Når temperaturen kommer under frysepunktet, bliver jorden helt hård, vandpytter og søer fryser til is, og dyrene putter sig i sine vinterskjul.

Nogle gange virker det mere fristende at blive inde i varmen, når frosten melder sin ankomst. Men en frostklar dag kan også være skøn at lege ude i. Det handler bare om at pakke sig godt ind i det varme vintertøj.

Tag ud og se fuglene, som træder frem i vinterlandskabet, eller gå på opdagelse, og saml ting i skoven og på stranden. Når I kommer hjem, kan I bruge de fine ting, I samler, til kreative sysler.

Form en islygte

Hvad er mere hyggeligt end en hjemmelavet islygte, der kan pynte på trappen, altanen, eller ude i forhaven?

Se hvordan I laver de dekorative islygter.

Lav en uro af is

Frosten kan hjælpe jer med at lave de fineste uroer i is. Kun fantasien sætter grænser for hvad de kan pyntes med.

Bliv inspireret af de smukke uroer og se hvordan I kan lave jeres egne.

Gå på opdagelse nye steder

Når jorden bliver hård af frost, kan man gå steder, man normalt ikke kan komme til. Gå en tur i engen og se om der gemmer sig nogle dyr i sivene ved søen. Du kan også forsigtigt teste, om isen kan bære dig på vandpytter og ved vandhuller.

Gør fuglene mætte

Hjemmelavede fuglekugler kan hænges op i haven og hjælpe småfuglene gennem vinteren.

Se hvordan I kan lave de nemme fuglekugler.

Hvor tyk er isen?

  • Gang det antal timer, det har frosset, med antal minus grader og 0,1, så får du svaret.
  • En tommelfingerregel siger nemlig, at isen vokser med en tiendedel millimeter pr. minusgrad pr. time.
  • Eks. 24 x -5 x 0,1 = 12 mm eller 1,2 cm