Læs mere om forurening i havet
Havet og fiskene forurenes, når vi udleder giftige, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende kemiske stoffer til havet.
Hvert år bliver de danske farvande ramt af iltsvind, der dræber fisk, bunddyr og planter. Det årlige iltsvind har de senere år bredt sig til større og større områder af det danske hav. I efteråret 2023 oplevede vi det værste iltsvind i 20 år ifølge Aarhus Universitet.
Iltsvindet skyldes, at det danske havmiljø får tilført unaturligt store mængder næringsstoffer i form af fosfor og kvælstof. Kvælstoffet kommer især fra vores landbrug - og i mindre grad fra vores husspildevand.
Problemet er, at de store mængder næringsstoffer udvaskes fra markerne og via vandløb ledes ud i havet, hvor det medfører en voldsom vækst af hurtigt voksende alger. Både alger, der lever frit i vandet, og alger, der overgror bundplanterne.
Algerne lever kort tid. Når de dør, nedbrydes de hurtigt og frigiver dermed igen næringsstofferne, der giver vækst af nye alger. På den måde kan næringsstofferne nå at indgå i ny algeproduktion op til ti gange i løbet af en sæson.
Næringsstoffer, der optages af ålegræs og andre bundplanter, bliver omvendt typisk bundet i et år eller mere.
Skal vi forbedre havmiljøet og gøre det mere robust, så skal vi reducere udledningen af næringsstoffer og få havets ålegræs og tangskove tilbage til at binde næringsstofferne.
Den store algeproduktion og hurtige omsætning af næringsstofferne skygger bundplanterne bort fra de dybeste voksesteder og efterlader her en bar havbund. På den bare havbund er der hverken føde eller skjul for havets fisk eller andre havdyr.
Når algerne dør og synker til bunds, så bruges ilten i havvandet i nedbrydningsprocessen. I værste fald bruges så meget ilt, at det skaber iltsvind, så fisk, bunddyr og planter dør.
Når der næsten ikke er mere ilt tilbage i havbunden, så kommer der et hvidt såkaldt lig-lagen af svovlbakterier på havbunden. Når ilten er væk kan giftig svovlbrinte trænge op fra lig-lagenet og på et øjeblikkelig dræbe alt levende. Store mængder svovlbrinte- og metangasser kan medføre, at større dele af havbunden rives løs. Det natur-ødelæggende fænomen kaldes bundvending.
Mere nedbør og højere temperaturer giver mere iltsvind:
Iltsvind forekommer også naturligt, men kun i meget begrænset omfang. Det er mængden af næringsstoffer og klimaforandringer, som skaber grundlaget for iltsvind i et omfang ud over det naturlige, mens de vejrmæssige forhold fra år til år afgør dets udbredelse, varighed og voldsomhed.
Det mest omfattende og værste iltsvind i nyere tid var i 1997 og omfattede havbund svarende til næsten 1/3 af Danmarks landareal. Mere almindelige iltsvindsår svarer de iltsvindsramte havbundsarealer til arealet af Lolland på 1.242 km2.
I de indre danske farvande er vandet ofte delt i to lag. Det øverste mest ferske vand, som strømmer ud fra Østersøen oven på det nederste mere salte og tungere vand fra Nordsøen.
De to lag blandes kun i ringe grad i sommerhalvåret, og hvis ilten i bundvandet forsvinder, bliver den først fornyet med ny ilt, når efterårets blæst sætter ind.
Men skaderne fra iltsvind er ikke væk med den første efterårsstorm. Når ilten forsvinder, og bunddyrene dør, bliver havbundens struktur ødelagt, og der kan gå mange år, før bundens funktion er fuldt genetableret, og der igen er føde til fiskene.
Nogle fjorde og havområder bliver oftere ramt af iltsvind end andre.
Siden årtusindskiftet har udledningen af kvælstof næsten ligget fast på samme niveau, men de seneste år er den igen begyndt at stige, blandt andet fordi landbruget har fået lov til at gøde mere.
Den årlige udledning af kvælstof til havet skal ned på niveauet omkring 1950 (ca. 38.000 tons årligt) før betingelserne for at nå målet om god økologisk tilstand er til stede med genvækst af bundplanterne og risiko for iltsvind nær det naturlige.
Det betyder, at vi mangler at reducere den årlige udledning af kvælstof til vandmiljøet med 20.000 tons.
Tilførslerne af fosfor fra land til havet er siden 1990 reduceret med ca. 70 procent.
Men går vi længere tilbage i tiden er reduktionen reelt væsentlig større, fordi man allerede i 1980’erne reducerede udledningerne med fosforholdigt spildevand til visse vandområder markant.
Den samlede fosfortilførsel til havet var i 2017 ca. 2.500 ton – stort set den samme som i 2016, hvor den var ca. 2.300 ton P.
Havet og fiskene forurenes, når vi udleder giftige, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende kemiske stoffer til havet.
En tredjedel af havbrugene i danske farvende har ingen placeringstilladelse. De forurener direkte i havmiljøet og bør erstattes af saltvandsdambrug.