Man ville heller ikke lade gamle slotte gå til i vandskader
Selvom gravhøje er fredet, er det lang fra dem alle, som får den bedste pleje. Og mange steder er højenes fremtid i høj grad afhængig af frivilliges engagement. Mød tre, der tager sagen i egen hånd.Fra landevejen ligner gravhøjen et lille bump. En tilfældig uregelmæssighed i horisonten uden det store drama eller med nogen særlig skønhed.
Men der er ikke er noget tilfældigt over gravhøjen Storehøj lidt uden for Skanderborg. Vores forfædre har for over 3000 år siden nøje anbragt græs og jord med urne og gamle skatte godt begravet. Skattene er for længst væk, men højen består.
Svend Pedersen, Arne Ryge Petersen og Jan Jacobsen er pensionister og patruljerer holder øje med højene omkring Skanderborg for at sikre, at de bliver plejet og vedligeholdt, så de ikke eroderer eller ødelægges ved storme.
For dem er det en hyggelig nødvendighed. I dag er de sammen taget ud for at besigtige Storehøj og sikre sig, at alt er, som det skal være.
Hindbær smager godt - men ødelægger gravhøjen
Det er det ikke. Højens sydvendte side er helt dækket til med hindbærbuske. Problemet er, at buskene snart vokser sig store, og det forhindrer græsset i at vokse. Og når græsset ikke vokser, så er der intet til at beskytte jorden på gravhøjen, og så eroderer den. Langsomt men sikkert.
- Dem der skal vi altså have fjernet, før de rigtig får fat. Det må vi lige finde en dato til , siger Svend Pedersen til de andre.
Man kan allerede se, at højen er sunket sammen og har mistet noget af dens klassiske bueform der, hvor hindbærbuskene har bredt sig. Buske og krat er ikke højens eneste trussel. I udkanten vokser et stort træ i skævt på højen. Og hvis der kommer en efterårsstorm med kraft som dem, vi så sidste vinter, så risikerer træet at vælte og rive den halve høj med sig, bemærker Jan Jacobsen.
Grønt Guld giver økonomisk overskud til ildsjælene
De pensionerede frivillige er en del af Danmarks Naturfredningsforenings pulje Grønt Guld, som finansieres af Velux Fonden. Den uddeles til ældre, der gør noget godt for andre og for naturen. Ansøgningsfristen for årets pulje udløber til november.
Sidste år fik Skanderborg-gruppen 50.000 kroner tildelt. De går til vedligeholdelse af det udstyr, som skal bruges i arbejdet med højene. Projektet blev sat i gang for to år siden i samarbejde med Skanderborg Kommune og Moesgaard Musuem, som finansierede den første runde af pleje.
Omkring ti frivillige hjalp til. Nu er det projekt slut, men Jan Jacobsen, Svend Pedersen og Arne Ryge Petersen og andre fra det oprindelige hold fortsætter med hjælp fra Grønt Guld.
Grønt Guld
- Puljen er målrettet ældre i Danmarks Naturfredningsforenings 95 afdelinger.
- Ansøgere kan både være enkeltpersoner og grupper.
- De ældre skal være mindst 60 år og mindst én skal være pensioneret, førtidspensioneret eller på efterløn.
- Ansøger eller gruppen af ansøgere skal yde en særlig aktiv indsats for at formidle, pleje og passe på naturen gennem aktiviteter knyttet til én eller flere af Danmarks Naturfredningsforenings 95 afdelinger.
- Ansøgningsfristen er 26. november.
Object reference not set to an instance of an object.
Gravhøje er værdifulde fortidsminder
Engang var der 300.000 gravhøje i Danmark - nu er der under 30.000. Nogle er plyndret og ødelagt af gravtyve i 1800-tallet, andre er pløjet ned og inddraget til landbrug. Mange er groet til og forsvundet eller revet op i storme.
-Det er vigtigt, vi passer på dem. Man ville jo heller ikke lade gamle slotte gå til i spindelvæv og vandskader. Gravhøjene er et kighul til vores forfædres liv og kultur, og det skal vi værne om, siger Arne Ryge Petersen og citerer et vers fra en Johannes V. Jensen sang, mens han fra Storehøjs top prøver at få signal på iPhonen for at google titlen.
Naturpleje skaber sociale fællesskaber
De tre frivillige havde ikke mødt hinanden, før de gik med i projektet. Og det var ikke kun følelserne for fortidsminderne og viljen til at give naturen en hånd, der trak. En stor del af arbejdet handler om at møde nye mennesker og skabe fællesskaber, fortæller de.
-Min kone og jeg flyttede hertil for tre år siden, hvor vi ikke rigtig kendte nogen. Så det var vigtigt for mig at møde nogle andre mennesker at tale med. Det er jo sjældent, der lige kommer nogen forbi huset og siger hej nu til dags, siger Svend Pedersen, og Jan Jacobsen nikker med:
-Hvis det handlede om at få slebet leen og fælde træer, kunne jeg jo bare gøre det selv. Det vigtige ved projektet er, at man gør det med andre, som har samme interesser og som man kan grine lidt med.
Husk også at drikke kaffe
De tre har en opfordring til andre, som har opdaget mulige projekter i naturen og ikke nødvendigvis vil kaste sig over det alene.
-Indryk en annonce eller læserbrev i lokalavisen for at få fat på andre, der også kunne tænke sig at gøre noget ved problemet. Her kan det være en fordel at vælge én tovholder til at holde samling på tropperne, som er god til det administrative og kan ansøge om Grønt Guld, siger Svend Pedersen.
De siger også, man skal huske at have det sjovt.
-Når vi er ude på en høj, går der tit et par timer, hvor vi arbejder koncentreret. Men vi har ofte lidt kaffe med og måske en lille snaps, og så sætter vi os op på toppen og nyder udsigten, hvis vejret er til det, siger Svend Pedersen.
