Hvad er ålegræs?

Ålegræs (Zostera marina) er en plante, der vokser på sandet bund i kystnære vande. Ålegræs kaldes også bændeltang, selvom det rent faktisk ikke er en tangplante, men en blomsterplante. Planten består af en grenet jordstængel, hvorfra smalle, grønne blade vokser op i vandet.

Bladene kan blive op til 120 cm lange. Blomsterne på ålegræs har ingen kronblade, og de kommer aldrig op over vandoverfladen, og derfor er de ikke lette at få øje på. Ud over den kønnede formering vha. blomster formerer ålegræs sig også ved sideskud.

Ålegræs kræver en del sollys for at kunne vokse, og derfor ses ålegræsplanter typisk i dag kun ud til omkring 5-6 meters dybde i danske åbne havområder og ud til ca. 3 meters dybde i danske fjorde.

Hvor dybt ålegræs kan vokse er bl.a. afhængig af, hvor klart vandet er, hvor det vokser. De lange, slanke blade fra ålegræsplanten ses ofte som opskyl langs strandkanten

Hvorfor er ålegræs vigtigt for livet på det lave vand?

Ålegræs danner tætte såkaldte ålegræsbede. Ålegræsbedene er hjemsted for et rigt dyreliv med bl.a. krabber, snegle, muslinger og fisk og fungerer også som et vigtigt opvækstområde for fiskeyngel.

Ålegræs er samtidig føde for mange af havets fugle såsom svaner, pibeænder og gråænder. Det bidrager dermed på flere måder til at fremme kystområdernes biodiversitet. Hvis ålegræsset forsvinder, har det store konsekvenser for områdets dyreliv.

Derudover er bevoksningen med ålegræs med til at stabilisere havbunden, så der dannes en slags naturligt kystværn. Ålegræs spiller også en positiv rolle for klimaet og havmiljøet. Planterne optager og tilbageholder betydelige mængder C02 og binder store mængder kvælstof og fosfor.

Ålegræs sladrer om havets tilstand

I Danmark bruger vi bl.a. ålegræsset udbredelse i dybden som mål for havets økologiske tilstand.

Fordi ålegræs er stærkt afhængigt af tilstrækkeligt gode lysforhold, afspejler planternes lokale dybdegrænse vandets klarhed og hermed hvor mange planktonalger, der er i vandet, som igen er et udtryk for mængden af næringsstoffer i havet.

Efter en massiv kritik fra landbruget af ålegræs som måleparameter blev det i maj 2010, af et enigt udvalg nedsat af Miljøministeriet, slået fast, at ålegræsset er en vigtig, anvendelig og nødvendig indikator for miljøtilstanden i de danske kystvande:

  • Vigtig, fordi udbredte bestande af ålegræs er af afgørende betydning for de økologiske systemer i de danske kystvande.
  • Anvendelig, fordi Danmark har uhørt gode og landsdækkende ålegræsdata fra begyndelsen af 1900-tallet.
  • Og nødvendig, fordi ålegræssets dybdegrænse i EU-Kommissionen er anerkendt som det biologiske element i danske farvande, der pt. bedst kan beskrive virkningen af kvælstofbelastningen ud fra en videnskabeligt kendt årsagssammenhæng.

Situationen for ålegræs i de danske have

Tidligere var ålegræs langt mere udbredt end det er i dag. Udbredelsen af ålegræs har været undersøgt siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor man kunne dokumentere ålegræs ned til 11 og måske endda 17 meters dybde.

I dag kan man kun ganske få steder finde ålegræs ud til ca. 10 meters dybde, men oftest er det slut allerede på omkring 5-6 meter.

Ålegræssets forsvinden har store konsekvenser for havets dyreliv. Og det er svært at vende udviklingen. Ålegræsset har nemlig svært ved at genindfinde sig, i hvert fald ved hjælp af frøspiring, når det først er forsvundet fra et område.

Det betyder, at selvom der siden 1989, hvor man startede med at overvåge ålegræs systematisk i forbindelse med vandmiljøplanerne, har været et fald i udledningen af kvælstof og fosfor, kan der ikke spores en tilsvarende forbedring af ålegræssets dybdeudbredelse.

Hvad kan vi gøre for at passe på vores ålegræs?

For at beskytte det tilbageværende ålegræs og skabe gode forhold for, at ålegræsbedene kan reetablere sig, må det sikres, at der ikke fiskes med skrabende redskaber så tæt på kysten, at ålegræsset bliver berørt.

Helt centralt er det at mindske udledningerne af kvælstof og fosfor til havet. Næringsstofferne giver alt for gode vækstbetingelser for de små hurtigvoksende alger, der vokser frit i vandet.

De små alger kan derfor forekomme i så store mængder, at de skygger ålegræsset væk.

alt
Henning Mørk Jørgensen
Rådgiver vandmiljø, hav- og fiskeripolitik
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 35