Hasselmus

De færreste har set hasselmusen med egne øjne i naturen. Den er alvorligt truet, fordi den mangler levesteder i den danske natur. Lige nu har den brug for mere sammenhængende naturområder, der har tilknytning til eksisterende levesteder.

Den kan kendes på sine store øjne og halen, der er lang og busket. Derudover har den korte ben og lange kløer på fødderne, som den bruger til at klatre med. Hasselmusens pels er rødbrun på oversiden, mens den er mere lysebrun og grålig på undersiden.

Hasselmusen er Danmarks eneste syvsover, som er en familie af gnavere, der ligner en blanding af mus og egern. Navnet syvsover kommer af deres lange vintersøvn.

Vinterhi i reder og under jorden

Hasselmusen sover som regel fra oktober-november til april/maj afhængigt af vejrforhold. Herfra kommer navnet syvsover for de omkring syv måneders vinterhi.

Vintersøvnen er en måde for hasselmusen at spare energi på, fordi den ikke kan finde tilstrækkeligt føde om vinteren. Ligesom andre pattedyr, har den en kropstemperatur på omkring 37-38 grader, som den skal opretholde. Og det kræver meget føde at holde temperaturen. Op til vintersøvnen kan den lille mus næsten fordoble sin vægt, så den har et stort energidepot.

Hasselmusen overvintrer enten i opsatte redekasser eller bygger rede under sten, mos eller mellem trærødder, hvor der ikke er frost.

Flere steder i de områder hvor hasselmusen lever, er der blevet sat redekasser op, så den er sikret et sted at overvintre. Det er bl.a. ved Naturområdet Kongskilde nær Sorø og Bidstrup Skovene i Hvalsø.

Hør hasselmusens søde snorken her

Mangler akut naturlige levesteder

Hasselmusen lever i tæt krat og lysåben skov. Det vil sige ung skov som med tiden vokser sig til moden og gammel skov. Derfor er den dybt afhængig af, at der bliver plantet ny skov i tilknytning til eksisterende levesteder.

I dag er hasselmusens levesteder små ”klatter”, der er beliggende som isolerede ”øer” i større skovområder. Den har brug mere sammenhængende natur og korridorer mellem egnede levesteder, så arten kan sprede sig.

For helt naturligt flytter den sig kun, hvis der er de helt rigtige betingelser.

Hasselmusen særlige levevis

Den lille mus er meget kræsen i forhold til sine levesteder, og den er dårlig til at komme fra sted til sted. Den vil helst ikke færdes på jorden, krydse åbne arealer og slet ikke gennem uegnede levesteder.

Tæt krat og lysåben skov er hasselmusens fortrukne levesteder, og gerne yngre skove. Den kravler i grenene fra træer og buske i stedet for at løbe på jorden, som almindelige mus gør. På den måde lever hasselmusen meget isoleret i det danske landskab. Områder som marker, enge, vandløb og veje og byer er barrierer, som den ikke krydser.

I foråret lever hasselmusen af knopperne og blomsterne på træer og buske. Om sommeren spiser den også insekter, som er rige på protein. Og i sensommeren spiser den rigelige mængder bær og frugter, så den kan fordoble sin vægt på til vintersøvnen.

Sådan yngler hasselmusen

Hasselmus parrer sig i juni/juli, hvilket er ret sent i forhold til mange andre gnavere. Hunnen føder et kuld på 3-4 unger efter tre ugers drægtighed.

Deres reder er kuglerunde, og er lavet af blade og grene. De placerer som regel reden nogle få meter over jorden i en tæt busk eller et træ.

Når ungerne er omkring en måned gamle skal de klare sig selv. Normalt får hasselmusen kun ét kuld unger om året, men i år med særligt gunstige forhold kan den godt få to kuld.

Frivillige hjælper hasselmusen

Et af de få steder, hvor hasselmusen lever er i Bidstrup Skovene omkring Lejre på Sjælland. Her har Naturstyrelsen et tiårigt naturprojekt fra 2016-2026, der skal kortlægge, støtte og forbedre forholdene for hasselmus i skoven.

Til projektet har frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening været med til at lave og sætte redekasser op. De frivillige undersøger redekasserne i efteråret, når de er gået i hi, for at se om de er blevet taget i brug af de små gnavere.