Flagermus
Flagermusen er det eneste pattedyr i Danmark, der kan flyve. Der findes 17 arter af flagermus i Danmark. Tre af dem er truede.Flagermusen er det pattedyr i Danmark, som vi har flest arter af. Der er nemlig 17 forskellige arter af flagermus registreret i Danmark. Tre af dem er truet, mens tre andre flagermus er næsten truet.
Læs også: Hvad betyder truet og næsten truet dyr?
På verdensplan er der i omegnen af 1.000 arter af flagermus! Det gør flagermus til et af jorden mest succesrige gruppe af arter. De fleste flagermus har hjemme i troperne, hvor de ikke nødvendigvis lever af insekter, hvilket ellers er tilfældet med de arter af flagermus, fra vores tempererede klima.
De danske flagermus hører sammen med ”storflagermusene” til familien af flagermus.
Storflagermus kaldes også for ”Flyvende hunde”. Flyvende hunde findes ikke i Danmark og lever - i modsætning til flagermusene vi har i Danmark - af frugter. Der findes også små arter af flagermus, der ligesom kolibrier har specialiseret sig i at slikke nektar ud af blomster med en lang tunge.
Men i Danmark går flagermus efter insekter som myg, biller og natsværmer og også edderkopper.
Flagermus, der bl.a. findes i Sydamerika, har specialiseret sig i at slikke nektar fra planter. Her ses en af dem i bedste kolibri-stil!
Kom tæt på: 6 flagermus i Danmark
Dværgflagermus
Skimmelflagermus
Vandflagermus
Langøret flagermus
Damflagermus
Bechstein flagermus
Nogle flagermus mangler føde og levesteder i Danmark
Fællesnævnerne for et godt dansk flagermusliv er rigeligt med forskellige insekter. Nogle arter af flagermus i Danmark er nemlig meget specialiserede og kræsne, og de stiller på den måde høje krav til den lokale natur.
Det gælder for eksempel damflagermusen.
Omvendt er andre arter af flagermus generalister - de trives med en bred variation af insektføde. Det er bl.a. dem, der har fundet ud af at bosætte sig i vores huse og som jager i byerne.
Det gælder for eksempel skimmelflagermusen.
"En art som skimmelflagermusen har fordele af den menneskeskabte vejbelysning. Den har nemlig fundet ud af at udnytte de mange insekter, der bliver tiltrukket af lysene omkring de store vejanlæg i udkanten af byerne", fortæller flagermuseksperten zoologen Hans Baagøe.
Arter som skimmelflagermus, sydflagermus, dværgflagermus og pippistrelflagermus trives godt i byerne.
Omvendt er arterne bredøret flagermus, Brandts flagermus og frynseflagermus presset. Disse mere specialiserede arter har det nemlig bedst med gammeldags jord- og skovbrug, der byder på ådale med høslæt, små marker og masser af stynede træer, udstrakte vådområder, græsningsskove og ældgamle naturskove.
For damflagermusen og andre arter af flagermus i Danmark er de nord- og midtjyske kalkgruber i Thingbæk, Smidie, Daugbjerg og Mønsted meget vigtige dvalesteder om vinteren.
Læs mere om truede arter i Danmark
Flagermus går i vinterdvale
Om vinteren kræver flagermus, at der skal være beskyttelse, ro og frostfrit - men endelig ikke for varmt.
Ligesom bierne går flagermusen i dvale. Flagermus går i dvale fra omkring midten af september og helt frem til først i maj.
Under vinterdvalen lader flagermusene deres kropstemperatur falde til omgivelsernes niveau, og alle kropsfunktioner går i dvale. Dyrene er helt inaktive og tærer meget langsomt på deres oplagrede fedt.
Når flagermusen sover vintersøvn, slår dens hjerte ca. 25 gange i minuttet. Under sommernattens jagt på insekter kan hjertet hamre afsted med 1.000 slag pr. minut.
Flagermus i huset?
Hvis du i sommerhalvåret opdager en flagermus i dit hus, og den befinder sig et sted, hvor det er meget upraktisk, så undgå så vidt muligt at røre ved den, men åben døre og vinduer så den kan komme ud.
Alternativt anbefales det at tage handsker på og tage flagermusen og sætte den ud i et træ eller en busk.
I vinterhalvåret er flagermusene som udgangspunkt i dvale og vågner kun, hvis de forstyrres. Lad dem derfor helst være til foråret.
Kontakt Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent, hvis du har problemer med flagermus, som du ikke selv kan håndtere.
Flagermus er fredede og omfattet af habitatdirektivet
Efter dansk lovgivning (artsfredningsbekendtgørelsen) er alle flagermus totalfredede. At flagermus er fredede betyder, at flagermus ikke må fanges eller slås ihjel. Man må heller ikke ødelægge eller beskadige deres ynglesteder og de områder, de vender jævnligt tilbage til for finder føde.
Flagermus er også beskyttet af habitatdirektivets bilag 'Bilag IV', som omfatter dyre- og plantearter, som kræver streng beskyttelse.
