Biodiversitetsbarometer 2017: Vurdering af Danmarks indsats for biodiversitet

I 2010 skrev Danmark og 192 andre lande under på de 20 Aichi-biodiversitetsmål. Målene er globale og udstikker vejen til at stoppe nedgangen og genoprette biodiversiteten senest i 2020.

Over halvdelen af tiden er gået, og regeringen har nu kun to år til at nå i mål.

Målene handler blandt andet om at beskytte truede arter, stoppe ødelæggelsen af sårbar natur, skabe et bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri, genoprette ødelagte naturområder, afsætte den tilstrækkelige finansiering til naturformål, dele viden og innovation og afskaffe subsidier, der skader biodiversitet.

Natur- og miljøeksperter i Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden har vurderet den danske indsats på området sidste år:

Status ved udgangen af 2017

• 2 mål er opfyldt
• For 7 mål er der sket fremskridt siden basisåret 2010, men ikke tilstrækkeligt til at målene forventeligt kan nås i 2020
• For 8 mål kan der ikke konstateres nogen væsentlige fremskridt overhovedet
• For 2 mål er der decideret sket tilbageskridt i forhold til at nå målet
• 1 mål er ikke vurderet på grund af manglende relevans.

Hvor går det frem

• Delmål 9 om bekæmpelse af invasive arter; arter som har en betydelig negativ effekt på økosystemer, og arter, der har Danmark som deres naturlige levested. Der er siden 2014 lagt et stort arbejde i at identificere de arter, der optræder invasivt i EU-landene og i Danmark. Deres spredningsveje er identificeret og så vidt muligt kortlagt. Der er i 2017 dels vedtaget en revideret national handlingsplan til bekæmpelse af invasive arter samt ny lovgivning, der gør det muligt at forbyde salg af invasive plantearter som fx Rynket Rose.

Hvor går det tilbage?

• For delmål 12, om at forebygge udryddelse truede arter og forbedre beskyttelsesstatus for de mest truede arter, ske der bekymrende lidt. Vi har ikke en national rødliste over marine arter, og knap en tredjedel af de vurderede arter tilknyttet levesteder på land, er fortsat truede. 369 arter er decideret i fare for at uddø fra Danmark. Der mangler i høj grad konkrete indsatser.
• Gennem de seneste år er der lempet betydeligt i reguleringen af især kvælstof og sprøjtegifte. Netop belastningen fra disse stoffer har betydelig negativ effekt på både arter og levesteder på land og i havområderne. Lempelserne trækker derfor ned i vurderingen af delmål 8 og 10 om forurenende stoffer, overskydende næringsstoffer og belastning af sårbare økosystemer.
• Delmål 20 omhandler de økonomiske midler til at sikre biodiversitet i Danmark og i udviklingslandene. Der er endnu ikke givet et overslag på, hvad det vil koste at beskytte og genoprette naturen i Danmark, og finansieringsflowet til naturindsatser på både nationalt og kommunalt niveau er ganske uigennemsigtigt. Regeringen udnytter kun halvt mulighederne for finansiering til naturformål via EU’s landbrugsstøtte, selv om en betydelig del af de lysåbne naturarealer mangler græsning. Miljøbistanden til udviklingslande er skåret drastisk tilbage siden 2015. Støtten til IUCN og internationale miljøkonventioner er beskåret fra et gennemsnit på 154 mio. kr. om året i perioden 2010-2015 til 22 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i 2017. Samtidig stoppes støtten til FN’s Globale Miljø Facilitet (GEF) fra 2018. GEF er hidtil blevet tildelt 400 mio. kr. hvert fjerde år.

De største udfordringer for den danske biodiversitet

• Naturen har for lidt plads i Danmark til generelt at opnå gunstig bevaringstilstand
• Både på land og i havene er mange naturområder for små og isolerede til at understøtte levedygtige og sunde bestande af planter og dyr
• Levestederne på land er især negativt påvirket af intensivt landbrug og skovbrug, og ophør af græsning, der efterligner naturlige processer
• Livet i havene er under pres fra forurening fra især forurenende udledninger fra landbrug og plastik, overfiskeri og råstofindvinding

Læs evalueringen af regeringens indsats for de 20 mål i 2017.