Foråret er på vej: 5 dyr og planter du kan opleve i naturen i marts

Optøning af vingerne

En af de tidlige forårsbebudere er citronsommerfuglen. Det er en af de første sommerfugle, der er på vingerne i Danmark på lune dage i marts.

Den citrongule sommerfugl kan virke skrøbelig, men den er faktisk utroligt sejlivet. Den overvintrer som voksen sommerfugl imellem blade og tæt vegetation på stedsegrønne planter som vedbend og kristtorn, og den kan overleve både hård frost og sne. Når det bliver mildt vejr i marts, bliver den vinterfrosne sommerfugl optøet og genoptager sin flyvning.

Citronsommerfuglene parrer sig i foråret, og fra omkring slutningen af april lægger hunnerne æg. De er meget kræsne med placeringen, så de lægger kun deres æg på tørst eller vrietorn. Har du et tørstetræ i din have, er der derfor god chance for, at du kan se sommerfuglens små larver i maj, indtil de forpupper sig.

Læs også: Plant et tørstetræ i din have og hjælp citronsommerfuglen

De voksne sommerfugle bliver knap et år gamle og dør som regel i juni, inden den nye generation af citronsommerfugle kryber ud af deres pupper i juli og flyver rundt i den danske natur, indtil de gør sig klar til overvintring omkring oktober.

Hvor? Findes overalt i Danmark, men er mindst hyppig i Vestjylland.

Hvornår? Citronsommerfuglen er på vingerne i Danmark fra marts til oktober.

Forårssafterne stiger

Efter en lang vinter er træerne ved at gøre sig klar til at gøre foråret lysegrønt med en masse nye blade. Træerne forbereder sig blandt andet ved at suge vand fra jorden op til knopperne, så de kan udvikle sig.

I træernes saft er der mineraler, oplagrede sukkerstoffer og vitaminer som C-vitamin, der bliver transporteret op til de skud, der skal udvikle sig.

Birken er et af de træer, hvor forårssafterne stiger. I mindst 2.500 år har mennesket vidst, at tappet birkesaft er både sundt og lækkert. Saften er for eksempel brugt som et tiltrængt vitamintilskud efter en lang vinter. Det er også brugt i madlavning og som lægemiddel for en masse forskellige sygdomme, og så er det brugt i kosmetik som cremer, parfume og hårvand.

Frisk birkesaft smager ”blødt” og har en ganske svag sødlig smag – men ellers smager det meget som vand. Hvis den søde smag skal frem, kræver det, at saften koges ind, så sukkerstofferne koncentreres. Saften kan holde sig i køleskab i 4-5 dage, men man kan godt fryse birksaft til senere brug.

Læs mere om hvordan du tapper birkesaft i bunden af denne artikel.

Hvor? Birketræet er almindeligt i skove, moser og på overdrev i hele landet.

Hvornår? Birketræets saftspænding er på sit højeste fra midt i marts til slutningen af april, hvor birketræets blade springer ud.

Den tapreste fugl

”Den tapreste af de danske fugle - Lægger sine æg i rævens hule - Gravanden skider i ho’det på ræven - Og undgår selv at få nogen på tæven”

Sådan lyder Flemming Kvist Møllers lille digt om gravanden fra børnebogen ”Flotte Fugle”. Og jo, den er god nok: Gravanden har nogle rimelig alternative forsvarsstrategier.

Her i marts søger gravænderne mod yngleområder, som er søer, vandløb, våde enge, fjorde og kyster. De har en travl tid foran sig, hvor de skal passe på deres territorium og spise snegle, muslinger og krebsdyr, så der er energi nok til ægproduktion.

Deres reder kan være et hult træ, et hul i et stendige eller en utilgængelig kvasbunke - men det kan også være en gammel rævegrav. Gravanden forsvarer sig mod ræve, der måtte opsøge redehullet, ved at vende sig med ryggen til åbningen og skrabe jord i hovedet på ræven med fødderne. Hvis det ikke er nok, bringer gravanden det tunge skyts frem - og skider i hovedet på den påtrængende gæst.

Hvor? Gravanden findes især langs kysterne ved lavvandede områder, men også inde i landet ved vandløb og søer.

Hvornår? Der lever gravænder i Danmark året rundt, men der er flest i yngletiden i marts-maj.

En kluntet snylter

Oliebillen er endnu et sikkert tegn på forår. Den halvstore og lidt kluntede bille kommer nemlig op af jorden i det tidlige forår.

Når hunnen har parret sig med en han, graver hun et hul i jorden og lægger sine æg. Når æggene klækkes, kommer der bittesmå orange larver frem. Larverne søger straks op i toppen af en forårsblomst og venter på, at der kommer en enlig bi. Når det sker, klamrer larverne sig fast til bien, og på den måde lader de sig bringe med til biens bo.

Her har bien fyldt sine biceller med pollen og nektar, som den havde tiltænkt sit eget afkom. Men den lille oliebillelarve æder først biens æg og tager derefter for sig af de søde sager. Til sidst forpupper larven sig i biens bo, og først næste forår bliver ringen sluttet, når en ny oliebille kommer frem – og det hele starter forfra.

Oliebillen har sit navn, fordi den udskiller en klar gul olielignende væske fra knæleddene, når den bliver forstyrret. Væsken er lettere giftig for pattedyr, men ikke noget vi mennesker skal være bange for. Faktisk er ”olien” i gamle dage blevet brugt som urindrivende middel og som lægemiddel mod ”en gal hunds bid”.

Hvor? Oliebiller lever mest på overdrev og lignende solopvarmede tørre steder, hvor vegetationen er lav og ikke for tæt.

Hvornår? Oliebiller kan ses fra marts til juni.

Frugtbar forårsdukkert

Springfrøen er også en tidlig forårsbebuder. Den har ligget i vinterdvale på land, men vågner som den første danske frø i slutningen af februar eller begyndelsen af marts.

Efter den lange vinterlur starter springfrøen foråret med en kold badetur i et vandhul. Her mødes hanner og hunner for at parre sig, og fra marts til midten af april lægger hver hun mellem 450 og 3.000 æg i vandhullet.

Hunnen lægger sine æg i vandet, og de er samlet i en stor klump i en gelémasse, der fungerer som et drivhus for at holde æggene varme. Efter en måneds tid kommer der haletudser ud af æggene, og et par måneder senere er haletudserne blevet til frøer, som kravler ud af vandhullet og lever resten af sommerhalvåret på landjorden.

Springfrøen har i øvrigt sit navn efter sin formidable evne til at springe. Den kan hoppe en meter op i luften og to meter i længden, selv om den selv kun bliver op til 7 cm lang.

Hvor? Findes kun på øerne øst for Jylland: Fyn, Langeland, Lolland, Falster, Bornholm og Sjælland (især den sydlige del).

Hvornår? I yngletiden fra marts-april er der størst chance for at se dem i vandhullerne, mens de mest findes på skovbunden fra maj og frem til oktober, hvor de går i vinterhi.