Selvom iPhonen ligger dejlig let i hånden, koster den omkring 26 kilo af jordens ressourcer at lave.

Det er især plastik og metaller, der gemmer sig i telefonen, og ofte bliver de kostbare materialer liggende i skuffen længe efter, telefonen har udtjent sit formål.

Materialer bliver genanvendt i nye

Det vil Danmarks Naturfredningsforening og Bilka lave om på. Derfor har vi indgået i et samarbejde med Bilka om at indsamle danskernes gamle elektroniske apparater.

Når du har afleveret dem i butikken, vil Bilka stå for at sende dem videre, så materialerne kan blive skilt ad og genanvendt i nye produkter.

Win-win for dig og miljøet

Mange af vores gamle produkter kommer heldigvis videre til en ny bruger – og bliver dermed genbrugt, men der er også meget, der bare kommer til at ligge i en skuffe.

Nu er der en god grund til at få ryddet op i skufferne, mener Sine Beuse Fauerby, miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

- Naturen er kilden til de ressourcer, som vi udnytter til for eksempel elektronik. Men kloden er ikke uudtømmelig. På et tidspunkt kan vi ikke forbruge i det tempo, som vi gør nu, og derfor er genanvendelse den eneste vej frem.

Overskud til fremme af cirkulære tanker

Danmarks Naturfredningsforening arbejder generelt for cirkulær økonomi, hvor mere af vores forbrug er baseret på genanvendelse og bæredygtighed.

Derfor har Bilka valgt at give overskuddet fra de genanvendte apparater til Danmarks Naturfredningsforening. På den måde kommer foreningen et lille stykke videre i arbejdet for at fremme den cirkulære tænkning i Danmark.

Sådan gør du

Aflever din udtjente mobil, tablet eller bærbare computer i Bilkas kundeservice, så er du med til at spare på klodens ressourcer og samtidig deltager du i lodtrækningen om en helt ny Iphone 7 hvert måned. Læs mere på bilka/bilkacare.dk

Det indleverede elektronik destrueres og genanvendes kun i omsmeltet form. Du behøver altså ikke gøre dig besvær med at slette harddisk og nulstille osv.

Bilka modtager ikke hvidevarer, TV og fladskærme, stationære computere, printere og andet elektronik end ovennævnte.

  • En mobiltelefon vejer mellem 100 og 200 gram og bliver til samme mængde affald. Men der blev også brugt ressourcer og skabt affald, da telefonen og dens komponenter blev produceret. Det kaldes produkternes skjulte ressourceforbrug.
  • En mobiltelefon er årsag til et skjult ressourceforbrug på 26 kilo. Kilde: Miljøstyrelsen.

Object reference not set to an instance of an object.