Brud
Bruden er fredet og Danmarks mindste rovdyr. Det lille mårdyr er bl.a. presset af mangel på egnede levesteder og musegift.Bruden er Danmarks mindste rovdyr, og den lever i det meste af landet med undtagelse af Bornholm og andre øer.
Men på grund af intensiv skovdrift og landbrug, er dens levevilkår blevet forringet betydeligt de sidste årtier. Derudover bliver mange små mårdyr, som eksempelvis bruden, med stor sandsynlighed dræbt af musegift.
Bruden er en del af mårfamilien, som er særligt kendetegnet ved deres lange krop, der gør dem i stand til at kravle ned i underjordiske gange.
Det er sjældent, man ser bruden med egne øjne, fordi bestanden er meget spredt og den gemmer sig i vegetation og under jorden.
Derfor er bruden truet:
- Fragmenteret natur
- Forgiftning af musegift
- Dræbende rotte- og musefælder
- Trafikdrab
Kilde: Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.
Vægt: Bruden vejer mellem 40-140 gram alt efter om det er en hun eller han.
Længde: Bruden er 16-23 cm. lang med halen.
Mindste medlem af mårfamilien
Brud er den mindste af alle mårdyr, og den lille krop, gør det muligt for den at kravle ned i musegange under jorden og jage.
Der er stor forskel på vægt og størrelse alt efter brudens køn. Hannerne vejer 72 til 132 gram, mens hunnerne vejer 43 til 73 gram. Kropslængden for hanner er omkring 21 til23 cm, hvor det for hunner er 16 til 19 cm.
Med sin lange krop, korte ben og spidse snude ligner bruden til forveksling lækatten, når den har sommerpels. Men bruden er en anelse mindre og har en kortere hale uden den sorte spids, som lækatten har.
Læs også: Skovmår er sjælden i Danmark.
Brudens pels er rødbrun, mens den på maven er gråhvid. I Danmark skifter den ikke til hvid vinterpels, hvilket arten gør i de andre nordlige lande.
Den hvide vinterpels er med til at camouflere bruden steder, hvor der hvid vinter.
Sådan yngler bruden
Bruden bruger forladte gangsystemerne under jorden fra rotter, mus og muldvarper som opholdssted, når hunnen føder sine unger.
Deres yngletid er fra april til august, og bruden kan få op til to kuld om året, hvoraf der kommer fire til seks unger ad gangen. Hunnen føder sit kuld ca. fem uger efter parring.
Uden for yngletiden lever hunner og hanner hver for sig.
Begge køn sørger for at forsvare sit territorium mod andre hunner og hanner. De markerer deres territorium med deres ekskrementer, urin og sekret fra kirtler ved halen.
Men når det er yngletid stopper hannen med at kræve territorium og søger i stedet rundt for at finde hunner at parre sig med.
Latinsk navn: Mustela nivalis
Unger: Bruden får to kuld om året, og kan få 4-6 unger ad gangen.
På jagt i det skjulte
Det er de færreste, der kommer tæt på bruden. Man kan godt finde ekskrementer og spor, men det er sjældent man ser den med egne øjne. For bruden lever skjult i græs og tæt bevoksning eller under jorden, hvor den jager.
Bruden kan især findes, hvor der er mange mus, som eksempelvis i skovbryn, lysninger, enge og moser. Her jager den, både i natte- og dagtimerne, i højt græs og krat, eller nede i musenes underjordiske gange. Bruden dræber sit byttedyr med et bid i nakken.
Den lille, aflange krop er perfekt til at kravle ned i de små musegange, men ud over mus, kan bruden også finde på at spise småfugle, fugleæg, frøer, firben og insekter.
Musegift dræber bruden
Brudens føde består primært af mus, og den kan spise 1-2 mus hver dag. Men de mange mus kan være en af årsagerne til, at bruden er i tilbagegang.
Musegift påvirker et trin op i fødekæden, og derfor rammer det også bruden i sidste ende, når der bliver brugt gift til at holde mus væk som skadedyr.
Seniorrådgiver fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Morten Elmeros, har specialiseret sig i mårdyr, og han har undersøgt mange brud for gift.
- Det er nærmere reglen end undtagelsen, at vi finder rester af rotte- og musegift hos brud og andre af de små mårdyr, siger han.
Der hvor mennesker lægger rotte- og musegift rammer det også automatisk brud og andre mårdyr, fordi de holder til i områder med store bestande af mus og æder de forgiftede rotter og mus.
Totalfredning af bruden
Bruden blev totalfedet i 1967, men arten er ikke beskyttet af nogen EU-direktiver, og det betyder, at staten ikke har noget større incitament til at beskytte og forvalte dem.
En af udfordringerne ved at beskytte bruden er, at der mangler viden om bestanden i Danmark.
Forskere frygter, at de er i tilbagegang, fordi de mangler levesteder som et resultat af landskabet og naturen, der er blevet mere fragmenteret og mindre sammenhængende rundt om i landet.
Forskningsprojekt om brud
I 2017 startede et pilotprojekt sammen med Danmarks Naturfredningsforening, der skulle undersøge, hvordan man bedst muligt observerer brud med vildtkameraer.
Aarhus Universitet og Danmarks Naturfredningsforening har tidligere afprøvet en mere enkel metode til at registrer brud og lækat med hjælp fra frivillige fra foreningen.
Observationerne er for tilfældige til, at man kan sige noget entydigt om tilstanden for brud i Danmark, forklarer seniorrådgiver Morten Elmros fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, der har været med til projektet:
- Vi fandt ud af, at vildtkameraer er en god måde at observere brud på, men det er stadig for usikkert at konkludere noget om bestanden af brud i Danmark på baggrund af det billedemateriale, vi har indsamlet, siger han.
Det vil kræve en mere omfattende indsats, hvor man gør brug af vildtkameraer for at tegne et retvisende billede af bestanden, vurderer Morten Elmeros.
Institut for Bioscience på Aarhus Universitet er meget interesserede i at modtage dødfundne brud og andre mårdyr (lækat, ilder, husmår, skovmår og odder) til deres forskning og rådgivning.
Hvordan passer vi på brudens levesteder?
Bruden er hårdt presset i Danmark som følge af forgiftninger, trafikdrab, færre levesteder og opsplitning af landskabet.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder generelt for forbud mod anvendelse af gnavergifte på måder der gør, at også mus i det åbne land og dermed de små mårdyr rammes.
Vi arbejder også for naturgenopretning i det åbne land, som vil skabe flere levesteder og sammenhæng, som er noget af det brud har allermest brug for.
En grundlæggende forudsætning for at hjælpe bruden i Danmark er at følge med i bestandens udvikling.
For at få overblik over bestanden ønsker Danmarks Naturfredningsforening at iværksætte et konkret projekt sammen med Århus Universitet om bedre overvågning af de små mårdyr.
