Mere skov

I Danmark er vi glade for vores skove. Vi er faktisk så glade for dem, at vi tilsammen går en tur i skoven 75 millioner gange hvert år.

Ny skov bringer mange gode ting med sig. Det er med til at beskytte vores drikkevand, for når langbrugsarealer bliver omlagt til skov, bliver de ikke længere sprøjtet med gift. Det gavner ikke kun drikkevandet, men også de mange dyre- og plantearter, som lever på landbrugslandskabet i dag.

Men forandringer tager tid, og det tager derfor rigtig lang tid, før de mere kræsne skovlende dyre- og plantearter flytter ind. Det gælder især de arter, som helst vil bo i de rigtig gamle træer.

Vi skal hjælpe skoven lidt på vej

De fleste af os tror, at naturlig skov kommer af sig selv, hvis vi bare lader et område gro til, men det er ikke altid så simpelt.

Skovens sammensætning af træer og buske bestemmes nemlig af de frøkilder, som er i nærheden. Men desværre er den primære frøkilde mange steder nåletræer, som ikke hører naturlig hjemme i Danmark. Det kan skabe lav biodiversitet i den nye skov, fordi skoven bliver ensartet og kedelig.

Vi kan derfor hjælpe den naturlige skov lidt på vej ved at supplere tilgroning med plantning af forskellige og mere ønskede træ- og buskarter. Det vil betyde, at vi endnu hurtigere kan få en smuk og forskelligartet skov, som både dyr, planter og mennesker kan nyde i fremtiden.

I dag er mindre end fire procent skov urørt skov, hvor der ikke må fældes og fjernes træer. Læs mere om urørt skov.

Skovene er værdifulde levesteder for dyr og planter

De fleste arter af de dyr, insekter, mosser, planter og svampe, som er truet af udryddelse i Danmark, fordi de ikke har nok gode levesteder, får ikke umiddelbart gavn af nye træer. Derfor er gamle træer og gamle skove også vigtigst set ud fra et biodiversitetssynspunkt. I hule træer er der hjem til skovmår, ugler og flagermus, og i rådne træer er der plads til store biller og føde til fuglene.

Bedre levesteder i skovene kan blive en bremse på den triste og alvorlige tilbagegang i arter af dyr, planter og svampe. Arter uddør i dag 1000 gange hurtigere end i naturens eget tempo, fordi deres levesteder er forsvundet. Her kunne skovene i højere grad end i dag understøtte arterne og afhjælpe klimaforandringerne på samme tid, når træerne lagrer kuldioxid.

Skovene skal være gode for alle de arter, der er derude. Det kræver, at nogle områder i skovene bevares og genskabes som varieret gammel skov. Og der skal være plads til vandhuller, moser og lysninger. De gamle krogede træer med huller og døde grene skal beskyttes og blive flere.

Hjemmehørende træer og buske, der er naturligt tilpasset til Danmark, har mange tilknyttede arter af mosser, laver, svampe og insekter. Men nogle af de udenlandske træer vokser hurtigere og binder mere kulstof, hvorfor de - set ud fra et klimamæssigt synspunkt - er bedre på kort sigt. De er også bedre at producere træ til produkter ud af. Derfor kan det give mening at blande træerne i de fleste skove, for på den måde at tilgodese både klima, biodiversitet og behovet for træ til produkter.

Flere træer er godt for klimaet

Alle træer og al skov fungerer som et slags lager af kulstof, som ellers ville have været ude i atmosfæren i form af CO2.

Derudover kan træ høstet og bruges i stedet for andre klimabelastende materialer som beton og stål i stedet for fossile brændsler som kul og olie.

Læs mere om skov og klima her