Nogle fugle, rådyr og harer føder deres unger på marker. Når grønthøsteren eller mejetærskeren nærmer sig, trykker de små unger sig ned i græsset eller kornet i stedet for at flygte, og de bliver dræbt af maskinerne.

Det er et stort etisk problem, ligesom det er en meget ubehagelig oplevelse for landmanden eller maskinføreren, der reelt er magtesløs over for, at dyreungerne ryger i maskinerne.

Biologisk problem for harebestanden

For harerne er de mange drab i høsten også et væsentligt biologisk problem. Undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser peger på, at ca. 15 pct. af harekillingerne går til i forbindelse med høsten i Danmark. I nogle afgrøder op til 45 pct. af ungerne.

For bestanden af harer, som har været voldsomt faldende siden 1960’erne, er det dybt problematisk, at så stor en del af ungerne går tabt på denne meningsløse måde.

Nemme løsninger findes ikke

Der findes ikke nogen nem løsning. Markerne er i dag meget store, og det kan ikke lade sig gøre at gå dem igennem dagen før høst.

Teknisk er det også svært at komme på løsninger. Der har været forsøg med varmefølsomme kameraer, droner, opsætning af flamingokasser og urin fra rovdyr.

Samarbejde med andre organisationer

Politisk har der ikke været vilje til at afsætte økonomiske midler af i et omfang, som kan sætte skub i udviklingen af nye tekniske løsninger.

Helt tilbage i 2009 bragte en række organisationer problemet på den politiske dagsorden herhjemme. Og da problemet ikke alene er dansk, rettede Danmarks Naturfredningsforening i 2014 henvendelse til EU Kommissionen om en løsning og finansiering af den, men uden held.

Derfor er Danmarks Naturfredningsforening sammen med Landbrug & Fødevarer, Danmarks Jægerforbund og Dyrenes Beskyttelse i gang med at finde løsninger og midler ad andre veje.

Overblik over dyr og afgrøder mangler

Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og Dyrenes Beskyttelse præsenterede i april 2016 præsenteret miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og Folketingets Miljø- og fødevareudvalg for et udkast til et projekt, som er udarbejdet af DCE, Aarhus Universitet.

Med projektet vil eksperter tilvejebringe en opdateret viden om, hvor mange dyr der går til i de forskellige typer afgrøder, så man efterfølgende kan prioritere udvikling af løsninger til de relevante afgrøder. Senere ønsker de tre organisationer at finde praktiske løsninger.

Vi har grund til at tro, at miljø- og fødevareministeriet finder midler til dette inden udgangen af 2016.Næste fase bliver at udvikle praktiske løsninger.

Advarsel: Stærke billeder

Nedenfor vises fotos af harekillinger og rålam, der er blevet ramt af høstmaskinerne. Vi advarer mod meget stærke billeder.

Billederne er taget af studerende Simon Julian Dons Henriksen, der har skrevet projekt om problematikken og venligst har stillet dem til rådighed.

Fotos nedenfor kan anvendes med oplysning om fotografen.

Fakta om haren

Størrelse

En voksen hare vejer 3-5 kilo og er godt en halv meter lang. Hunnen vejer gennemsnitligt lidt mere end hannen.

Levevis

Haren er trods betydelig tilbagegang fortsat vidt udbredt i Danmark. Den lever i det åbne land, på enge, overdrev og marker. Den kan også træffes i udkanten af byer på større grønne områder. Den lever af planteføde.

Yngleforhold

Haren får mange unger, som den bruger mindre energi på at opfostre end mange andre dyr. Haren får 3-4 kuld om året. Første kuld kan komme allerede i januar. Haren er drægtig i godt 40 dage og kan parre sig allerede kort efter fødslen. Ungerne fødes enten lidt beskyttet i vegetationen, f.eks. i et levende hegn, eller mere ubeskyttet på den bare jord på en mark eller eng.

Bevaringsstatus

Harebestanden er gået voldsomt tilbage siden 1960’erne, og haren er i dag så fåtallig, at den er kommet på "rødlisten" over truede arter.

Tilbagegangen skyldes primært ødelæggelse af levesteder. Markerne er blevet større, og der er blevet færre levende hegn, og sprøjtning med gift menes at have nedsat frugtbarheden.

Intensiv jagt kan betyde, at lokale bestande er meget små. Haren er dog ikke truet og må som udgangspunkt jages fra 1. oktober til 15. december.

Haren er et byttedyr

Harens udseende er et ekstremt eksempel på ”byttedyrs-udseende”. De store ører fungerer som yderst følsomme paraboler, der opfanger den mindste lyd, herunder fra farlige rovdyr. Øjnene er med deres placering på siderne af hovedet - i modsætning til fronten af hovedet som på rovdyr - i stand til at se næsten hele horisonten rundt. Til gengæld er haren elendig til at vurdere afstand. Der er rovdyr-øjnenes placering frontalt langt mere effektiv.

Oplev haren

Haren kan opleves i hele landet på enge eller marker og tilfældigt i udkanten af byer. Et godt tidspunkt er i timerne efter daggry eller i den sene skumring. Sæt dig så vidt muligt højt i landskabet og husk kikkert.

Dyr i høstmaskiner