Vær med i kampen mod overproduktion og -forbrug af tekstiler
Mode- og tekstilbranchen er en af de industrier i verden, der forurener mest, bruger flest ressourcer og udleder store mængder CO2. Bliv medlem og hjælp naturen, miljøet og klimaet i dag.Som medlem får du flere fordele
Fast rabat i Friluftsland på outdoor tøj og grej samt rabat i Danmarks Naturfredningsforenings egen grønne webshop.
20 % på entrébilletten til Ny Carlsberg Glyptotek, hvor du lige nu kan opleve udstillingen Efter Naturen.
Danmarks største grønne magasin, Natur & Miljø, lander i postkassen fire gange om året (du kan også læse magasinet online og via app).
Vi skal forandre tekstilindustrien
Overforbrug af fast fashion er katastrofalt for vores klima, natur og miljø.
Hvert sekund bliver en lastbil fuld af tekstil deponeret og forbrændt. Samtidig står tekstiler for 20 % af verdens industrielle vandforurening.
Udledningen af CO2 fra tekstiler er lige så stor som den samlede udledning fra internationale flyvninger og shipping.
Det gør mode- og tekstilbranchen til en af de industrier i verden, der forurener mest, bruger flest ressourcer og udleder de største mængder CO2.
Siden 1975 er produktionen af tøj og tekstiler næsten firdoblet. Alligevel forventes det, at produktionen vil stige med yderligere 63 procent frem mod 2030.
Vi skal sadle om nu! Der er behov for store forandringer i måden, vi producerer, designer, bruger og skiller os af med tøj og tekstiler på.
Bliv medlem i dag og vær med til at forandre tekstilindustrien.
Sådan skal vi forandre tekstilindustrien
Forbud mod destruktion af usolgt tøj
Tøjproducenter laver nye kollektioner i så høj fart og i så dårlig kvalitet, at mange virksomheder vælger at destruere det tøj, som ikke bliver solgt. Det skal være ulovligt at brænde eller på anden vis ødelægge nyt, ubrugt tøj.
Stil krav om genbrug
Kommuner og regioner mangler fokus på bæredygtighed i de offentlige indkøb. Der er et stort potentiale i, at det offentlige viser vejen ved at stille krav til genbrug, levetid, reparationsservices og ved at købe services frem for nye produkter.
Indfør udvidet producentansvar
I dag er der ingen, der tager ansvaret for de klima- og miljøbelastende tekstiler. Producenten bør have ansvaret for det produkt, de markedsfører, hele vejen igennem værdikæden – også når produktet ikke længere bruges.
Flere gode grunde til at blive medlem
Vi arbejder lokalt for at forhindre forringelse af biodiversiteten og er den eneste forening i Danmark, der kan rejse fredningssager og sikre den danske natur for fremtiden.
Vi arbejder for mere liv i de danske have og for at 30 procent af havet omkring Danmark skal beskyttes i tråd med FN's Biodiversitetskonvention.
Med vores 135.000 medlemmers opbakning taler vi naturens, miljøets og klimaets sag på Christiansborg og lægger et pres på politikerne for grøn handling.