DN skal kæmpe for et grønnere Danmark i nye naturråd
Når landets naturråd frem mod sommer skal udpege arealer til Grønt Danmarkskort, bliver de lokale DN-medlemmer vigtige for at sikre så gunstige forhold for naturen som muligt.
Til sommer skal lokale landbrugs-, erhvervs- og naturfolk i landets 20 naturråd være enige om et bud på, hvor den værdifulde natur ligger - og ikke mindst: Hvor der skal skabes ny natur.
De lokale naturråd er et nyt rådgivende organ for kommunerne, og deres job er at give input til at finde og forbedre sammenhængende natur. De input skal indgå i et Grønt Danmarkskort, som er lovfæstet i Planloven.
Og det bliver ikke nogen enkel opgave, for rådene sammensættes bredt af interessenter fra både erhvervslivet, landbruget, friluftslivet, jagt og naturen.
- Det sker ikke så tit, at vi alle mødes på tværs af interesser og fokuseret skal diskutere natur, så det bliver en speciel opgave. Men DN-repræsentanterne vil prøve at finde fælles ståsted og gøre deres for at skabe gode og konstruktive diskussioner, siger Nina Larsen Saarnak, leder af arbejdet med lokale sager i Danmarks Naturfredningsforening.
Nu begynder rådenes arbejde
Det blev vedtaget i Folketinget sidste år, at 20 lokale naturråd skal komme med forslag til kommunernes udpegning af eksisterende natur, finde ud af, hvor der er potentiale for at skabe ny natur og forbedre forbindelserne mellem naturområderne i de såkaldte økologiske korridorer.
Den viden skal samles til et Grønt Danmarkskort, som bliver en del af kommuneplanen. De 20 råd er fordelt over hele landet og dækker 4-5 kommuner hver.
Kommunerne har netop haft deadline for at have alle medlemmer på plads, så nu begynder det rigtige arbejde altså.
Kun et enigt råd kan få indflydelse
Det glæder biolog Birgitte Marcussen, næstformand i Danmarks Naturfredningsforening i Sønderborg og medlem af DN’s hovedbestyrelse, sig til. Hun er medlem af det lokale naturråd, der har base i Aabenraa Kommune.
- Kommunen er ikke forpligtet til at tage vores forslag til sig, så vi vil bestræbe os på at skabe så meget konsensus om bordet som muligt. På den måde bliver det sværere for kommunen at se bort fra det, vi præsenterer for dem, siger hun.
Vil finde mere ny natur
I Aabenraa og Sønderborg Kommuner består naturrådet udover Danmarks Naturfredningsforening blandt andet af Dansk Ornitologisk Forening, Bæredygtigt Landbrug, Dansk Skovforening, Friluftsrådet og Landbrug og Fødevarer. Indtil videre er der kun planlagt fire møder i rådet.
- For os er målet at foreslå så meget ny eller bedre natur som muligt. Derfor samarbejder vi med de andre grønne i rådet, sådan at vi forhåbentlig hurtigere kan nå frem til nogle retningslinjer for udpegninger og nogle konkrete forslag i selve rådet. Lige nu er der flere udpegede ’grønne korridorer’ i kommunerne, som absolut intet naturpotentiale har. Det skal vi hurtigst muligt finde nogle alternativer til, som de øvrige interessenter forhåbentligt går med til, siger Birgitte Marcussen.
Der skal følges ordentligt op
For Danmarks Naturfredningsforening er Grønt Danmarkskort et vigtigt første skridt på vejen mod den håndsrækning, Danmarks natur har så hårdt brug for.
- Men det er helt afgørende, at der fokuseres på hvordan kommuners og naturrådenes korttegninger og skitserede principper for ny natur - også bliver til natur i virkeligheden. Opgaven med at forbedre naturen i Danmark er altså ikke løst, når naturrådene afleverer deres arbejde, siger Nina Larsen Saarnak.
Fakta om lokale Naturråd og Grønt Danmarkskort
-
De 20 lokale naturråd skal være færdige med arbejdet den 15. juli i år. Rådene bestemmer helt selv, hvor omfattende deres input skal være. De kan vælge at aflevere et færdigt kort med præcise optegnelser eller lister med bud på naturområder.
-
Målet med Grønt Danmarkskort er, at kortet giver et samlet overblik over, hvor den eksisterende natur findes, og hvor der i fremtiden er potentiale for at skabe ny natur. Samtidig bliver det et væsentligt kort for fremtidens naturindsats.
-
Det er hensigten, at Grønt Danmarkskort - på tværs af kommunegrænser og kommuneplaner - skal vise, hvordan nuværende natur sammen med ny natur skal bindes sammen i ét stort landsdækkende naturnetværk. Den danske natur skal således have mere plads og blive mere robust til gavn for det vilde plante- og dyreliv.
