DN roser regeringen for urørt skov
Det er afgørende for den biologiske mangfoldighed, at der kommer mere urørt skov. Danmarks Naturfredningsforening roser regeringen for nu at sætte arbejdet i gang
Ud med skovningsmaskiner og motorsave. Lad de gamle og døde træer være i fred, giv vandet lov at pible tilbage ind i skovbunden og et mylder af liv vil følge efter. Det er præcist det, der nu skal ske i 45 skove over hele landet i blandt andet Gribskov, Silkeborgskovene, Gråstensskovene, Klinteskoven og Skagen Klitplantage.
Dermed indfrier regeringen nu et centralt løfte i deres Naturpakke fra 2016.
Livet i skoven er truet
- Det er ubetinget godt for den danske biodiversitet, at den nu får førsteprioritet i en række skovområder. Og vi vil gerne rose regeringen for at have lyttet til forskerne og sat ind et sted, hvor det giver virkelig meget mening, siger Morten Pedersen, afdelingschef i Danmarks Naturfredningsforening. Over 40 procent af de arter, der er truede af udryddelse, lever kun i skov, mens yderligere 20 procent af dem er tilknyttet skovene.
Tager mange år
Træerne vokser dog ikke ind i himlen og det tager endnu mange år, før den urørte skov er en realitet. Regeringen har sat 10 år af til at få løvskoven helt på plads og hele 50 år for nåleskoven.
Konkret udlægger regeringen nu nye 10.000 ha urørt skov i statsskovene, hvilket svarer til næsten en fordobling af arealet i hele landet, som nu kommer op på 3,5 procent. Der er dog langt til målene.
Langt til målet
Danmark har via FN’s naturmål tilsluttet sig, at 17 procent af landarealet skal sikres en særlig beskyttelse for at sikre klodens biodiversitet. I Danmark vurderer forskerne som et absolut minimum, at 75.000 ha specifikt udvalgt skov skal lægges urørt i Danmark.
De private skove spiller en afgørende rolle. De udgør 70 procent af al skov i Danmark og formodes at indeholde de fleste levesteder for truede arter. Alligevel er foreløbigt blot 900 ha skov mod betaling reserveret til biodiversitet.
- Vi håber, at der nu er sat en proces i gang, sådan at vi år efter år får lagt stadigt mere offentlig- såvel som privat skov – ud som urørt skov, siger Morten Pedersen. Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at 20 procent af landets skovareal-inklusiv det private - i 2030 ligger urørt af træproduktion for at skabe gode levesteder til alle de arter, som er truet af udryddelse.
Udover at 20 procent af landets skovareal skal ligge urørt i 2030, arbejder foreningen også for at sikre mindst 20 store, dynamiske skovlandskaber på over 1000 hektar. Læs mere her
Danmarks Naturfredningsforening vil nu kigge de konkrete udpegninger igennem i den kommende høringsfase.
Hvad er urørt skov?
Urørt skov er et skovområde, hvor biodiversiteten - forstået som gode levesteder for truede arter - bevares og fremmes. Der foretages ingen indgreb med salg af træprodukter for øje.
Mennesker er som udgangspunkt velkomne. Urørt skov kan græsses af tamme eller vilde dyr. En indledende naturgenopretning af hydrologi og bevoksningsstruktur vil ofte gavne biodiversiteten. Optimalt set kan skoven hvile i sig selv på sigt. Naturpleje bør dog om nødvendigt udføres for at sikre udvalgte, truede arters trivsel eller bekæmpe invasive arter.
Kilder: DN’s skovpolitik ”Vildere skove”. Urørt skov er her en samlet betegnelse for ”Urørt skov” og ”Græsningsskov”, som beskrevet i Naturstyrelsens notat fra 2016 ’Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov’
Private skove taget ud af indsatsen
Oprindeligt var de private skovejere en del af planen for at få biodiversiteten tilbage iskovene. Men en planlagt kortlægning af områder med naturmæssigt særligt værdifuld skov blev sidste sommer meget beklageligt pludselig stoppet af ministeren, så videngrundlaget er desværre yderst mangelfuldt til den videre satsning for biodiversiteten. Læs mere her
Læs DN’s skovpolitik ”Vildere skove” www.dn.dk/politik