Det omfatter bl.a. forbud mod:
- Alle former for forsætlig indfangning eller drab
af enheder af disse arter i naturen. - Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser
yngelpleje, overvintrer eller vandrer. - Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller
rasteområder
Flere fakta om flagermus
Flagermusene yngler i kolonier
Sent i foråret samles flagermushunnerne i ynglekolonier. Der kan være fra ti til hundreder hunner i kolonierne. I ynglekolonien fødes ungerne fra omkring midt juni til juli.
Hanner opholder sig andetsteds, enkeltvis eller få sammen.
I sensommeren opløses kolonierne gradvis og flagermusene parer sig. Flagermusene strejfer mere rundt efter de rigelige insektmængder til at opbygge det særlige kropsfedt, der skal hjælpe dem gennem vinterdvalen.
Flagermusens fysik
Flagermusen har, som mange andre pattedyr, en tæt pels på kroppen. Hårlængden og farven varierer en del fra art til art, ørerne er generelt store og fremadrettet.
Vingerne er dannet af tynd flyvehud, der udspredes mellem forben, med fem lange fingre, kroppens side og bagben.
På tommelfingeren, den første finger, er dannet en krog, som er et vigtigt klatre og gribe redskab, når flagermusen bevæger sig rundt i boet, hvor flagermusen hænger i bagbenene og med hovedet nedad.
Blandt den mindste er Dværgflagermusen med en kropsvægt på tre til otte gram og længde på fire cm.
Blandt de større er Sydflagermusen med en vægt på 14 til 35 gram og en længde på ca. 7 cm. Sydflagermusens vingefang er ca. 36 cm.
Se nærmere på seks forskellige arter af flagermus i Danmark
Flagermus kan artsbestemmes med detektor
Der findes mange arter af flagermus - helt op til 29 europæiske, som kan høres i en såkaldt bat-detektor.
De forskellige arter af flagermus skriger på lidt forskellige frekvenser og med varieret rytme og styrke. Lydbilledet, der høres i detektoren, varierer derfor en smule fra art til art. De mest kendte arter er i området 25 KHz og op til 58 KHz.
Med en detektor kan de med lidt øvelse derfor artsbestemmes.
Flagermus bor mange forskellige steder
Flagermusens valg af bolig er mangfoldig, - som huller i træer, på loftrum, i jord huler og grotter, alle steder i mørke og gerne lidt lunt samt i læ for vind, regn og blæst, en lille sprække på 20 millimeter er nok som gennemgang.
Flagermus spiser primært insekter
Føden er primært insekter der fanges i luften ved hjælp af udsendte lydbølger (KHz) og vis ekko opfanges i det nedre ører og derefter retningsbestemmes.
Samme teknik bruges i øvrigt af nogle småhvaler og delfiner. De fleste arter af flagermus er svagtseende. Det hænger sammen med, at de typisk er aktive om natten og derfor i højere grad har behov for at kunne orientere sig via lyd.
Flagermus har forskellige jagtteknikker
De forskellige flagermusarter bruger forskellige strategier, når de jager. Der er store forskelle på den måde de bruger landskabet på, og
hvor de fanger byttet.
Nogle arter som brunflagermus og skimmelflagermus jager ofte højt og i helt frit rum, og er dårlige til at manøvrere, hvis der f.eks. er lidt plads inde mellem træernes grene.
Andre arter som langøret flagermus, Bechsteins flagermus og frynseflagermus er gode til at jage i krat og mellem tætte træer og grene. De kan også ”plukke” insekter, der sidder på planter, træer eller mure. Nogle flagermus kan tage insekter på jorden.
Arter som vandflagermus og damflagermus jager fortrinsvist over vand og tager det meste af byttet fra vandoverfladen eller nogle få centimeter over vandoverfladen. Læs mere om jagtteknikker i Forvaltningsplan for flagermus.
Hvad mener Danmarks Naturfredningsforening om flagermus?
Alle arter af flagermus i Danmark er fredede, så man skal altid tage hensyn til flagermus, også selvom de bosætter sig upraktiske steder i vores boliger.
Der bliver fra tid til anden skrevet historier om folk, der føler sig generet af og skræmt af flagermus. Private firmaer tilbyder endda at rykke ud og hjælpe husejere.
Men flagermus er som regel ganske uskadelige.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at oplyse om flagermus for at afværge konflikter og beskytte flagermusene.
Flagermus er unikke og skal beskyttes
Flagermus har en unik egenskab. Det er det eneste pattedyr, der kan flyve. Derfor vil det være et kæmpe tab for naturens mangfoldighed og vores mulighed for unikke naturoplevelser, hvis vi mister den i Danmark.
De danske flagermus lever udpræget af insekter, som de dermed er afhængige af. Med den aktuelle bekymring over udviklingen i insektfaunaen er der også grund til en bekymring over hvordan det på sigt kan påvirke flagermusene.
Flagermusene kan siges at være en slags indikatorer for naturens tilstand: Er der for eksempel en høj biodiversitet i skovene, vil der også være mange insekter, og derfor også mange flagermus.
