Landbrug
Plads til naturen og sunde fødevarer uden forurening.
Lavbundsjorde
Lavbundsjorde udgør kun syv procent af det danske landbrugsareal. Men de står for omkring en tredjedel af den CO2-udledning, der kommer fra landbruget.Landbrugsarealet udgør i dag over 60 procent af Danmarks samlede areal. Det gør Danmark, sammen med Bangladesh, til det mest opdyrkede land i hele verden.
Størstedelen af vores landbrugsjord, lige knap 80 procent, bliver brugt til at dyrke foder til dyr i landbruget. Det er kun lige knap 10 procent, der bruges til at producere mad direkte til mennesker f.eks. i form af frugt og grønt.
Ca. syv procent af det danske landbrugsareal består af lavbundsjorde.
Lavbundsjordene står for omkring en tredjedel af landbrugets samlede CO2-udledning.
Hvis landbruget skal bidrage effektivt til at nå Danmarks nationale mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030, vil det derfor være oplagt at tage lavbundsjordene ud af drift og dermed indkassere den klækkelige klimagevinst.
Dyrkede lavbundsjorde forurener klimaet
Lavbundsjorde er en type jord, der indeholder rigtig meget kulstof.
Lavbundsjorde er eller var vådområder, som enge og moser. I den slags vådområder er der mange planterester, som har optaget en masse kulstof.
Når lavbundsjorde får lov at være i fred, så bliver kulstoffet i jorden, men når lavbundsjorde bliver til landbrugsjord og opdyrket, så bliver kulstoffet frigivet til atmosfæren. Det kan sammenlignes lidt med afbrænding af fossile brændstoffer, selvom processen er langsommere.
Selvom det kun er syv procent af landbrugets arealer, der er lavbundsjorde, så står den lille procentdel for omkring en tredjedel af den udledning, som landbrugets dyrkede arealer bidrager med.
Det er lige godt 4,8 million tons CO2, ifølge Klimarådet.
Lavbundjorde:
- Cirka 20,5 procent af Danmarks areal er lavbundsjorde. Det er cirka 900.000 hektar
- Ud af de 900.000 hektar er 290.700 hektar lavbundsjorde med et højt indhold af kulstof
- Syv procent af landbrugets arealer er lavbundsjorde, det svarer til 171.000 hektar
- De dyrkede lavbundsjorde står for omkring en tredjedel af landbrugsarealernes CO2-udledning
Udtagning af lavbundsjorde - sådan!
De syv procent af landbrugets arealer, der er lavbundsjorde, svarer i alt til 171.000 hektar. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at alle syv procent tages ud af intensiv drift og omdannes til den natur, som det engang var, nemlig forskellige typer vådområder.
Helt lavpraktisk er omlægning af dyrkede lavbundsjorde til natur en forholdsvis let og billig løsning.
Første skridt er, at landmændene stopper med at dræne og pløje arealerne.
Næste skridt er at hæve vandstanden. Det kan f.eks. gøres ved at dræn-grøfterne fyldes til. Det kan kan også gøres ved at fjerne eller knuse drænrørene, hvis rørene er nedgravede.
På visse arealer kan udtagningen suppleres med at genskabe vandløb f.eks. ved at hæve vandløbsbunden og lave genslyngninger af vandløbet.
Når først vandstanden er hævet, så kan naturen nogle steder bare passe sig selv, mens der andre steder skal høstes i nogle år for fjerne næringsstoffer, som følge af mange års gødskning. De fleste steder vil naturen dog have godt af, at der kommer græssende dyr og laver naturpleje.
Sådan gavner udtagning af lavbundsjorde klimaet
Det er ikke nogen hemmelighed, at klimakrisen buldrer derudaf, og en af de helt store syndere er CO2-udledning.
Derfor skal vi finde løsninger, der mindsker Danmarks CO2-udledning, og her er udtagning af lavbundsjorde et helt oplagt sted at begynde. Både fordi det er en forholdsvis billig løsning, men også fordi det ikke kræver den store omlægning at tilbageføre lavbundsjorde til natur.
Udtagning af lavbundsjord gavner ganske enkelt klimaet, fordi det kan mindske udledningen af CO2 med helt op til 40 tons CO2 pr. hektar om året.
Hvis alle syv procent af landbrugets arealer, der er lavbundsjord, udtages, så kan CO2-udledningen mindskes med op til 4,5 millioner tons pr. år.
Det er et kæmpe skridt på vejen mod de 70 procent reducering af drivhusgasser, som Danmark skal nå inden 2030.
CO2-udledning:
- CO2 er en forkortelse for kuldioxid, som er en drivhusgas.
- Der findes forskellige drivhusgasser, men CO2 er den mest dominerende i atmosfæren
- Der er kommet for meget CO2 i atmosfæren primært pga. afbrænding af fossile brændstoffer
- CO2 i atmosfæren er med til at forstærke drivhuseffekten, som er en af de helt store klimaudfordringer
Sådan gavner udtagning af lavbundsjorde naturen
Naturen i Danmark har brug for mere plads og bedre sammenhæng, og det kan vi bl.a. skabe ved at give de dyrkede lavbundsjorde tilbage til naturen. Når dyrkningen ophører, så bliver naturen nemlig bundet sammen igen.
Lavbundsjorde ligger desuden typisk i frodige naturområder, hvor der f.eks. er uopdyrkede enge, rørskov, kildevæld eller stejle skrænter med overdrev eller skov rundt om de dyrkede lavbundsjorde. Hvis flere lavbundsjorde gives tilbage til naturen, så skaber de flere levesteder til mange forskellige arter, hvilket på sigt kan øge biodiversiteten herhjemme.
Det er eksempelvis arter som majgøgeurt, engperlemorssommerfugl, vandspidsmus og hvid stork.
Derudover giver en sammenhængende natur også mulighed for, at græssende dyr kan lave naturpleje på de store naturområder. Det gavner naturen, fordi de græssende dyr kan skabe den nødvendige dynamik og de processer, som giver mange andre arter gode levesteder.
Græssende dyr holder nemlig træer og buske nede, så det ikke bliver tæt krat, de laver optrædninger, så der kan spire nye planter, de lægger lort, som er vigtig for mange insekter, og de spreder frø fra mange planter.
Jo større sammenhængende naturarealer, jo bedre dynamik i græsningen og jo lavere bliver de uundgåelige omkostninger til tilsyn, som er forbundet med at have ansvaret for de græssende dyr.
En stor del af landbruget bør omlægges til natur
Lige nu er der fra politisk side afsat 2,6 mia. kr. til udtagning af lavbundsjord. Det er en god start, men der skal meget mere til.
Udtagning af kulstofholdige lavbundsjorder er det absolut billigste klimavirkemiddel, meget billigere end energirenoveringer, elbiler m.m.
Målet på klimaområdet er, at vi skal reducere udledningen af klimagasser med 70 procenter inden 2030.
På kort sigt ønsker Danmarks Naturfredningsforening, at 100.000 hektar landbrugsjord, som primært er kulstofholdige lavbundsjorde, tages ud af produktion.
På længere sigt mener vi, at alle 170.000 hektar kulstofholdig lavbundsjorde skal ud af dyrkning, og i alt skal cirka 600.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift og konverteres til natur og skov.
