Hasselmusen lever, hvor der er tæt krat og lysåben skov. Altså unge skove som i sagens natur bliver til moden og gammel skov med tiden.

Derfor er hasselmusen helt afhængig af, at der til stadighed laves nye unge skovplantninger, i tilknytning til dens eksisterende levesteder.

I dag er hasselmusens levesteder små ”klatter” beliggende som isolerede ”øer” i større skovområder.

Nye skove er ikke attraktive for skovejere

Det grundlæggende problem i forvaltningen af hasselmus i Danmark er, at de muligheder skovejerne har for at indgå aftaler om hasselmus-venlig skovdrift – hele tiden at lave nye unge skovplantninger med brombær - ikke er særligt attraktive.

Hvis man som skovejer skal ønske at indgå en aftale, må man som minimum forvente, at man ikke direkte sætter penge til.

Derfor skal aftalerne være fleksible og rumme en kompensation for det tab, man reelt lider. Ellers vil ingen skovejere naturligvis ønske at indgå aftaler.

Fakta om hasselmus

Hasselmusen er en gnaver, men ikke en ”rigtig” mus. Den er Danmarks eneste ”syvsover”.

Syvsoverne er en familie af pattedyr, som i naturen typisk kan kendes på de ret store øjne og en relativt lang og tyk busket hale.

Størrelse

Hasselmusen er 6-9 cm lang og halen 5-7 cm. I forsommeren vejer hasselmusen omkring 20 gram.

Op til vintersøvnen kan den dog næsten fordoble sin vægt, så der er noget at tære på.

Levevis

Hasselmusens levevis er meget speciel: Den er forskrækkelig - og nærmest enestående - dårlig til at komme fra sted til sted. Den færdes nemlig meget nødig på jorden – og slet ikke over åbne arealer eller uegnede levesteder.

Den forekommer udelukkende i områder, hvor der er megen og tæt krat og lysåben skov – typisk ekstensivt drevne yngre skove med brombær, kaprifolie med mere.

Hasselmusen kravler i grenene fra træ til træ og fra busk til busk, i stedet for at løbe over jorden. Dermed er hasselmusen også meget isoleret i det danske landskab. Områder som marker, enge, vandløb og veje og byer er barrierer, som ikke kan krydses.

Hasselmusen lever i foråret af knopperne og blomsterne på træer og buske. Om sommeren spiser den også insekter, som er rige på protein.

I sensommeren går den for alvor til makronerne og spiser sig tyk og fed i bær og frugter, så den kan fordoble sin vægt op til vintersøvnen. Den er primært aktiv om natten.

Vintersøvn

Hasselmusen er ligesom mennesket et pattedyr – det indebærer blandt andet, at der skal opretholdes en temperatur på 37-38 grader. Det koster megen energi.

Da der ikke er føde til hasselmusen om vinteren, er løsningen at sove vintersøvn for at spare på energien. Den finder derfor et frostfrit sted, gerne i en hulhed lidt nede i jorden, f.eks. mellem nogle trærødder, hvor den afhængigt af vejret snorker fra september/oktober til april/maj – altså omkring syv måneder. Deraf familienavnet.

Yngleforhold

Hasselmusene parrer sig ret sent i forhold til mange andre gnavere, nemlig i juni/juli. Efter omkring tre ugers drægtighed fødes 3-5 unger, som kun opfostres af hunnen.

Efter en måneds tid skal ungerne klare sig selv. Normalt får hasselmusen kun ét kuld unger om året, men i år med særligt gunstige forhold kan den godt få to kuld.

Reden ligner en gærdesmutte-rede til forveksling: den er kuglerund, lavet af blade og grene og er ca. 10 cm i diameter. Reden placeres typisk nogle få meter over jorden i en tæt busk eller et træ.

Bevaringsstatus

Hasselmusen er blandt Danmarks sjældneste og mest truede dyrearter. Den findes kun relativt få steder i landet på små isolerede ”øer” af yngre blandet skov med masser af krat.