationalparkerne.

Må man køre på mountainbike i naturnationalparkerne?

Ja. Så længe man kører på de dertil anlagte stier, kan man køre på mountainbike som i alle andre naturområder.

Kan man løbe, cykle og færdes normalt i naturnationalparkerne?

Ja, i langt de fleste tilfælde og størstedelen af tiden vil friluftslivet fortsætte på samme måde som før. Der er for eksempel intet til hinder for at gå, løbe, cykle og vandre i naturnationalparker.

Store arrangementer som f.eks. orienteringsløb kræver allerede i dag ansøgning på både statslige og private arealer, med henblik på bl.a. vurdering af effekter på naturen. Dette ændres ikke.

Rekreativ jagt er eneste aktivitet, som forbydes i naturnationalparker. Intensiv jagt ændrer nemlig dyrenes adfærd. F.eks. er krondyr i dag typisk blevet nataktive i stedet for dagaktive, som følge af forstyrrelser fra bl.a. jagt.

Derfor ser vi grundlæggende ikke begrænsninger, men nye muligheder for større oplevelser.

Hvor store bliver naturnationalparkerne?

Forskerne peger på, at selvforvaltende økosystemer som minimum skal være på 1000 hektar sammenhængende arealer. Der er aktuelt lagt op til 15 naturnationalparker. Bliver de hver på gennemsnitligt 1500 ha, vil det svare til 0,52% af Danmarks landareal. Bliver de på 5.000 ha vil de samlet udgøre mindre end 2 % af landarealet. Danmarks Naturfredningsforening mener, at områderne bør være så store som muligt.

Hvordan adskiller en naturnationalpark sig fra en nationalpark?

Nationalparker har ikke nogen særskilt naturbeskyttelse i loven. Af den grund er både skovdrift og landbrug almindelig i nationalparkerne. Det hæmmer biodiversiteten i nationalparkerne meget. Ofte er byområder også inkluderet i nationalparker.

Naturnationalparker friholdes 100 procent fra skov- og landbrug og al anden produktion og etableres på statslige arealer. Naturen skal så vidt muligt udvikle sig på egne præmisser i store, sammenhængende arealer. Naturlig hydrologi genoprettes, og græssende dyr sættes ud for at skabe dynamik og højere biodiversitet. Og hensigten er, at Naturnationalparkerne skal leve op til de internationale kriterier for IUCNs Kategori II beskyttede områder.